To-årig medlem af Mensa

En lille to-årig pige fra England er optaget i Mensa. Hun er det yngste kvindelige medlem nogensinde. Mensa optager medlemmer med en IQ på over 130. Pigen har en IQ på 152.

Hvis man vil være medlem af Mensa, så skal man løse en række opgaver, der kan bevise, at man har en IQ på over 130

I England går en lille, klog pige rundt. Hun har en IQ på 152. Pigen er nu optaget af Mensa, som det yngste kvindelige medlem nogensinde. Pigen hedder Georgia Brown. Det skriver Daily Mail.

Almindelig voksne mennesker har en IQ på ca. 100. Hvis man vil være medlem af Mensa, så skal man have en IQ på over 130. Det har kun 2 procent af befolkningen.

Fører samtaler

Den intelligente pige kunne gå, da hun var ni måneder, 14 måneder gammel kunne hun selv tage tøj på, og kun halvandet år gammel kunne hun tale og føre en samtale.

Georgia Brown beskrev den onde hovedperson fra Skønheden og udyret som både ond og arrogant. Det siger forældrene til pigen. De har sendt hende til både ballet og fransk. Trods den høje IQ, så er opfører hun sig som et almindeligt lille barn, fortæller forældrene.

Yngst i søskendeflokken

Georgia Brown er den yngste af søskendeflokken på fem. Hun har formentlig udviklet sig hurtigt ved at kigge på de ældre søskende, siger eksperter.

Mensa har kun 30 medlemmer under 10 år.

Facebook
Twitter