På klosteret i Odesa bliver ældre efterladt, mens familier flygter

130 ældre er blevet efterladt på et kloster i Odesa, fordi de ikke kunne flygte med resten af deres familie.

Ærkeengel Skt. Mikael-klosteret i Odesa, der også giver et nyt hjem til katte efterladt i krigen, huser lige nu 130 ældre, der ikke kan flygte. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

I det sydlige Ukraine i Odesa er mange ukrainere i færd med at flygte fra de russiske styrkers fremrykning.

Men flere ældre bliver ladt tilbage, fordi de ikke kan flygte.

Et af de steder, hvor de ældre efterlades, mens resten af familien flygter videre, er på det kristne-ortodokse kloster Ærkeenglen Skt. Mikael i Odesa, som DR har besøgt.

Klosteret har plads til 100 mennesker, men på grund af krigen har de taget 30 ekstra ind. Det er ældre, sengeliggende mennesker, der ikke har været i stand til at flygte, fortæller overnonne Serafima.

- De begyndte at komme i krigens tidlige dage, da det sydlige Ukraine var truet af erobring.

- De her mennesker kom her, fordi deres børn flygtede til udlandet med deres egne børn. De kunne ikke tage de ældre med sig. De kan ikke flyttes. De kan ikke overleve sådan en lang rejse, siger overnonne Serafima.

Røde Kors: De ældre kan ikke flygte

Siden krigen i Ukraine brød ud for syv uger siden, er mere end 4,7 millioner flygtet ud af Ukraine ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, og mere end 7 millioner er internt fordrevne.

Men ifølge Røde Kors er langt størstedelen af dem unge, mens de ældre i høj grad bliver tilbage. Det fortæller Jakob Harbo, der er chef for internationale partnerskaber i Røde Kors.

- Vi vidste, allerede inden konflikten startede, at omkring 30 procent af dem, der har brug for hjælp, er ældre. Når konflikten så eskalerer, skal folk flytte sig hurtigt, og dem, der kan flytte sig hurtigt, er yngre. Så der er mange ældre, der er tilbage.

- Enten vil de ikke væk, fordi de har boet der hele deres liv, eller så kan de ikke, fordi deres mobilitet er begrænset, siger Jakob Harbo.

To af de ældre, der er indlogeret på klosteret i Odesa. (Foto: (C) DR Nyheder)

I forvejen har Ukraine en af verdens ældste befolkninger, hvor cirka 20 procent er over 65 år. Jakob Harbo fortæller, at forventningen i Røde Kors er, at mere end en tredjedel af dem, der vælger at blive i stedet for at flygte, er ældre.

Det, kombineret med at den ukrainske ældrepleje er afhængig af, at naboer eller familiemedlemmer hjælper, gør, at mange ældre i Ukraine har svært ved at få adgang til nødhjælp.

- De ældre er utroligt afhængige af, at det lokale beredskab fungerer. Ellers er de meget, meget ilde stedt, fordi de ikke kan komme rundt selv, siger Jakob Harbo.

Det er særligt medicin og mad, de ældre har brug for hjælp til at få adgang til.

Ukrainske flygtninge ved grænsen til Polen. Ifølge Røde Kors er det primært de yngre ukrainere, der flygter. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

Særligt i det østlige og sydlige Ukraine, hvor de russiske tropper er på fremmarch, er nødhjælpsarbejdet vanskeligt, hvis ikke umuligt, fortæller Jakob Harbo.

- Især i områderne i syd og øst er det næsten umuligt at komme frem til de ældre, fordi du skal igennem forskellige checkpoints og zoner, så det kan næsten ikke lade sig gøre. Dem, vi kan hjælpe, er dem, der stadig er i randområderne og bliver ramt af granater og måske kan flytte sig lidt og måske komme til nabobyen. Dem kan vi hjælpe, siger Jakob Harbo.

- De ældre, der er i den østlige eller sydlige del, sidder i en meget, meget dårlig situation, som det er lige nu. De har behov for utrolig meget hjælp.