Han kan tydeligt se, hvem af de syv børnebørn, der stadigvæk kæmper med det, de oplevede under Islamisk Stat.

- Det er særligt de ældste. For dem er det sværest, det er helt tydeligt. De mindste har fortrængt mere af det, fortæller musiker og kulturmedarbejderen Patricio Galvez, da DR besøger ham i den svenske by Göteborg.

For snart to år siden tog han til Syrien og hentede sine syv børnebørn, der sad i al-Hol-lejren og tog dem med hjem til Sverige. De syv børn er mellem tre og ti år gamle.

- Generelt har de udviklet sig meget positivt på de to år. Den mindste springer rundt og er glad og er begyndt at tale godt svensk. Men det kommer til at tage tid. For de har oplevet traumer dernede. Men så længe de oplever tryghed, kan de slippe af med traumerne, siger den 52-årige morfar.

I tiden lige efter at de var kommet hjem til Sverige, vågnede de om natten, fordi de drømte, at nogen slog dem på ørerne. Den ældste dreng har indimellem haft udfald, når hans frustration har taget over. Han har for eksempel i vrede sagt, at hans morfar "også skulle dø som en vantro".

- Han har set sin far dø. Og han har mest kontakt med de sociale myndigheder. Men det bliver langsomt bedre, siger Galvez.

Er du sikker på, at du med dine børnebørn ikke har hjemtaget en potentiel terrortrussel?

- Hvis de bare får trygge rammer, kærlighed og omsorg, skal de nok klare den. Det er de yngste af mine børnebørn, der er glade og er begyndt at lære sprog, et bevis på.

Rejste efter forældrenes død

I 2014 rejste Patricio Galvez' datter, Amanda, med sin mand, den norsksvenske IS-terrorist Michael Skråmo, til Syrien for at deltage i kampen for Islamisk Stats kalifat.

Forældrene døde under koalitionens fremmarch mod Islamisk Stat. I januar 2018 blev datteren meldt dræbt, og da den sidste IS-bastion, Baghouz, blev sønderbombet i marts 2019, blev de syv børn forældreløse, da deres far blev dræbt.

Herefter blev børnene taget med til al-Hol-lejren af de kurdiske styrker. Og det var omkring samme tidspunkt, at Galvez' kamp for at få sine børnebørn hjem startede.

I foråret 2019 tog han til Syrien for at forsøge at hente dem hjem fra al-Hol-lejren i Nordøstsyrien. Den svenske avis Dagens Nyheter fortalte historien og fik sat gang i en massiv debat om børnenes skæbne. Efter flere uger besluttede den svenske regering at hente børnene.

15. maj landede Patricio Galvez og de syv udsultede, syge og traumatiserede børn i lufthavnen i Göteborg.

- Mødrene skal med hjem - og straffes

Det er snart to år siden, han hentede børnene hjem.

Nu er Patricio Galvez igen adskilt fra sine børnebørn. Denne gang fordi, de er hos forskellige plejefamilier i Sverige. De har derudover fået nye efternavne, så de ikke længere hedder Skråmo efter deres far.

Ifølge Galvez har de det godt, og "de får så meget kærlighed som muligt".

Efterfølgende har Patricio Galvez stiftet en organisation, der arbejder for at øge opmærksomheden om de børn, der stadig opholder sig i de syriske lejre.

Ifølge FN har 57 lande stadig børn i lejrene. Fra Danmark opholder der mindst 19 børn og seks kvinder i de to lejre.

Efterretningstjenesterne herhjemme har flere gange advaret mod, at danske børn i konfliktzoner - og i lejre som al-Hol - på sigt kan komme til at udgøre en trussel mod Danmark.

I PET’s Center for Terroranalyses seneste trusselsvurdering lyder det, at små børn ikke udgør en selvstændig trussel, men risikoen for radikalisering stiger med alderen og desto længere, de opholder sig i fangelejrene.

Og selvom det har været en lang og sej kamp, opfordrer Galvez andre lande til også at tage deres børn hjem fra lejrene i Syrien.

- Hvis man henter dem hjem, har de en mulighed for at blive lykkelige og få et normalt liv, siger han.

Hvad med deres mødre?

- De burde tages med hjem og så straffes for det, de har gjort. Men børnene er uskyldige. Og de lejre er ikke et sted for børn at vokse op.