82nd Airborne sendt mod Washington: 'Det ligger på rygraden at skyde først og spørge bagefter'

Der kan være problemer med at sætte elitesoldater ind til håndtering af demonstrationer, mener ekspert.

'Døden fra oven'.

Det er mottoet for den enhed af soldater, der er blevet sendt til militærbaser ved den amerikanske hovedstad, Washington DC.

715 af soldaterne er fra enheden med navnet 82nd Airborne Division, der mandag ankom til basen ved Washington DC på præsident Donald Trumps ordre. De er blevet flyttet tættere på hovedstaden i forbindelse med protesterne, der har stået på den seneste uge.

Og det er ikke en hvilken som helst enhed, der er blevet sendt til hovedstaden. Enheden blev grundlagt under Første Verdenskrig med soldater fra alle USA's stater. Under Anden Verdenskrig sprang enheden ud som USA's første luftbårne deling, der har speciale i angreb med faldskærmssoldater.

Faldskærmstropper fra 82nd Airborne Division under en Nato-øvelse i 2015. (Foto: PAUL HANNA © Scanpix)

Senest har enhedens soldater været udsendt i Irak, Afghanistan og i krigen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat i Irak. Det var også soldater fra 82nd Airborne Division, der

bevogtede
den amerikanske ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, da pro-iranske demonstranter forsøgte at belejre den i januar.

- Det er en meget, meget berømt eliteenhed, der går tilbage til Første Verdenskrig. Hvis man ser på dens meritter, har den deltaget i alle amerikanernes krige siden Første Verdenskrig, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

- Det er typisk de mest ikoniske slag og operationer, den har deltaget i, tilføjer han.

Trænet til krig

Når det er lige præcis 82nd Airborne Division, der bliver flyttet til Washington DC, er der ifølge Peter Viggo Jakobsen flere gode forklaringer.

For det første skal soldaterne fra enheden kunne være fremme hvor som helst i verden på 18 timer. Samtidig holder den til på Fort Bragg i North Carolina, der ikke ligger frygtelig langt fra hovedstaden.

Men det er ikke risikofrit at sende toptrænede soldater på gaden for at

håndtere
demonstrationer, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Vi har at gøre med en eliteenhed, hvis speciale er at blive smidt ned med faldskærm i fjendens linjer i et meget uvenligt miljø. Der ligger det på rygraden, at man skyder først og spørger bagefter, siger han og tilføjer:

- Det er præcis det, der kan være problemet med at indsætte meget dygtige soldater til at

håndtere
civile
demonstranter.

Soldater fra 82nd Airborne var også udsendt under krigen i Afghanistan. Her i kamp med Taliban i Kandahar-provinsen i 2012. (Foto: BAZ RATNER © Scanpix)

Peter Viggo Jakobsen fremhæver de danske soldaters rolle i Mitrovica i Kosovo fra 1999.

De danske soldater blev sendt afsted i al hast og havde ifølge Peter Viggo Jakobsen ikke fået tilstrækkelig træning med politiarbejde, inden de skulle sendes på vagt i forbindelse med de voldsomme uroligheder. Samtidig manglede der i en periode det rette udstyr som for eksempel

tåregas
, så danske soldater måtte ved flere lejligheder sende varselskud med automatvåben.

- Jeg har selv forsket en del i, hvordan man har brugt soldater til politiopgaver i internationale operationer. Man kan klart se, at hvis man ikke giver soldaterne en særlig uddannelse og lærer dem de her specielle operationer inden, så kan det gå galt, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han påpeger, at der med den korte varsel heller ikke har været mulighed for at give soldaterne fra 82nd Airborne en særlig uddannelse eller forudsætninger for at skulle

håndtere
civile
demonstrationer.

- Der er en risiko ved at indsætte sådan nogle elitesoldater til at

håndtere
den her slags uro, og det er ikke noget, de normalt går og træner i. Slet ikke i den her enhed, der træner til at være klar til krig i løbet af få timer, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han understreger dog, at strategien ser ud til at være at gå efter det, der bliver kaldt eskalationsdominans.

- Man håber på, at man med sin blotte

tilstedeværelse
kan true dem til at holde op med at lave ballade. Jeg kan ikke forestille mig, at der vil blive brugt andet end håndvåben.

Alligevel vil passive kampvogne sagtens kunne komme på tale, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Danmark havde ret gode erfaringer med at bryde demonstrationer med kampvogne i Kosovo. Danske soldater brugte selvfølgelig ikke kanonen, men sådan en kampvogn er sgu lidt træls at løbe ind i.

Skal hjælpe politi og Nationalgarden

Urolighederne i USA er eskaleret voldsomt den seneste uge, siden den sorte mand George Floyd mistede livet i politiets varetægt i byen Minneapolis sidste mandag. Det udløste hurtigt demonstrationer i byen, og de har bredt sig til hundredvis af byer.

Det har fået flere af de enkelte stater til at aktivere

Nationalgarden
, der består af frivillige soldater, der er under kommando af
guvernøren
i den enkelte stat. Det vil sige, at det er op til hver enkelt
guvernør
at beslutte, om
Nationalgarden
skal sættes ind.

Nationalgarden er aktiveret i 23 stater. Blandt andet i Californien. (Foto: KYLE GRILLOT © Scanpix)

Selvom

Nationalgarden
er
aktiveret
i mindst 23 stater som følge af urolighederne, har Donald Trump i brede vendinger kritiseret
guvernørerne
for ikke at sætte gardens soldater ind for at
håndtere
optøjerne, der har udviklet sig til
hærværk
og plyndringer flere steder.

Det er på den baggrund, han har truet med at sætte føderale soldater på gaderne. For mens

guvernørerne
bestemmer over
Nationalgarden
, er det i sidste ende præsidenten, der kan sætte militæret ind.

Den mulighed under uroligheder er sikret gennem Insurrection Act fra 1807, som er reguleret med Posse Comitatus Act fra 1878, der siger, at USA ikke kan sende militæret ud på egne gader uden godkendelse fra

Kongressen
. Akten fra 1807 står dog ifølge juridiske eksperter stadig over den fra 1878.

- Normalt skal der meget til, før en præsident begynder at bruge militæret. USA blev skabt som en nation, hvor man ikke ville have en tyran med en præsident, der bare kan bruge militæret, siger Jørn Brøndal, professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Der kan eksperimenteres i DC

Det er sket 19 gange før, at Insurrection Act er blevet brugt i forbindelse med lignende uroligheder, der dog var i mindre skala. Blandt andet i 1992 i Los Angeles, efter at den sorte mand Rodney King blev tævet af fire betjente.

Den gang var militærets

tilstedeværelse
dog
begrænset
til Los Angeles. I denne uge annoncerede Donald Trump på et
pressemøde
i Rose Garden ved Det Hvide Hus, at det nu kan på tale i stater, hvor
guvernørerne
ikke aktiverer
Nationalgarden
.

- Et er, at man indsætter egentligt militær i en enkelt by, som det er set før. Noget andet er at lave en slags carte blanche, hvor det nu passer. Det var nærmest det, Trump gjorde i Rose Garden, siger Jørn Brøndal.

- Spørgsmålet er, om det ikke overskrider grænserne for en præsidents magt. Det er i hvert fald ganske usædvanligt, at man som Trump kritiserer

guvernørerne
på den måde, og sådan noget her plejer at ske i samarbejde mellem
guvernører
og præsidenten, siger han.

Nationalgardens pansrede køretøjer var til stede under demonstrationer i Washingon DC i aftes. (Foto: Samuel Corum © Scanpix)

Washington DC er dog en undtagelse, hvor militærets

tilstedeværelse
ikke skal have godkendelse fra en
guvernør
, eftersom hovedstaden hører ind under den føderale regering. Derfor behøver præsidenten ikke aktivere Insurrection Act i DC og have Kongressens velsignelse.

- Byen har egen borgmester, men Washington DC hører på mange måder direkte ind under den føderale regering, og derfor kan man eksperimentere mere der, siger Jørn Brøndal.

Rettelse 5. juni 14.49: Det fremgik tidligere ved en fejl i artiklen, at 82nd Airborne er en specialstyrke, men det er ændret til en enhed. Derudover stod der, at de danske soldater i Mitrovica i Kosovo ikke havde fået træning med politiarbejde, at de manglede det rette udstyr og skød varselsskud med maskinpistoler, men dette er ændret til, at de ikke havde fået "tilstrækkelig træning", at de "i en periode" manglede udstyr, og varselsskud var med automatvåben.

Facebook
Twitter