Abe vil have arbejdsro: Giv mig fire år mere

Den japanske valgkamp slutter i dag. I morgen skal der stemmes. Det har været en meget sløv og stilfærdig valgkamp. Alle har kendt resultatet på forhånd.

Japans regeringsleder Shinzo Abe. (Foto: KIMIMASA MAYAMA © Scanpix)

Det vil være synd at sige, at der har været gang i den ved den japanske valgkamp, der slutter i dag. I morgen skal japanerne stemme om et nyt underhus.

Der har været færre kandidater, mindre larm i gaderne og en besynderligt afdæmpet stemning under hele kampagnen.

Alle har kendt resultatet på forhånd, og valgdeltagelsen ved søndagens valg ventes at blive den laveste nogensinde ved et underhusvalg. Måske kommer den ned under 50 procent, hvilket ville have været utænkeligt for få år siden.

Shinzo Abe har haft flertal i to år

Drejebogen var skrevet på forhånd af premierminister Shinzo Abe. Han har haft et stort flertal i de to år, han har været ved magten.

Han og hans liberaldemokratiske regeringsparti, LDP, har oven i købet gode meningsmålinger, fordi han har fået et ry for at have skabt lidt mere gang i den kriseramte japanske økonomi.

Og oppositionen har ikke formået at samle sig om et troværdigt alternativ i de to år, der er gået, siden Japans Demokratiske Parti, DPJ, blev stemt fra magten med fuld musik i slutningen af 2012.

Tingene går halvskævt

Så nu skulle det være, hvis Abe og hans fæller skulle have arbejdsro i fire år mere. Nu skulle japanerne hen at stemme - også selv om de i første omgang ikke rigtigt forstod hvorfor.

Tingene var efter en euforisk start begyndt at gå halvskævt for Abe-regeringen. Økonomien var atter i recession, idet væksten var gået i stå.

De hurtige fix, som hans såkaldte abenomics-recept på nem adgang til penge og store offentlige investeringer havde givet økonomien, havde virket, men derefter handlede det om mere grundlæggende og smertefulde reformer af det japanske erhvervsliv - og det kneb med at få dem gennemført.

Upopulære punkter på kalenderen

Meningsmålingerne var derfor ikke var så flotte som i regeringens første måneder, og Abe kunne se, at han havde en række upopulære punkter på den politiske kalender for næste år.

Han vil genåbne nogle af Japans atomreaktorer, som har været ude af drift siden Fukushima-ulykken i 2011, og han vil gennemføre lovgivning, som for første gang siden verdenskrigen i princippet vil gøre det muligt for japanske soldater at deltage i militære operationer uden for landets grænser.

Han kunne klart se, at hvis ikke han høstede det flertal, der ventede på ham ude blandt vælgerne nu, så var det ikke sikkert, at det ville blive ved med at være der.

Opposition i vildrede

Så som den kyniske og pragmatiske politiker, han er, brugte Abe en beslutning om at udsætte en planlagt momstigning fra det kommende efterår og halvandet år frem i tiden som formel begrundelse for at udskrive et valg, som de fleste ikke mener var nødvendigt.

"Det er et valg om ingenting", skal en LDP-politiker have udtalt uden for citat. Og det sætter jo præg på stemningen.

Oppositionen havde ikke fået samlet kræfter efter det ydmygende valgnederlag for to år siden, og det vidste Abe.

Har smidt håndklædet i ringen

Nogle oppositionspartier har smidt håndklædet i ringen og opløst sig selv, andre samarbejder lidt mere om opstilling af kandidater, end de gjorde for to år siden, Og DPJ ser ud til trods alt at samle nogle mandater op efter andre forliste oppositionspartier.

Men alle i oppositionen har fra valgkampens begyndelse vidst, at det handlede om at begrænse LDP's sejr. De drømte ikke om selv at vinde i denne omgang.

Og derfor har de opstillet langt færre kandidater, end der ville være nødvendigt, hvis de skulle vinde. Meldingerne fra gade og vej er, at de har meget svært ved at skabe begejstring omkring deres valgkamp.

Og det er simpelt hen nødvendigt, hvis DPJ og andre oppositionspartier næste gang eller næste gang igen skal skabe mere spænding om resultatet.

Hjemme i badekarret

Hemmeligheden bag Abes dominans i japansk politik i øjeblikket er jo ikke, at han har mobiliseret nogen stor skare af nye tilhængere bag sit parti.

LDP får stort set det antal stemmer, partiet hele tiden har fået, og som det også fik ved det valg i 2009, hvor det led et ydmygende nederlag og for alvor blev stemt fra magten for første gang i årtier.

Det afgørende for udviklingen siden dengang har været, at de reform-orienterede byvælgere, som i 2009 stemte DPJ til magten, i dag "bliver hjemme i badekarret", som en analytiker udtrykker det.

De er skuffede over DPJ's famlende tilgang til magten i de tre år, partiet fik i regering, og de kan ikke se nogen ny opposition med appel præsentere sig selv ved denne valgkamp. Så skulle pokker da bruge sin søndag på at stemme ved et valg.

Indtil det sker - og det sker jo en dag - vil det spændende ved japanske underhusvalg være, om Shinzo Abe og hans parti vinder stort, eller om de vinder kæmpestort. Det vil være det, vi alle sammen holder øje med ved valgnatten i morgen.

FacebookTwitter