Afghanistans økonomi er gået i stå, og Samiallah er brændt inde med 2 millioner mursten

FN forventer, at 97 procent af alle afghanere kan ende under fattigdomsgrænsen

På murstensfabrikken udenfor Kabul er der normalt udsolgt på denne tid af året. Men nu ligger der to millioner mursten, som de ikke kan komme af med.

Efter Talibans magtovertagelse af Afghanistan er landets økonomi gået i stå, og det har ramt den internationale handel og mange producenter, som ikke kan komme af med deres varer.

Da Taliban overtog regeringsmagten i Kabul blev milliarder af dollars indefrosset, og internationale donorer stoppede udbetalinger til landet.

Afganistan er desuden ramt af tørke og FN forudser, at 95 procent af befolkningen vil komme til at mangle mad, og op mod 97 procent kan ende under fattigdomsgrænsen.

I en rapport forudser Den Internationale Valutafond, IMF, at Afghanistans økonomi vil skrumpe med 30 procent i 2021. Det kan "sende millioner ud i fattigdom og kan føre til en humanitær krise," lyder advarslen fra IMF.

FacebookTwitter