To år efter befolkningens opgør med militærstyret, har militæret igen taget magten i Sudan

Med militæret ved magten kan der vente Sudans civilbefolkning et "kraftigt og brutalt styre", vurderer ekspert.

En demonstrant iklædt Sudans flag protesterer mod militærets magtovertagelse på gaden i hovedstaden Khartoum tidligere i dag. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

For kun to år siden satte Sudan punktum for 30 års militærstyre.

Men i dag har det sudanske militær afsat den midlertidige civile regering, hvis opgave det var at gøre Sudan demokratisk, og erklæret undtagelsestilstand

Det oplyste general Abdel Fattah al-Burhan, som indtil nu har ledet det råd, hvor militæret og det civile styre delte magten, tidligere i dag.

- Vi garanterer de væbnede styrkers forpligtelse til at udføre den demokratiske overgang, indtil vi giver magten videre til en civilt valgt regering, lød det fra generalen, da han i en tv-transmitteret tale annoncerede den undtagelsestilstand.

Ifølge generalen er det politiske magtkampe blandt Sudans politikere, der har tvunget militæret til at tage skridt for at "beskytte landets sikkerhed".

- Det, som landet går igennem lige nu, er en reel trussel mod vores unges drømme og nationens håb, sagde generalen, som satte tidspunktet for det kommende valg i juli 2023.

Han oplyste samtidig i talen, at både regeringen og samarbejdsrådet var opløst, og alle dets medlemmer fritaget for tjeneste. Militæret har også opløst samtlige regionale regeringer og afsat samtlige guvernører, lød det.

General Abdel Fattah al-Burhan talte i dag til sudaneserne på stats-tv, efter flere meldinger om, at et militærkup havde fundet sted. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

Anspændte uger

Udtalelsen kommer, efter der i formiddags var meldinger om, at et muligt militærkup var undervejs, efter militæret havde fængslet landets premierminister, lukket internettet og taget kontrollen med de statslige medier.

Ledere fra militæret og det civile styre har ellers delt magten i landet siden august 2019, hvor Sudans mangeårige diktator, Omar al-Bashir, blev væltet ved den såkaldte civile revolution.

Det var militæret, der afsatte den mangeårige leder, men massive demonstrationer blandt civilbefolkningen tvang militæret til at indgå i forhandlinger med det mål at få en demokratisk valgt regering.

Forhandlingerne endte i en fælles komité kaldet Det Suveræne Råd, hvor militæret og repræsentanter for civilbefolkningen deler magten imellem sig. Samarbejdet har dog ikke just været nogen dans på roser, og de to parter har de sidste to år ikke lagt skjul på deres uenigheder.

Siden 2019 har der blandt andet været flere fejlslagne kupforsøg med det seneste i september. I de seneste uger er spændingerne taget til mellem militæret og civilstyret, og demonstrationerne på begge sider er vokset i størrelse hver uge.

  • I de seneste uger har begge sider af konflikten været på gaderne i protest. Her ses en modstander af militærstyret foran et bål af brændende dæk i Khartoum den 21. oktober. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Ritzau Scanpix)
  • Samme dag var også modstanderne af det civile styre på gaden foran præsidentpalæet i Khartoum. Her ses en demonstrant med et overstreget billedet af det civile styres premierminster, Abdalla Hamdok, på hovedet. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Undervejs siden sidste kup

Dagens militærkup har altså været undervejs et stykke tid, fortæller professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

- Der var et kupforsøg for en måneds tid siden, som blev slået ned. I mellemtiden har der så været forskellige rygter om, at militæret forberedte et kup, og der har været protester både for og imod et militærkup, fortæller han.

Kuppet har ikke sat en stopper for protesterne fra dem, der fortsat ønsker et civilt styre. Sudans førende demokratibevægelse Sudanese Professional’s Association (SPA) har ifølge Al Jazeera opfordret befolkningen i Sudan til at protestere.

- Vi opfordrer masserne til at gå på gaderne og besætte dem, lukke alle veje med barrikader, gennemføre en generalstrejke og bruge civil ulydighed, skriver SPA i en erklæring.

Også den fængslede premierminister, Abdalla Hamdok, har gennem sit ministerium opfordret til modstand, skriver blandt andre Reuters.

I hovedstaden Khartoum var befolkningen i dag på gaden i protest mod magtovertagelsen:

Befolkningen støtter civilregering

Det er ikke mindst den usikre økonomiske situation i Sudan og det civile styres hidtil mislykkede forsøg på at reformere økonomien, der har udløst protesterne til fordel for et militærstyre.

Men trods protester, så er der fortsat opbakning i befolkningen til det civile styre, fortæller professor Holger Bernt Hansen.

- Det helt overvældende flertal i befolkningen har indtil nu været for et civilt styre – eller i hvert fald en koalition mellem de to grupperinger, det civile og det militære. Og her i de seneste dage har der været store demonstrationer i hovedstaden Khartoum til fordel for fortsættelsen af det civile styre, og det, som man kalder den civile revolution, som skete i 2019.

At militæret nu har taget magten i Sudan vil formentlig skabe endnu flere problemer for landets økonomi, som allerede "hænger i laser”, fortæller han.

- For at give et eksempel på alvoren, så kom den amerikanske udsending for Sudan i weekenden, hvor han blandt andet advarede mod militær overtagelse og truede med, at den amerikanske støtte til styret ville ophøre med det samme, det skete. Så det er ret klart, at det vil få meget store konsekvenser, og ikke desto mindre har militæret handlet alligevel.

"Dyb forfærdelse"

Militærkuppet har i løbet af dagen udløst skarp fordømmelse både i og uden for Afrika. Udover USA har også FN, EU og Den Arabiske Liga har udtrykt bekymring over situationen i Sudan.

- Jeg fordømmer det igangværende militærkup i Sudan. FN vil fortsat stå sammen med Sudans folk, lyder det blandt andet i et tweet fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

I en udtalelse fra Den Afrikanske Union udtrykkes der ”dyb forfærdelse” over udviklingen i Sudan. Samtidig opfordrer unionen til umiddelbar løsladelse af de politiske fanger og ”streng respekt for menneskerettigheder”.

Og der kan være god grund til bekymring. Sidste gang sudanerne i 2019 gik på gaden i protest mod militærstyret blev 87 personer dræbt, efter militæret åbnede ild mod demonstranter.

Sådan så det ud, da sudaneserne i hovedstaden Khartoum i april 2019 krævede den daværende præsident, Omar al-Bashirs, afgang ved omfattende demonstrationer. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Den situation kan komme til at udspille sig igen, vurderer professor Holger Bernt Hansen fra Københavns Universitet.

- Hvis militæret tager over, vil det formentlig betyde, at Sudan igen får et meget kraftigt og brutalt styre, som det også var kendt indtil 2019, siger han og fortsætter:

- Det var netop derfor, at civilbefolkningen gik på gaden i meget store og overraskende tal dengang, og det var med til at vende situationen. Men jeg tror, at denne gang vil militæret rykke og ud og forsøge at bevare militærstyret. Og det kan ende meget blodigt for befolkningen, der går på gaderne.

Ifølge den uafhængige fagforening for læger, Sudans Centrale Lægekomité (CCSD), er mindst to personer indtil videre blevet dræbt af skud i forbindelse med protester over den militære magtovertagelse.

Organisationen oplyser også på sin Facebook-profil, at yderligere 80 er såret under sammenstød mellem demonstranter og militær. Oplysningerne er ikke bekræftet fra officiel hold.

FacebookTwitter