Afgørelsens time for fred i Colombia

BAGGRUND Den colombianske regering og oprørsgruppen FARC skal efter planen sætte endeligt punktum for 51 år med krig i dag.

Øverst ses en FARC-deling ude i junglen. Nederst til venstre ankommer Colombias chefforhandler, Humberto de Calle, til Havana. Nederst til højre ses lederen af FARC's delegation, Ivan Marquez. (© (c) Scanpix)

Flertallet af colombianere har svært ved at tro på fred i det store latinamerikanske land.

Langt de fleste af de 50 mio. colombianere har simpelthen aldrig oplevet et Colombia uden væbnet konflikt. Men den colombianske regering og Colombias største oprørsgruppe FARC er lige nu inde i det helt afgørende slutspil for at få lukket en aftale, som en gang for alle skal bane vejen for en varig fred.

Der er blevet forhandlet i mere end tre år – og i september sidste år annoncerede den colombianske Præsident, Juan Manuel Santos, at han og FARC havde givet hinanden håndslag på at underskrive en fredsaftale inden for 6 måneder.

Den deadline udløber i dag.

Men fred i et land, der har gennemlevet mere end fem årtier med krig er ikke en nem ting.

En beskidt krig, der har berørt alle

Stort set alle familier i Colombia har været direkte berørt af konflikten. Man skønner, at 220.000 mennesker er omkommet og flere end seks mio. colombianere er internt fordrevet.

Det har på alle måder været en beskidt krig, hvor også paramilitære grupper og landets store narkokarteller har været indblandet.

Derfor kan man heller ikke bebrejde den almindelige colombianer for at være en smule skeptisk overfor en kommende fredsaftale, og de fleste er da også klar over, at en underskrift på et stykke papir ikke nødvendigvis er ensbetydende med reel fred i Colombia.

Men en aftale med FARC vil være et historisk skridt på vejen til fred. FARC er fortsat den største af Colombias mange guerillagrupper.

FARC har aldrig opnået målet

Organisationen opstod tilbage i 1964 som en reaktion på flere århundreders benhård undertrykkelse af den fattige landbefolkning i Colombia.

Helt almindelige bønder blev forvandlet til soldater. Målet var en social revolution. Den har de aldrig opnået.

Trods de seneste års økonomiske fremgang er Colombia er stadig et meget ulige land med en rig elite og en stor gruppe ekstremt fattige mennesker. Så hvorfor stoppe kampen nu?

Iagttagere mener, at FARC er så svækket, at det reelt er eneste mulighed for at slippe ud af konflikten bare nogenlunde helskindet, mens FARC selv hævder at være så stærke som nogensinde, men at man nu vil forsøge at opnå en række fordele for de fattigste colombianere via forhandling i stedet for med våben.

Svære forhandlinger

Forhandlingerne foregår på neutral grund i Cubas hovedstad, Havana. Og meldingerne går på, at parterne de seneste dage og uger nærmest ikke har forladt forhandlingsbordet.

Men der er store og komplicerede knaster, der gør, at vi stadig ikke kan være sikre på, at fredsaftalen kommer i hus:

Hvordan skal FARC’s tusindvis af bevæbnede mænd og kvinder rent praktisk aflevere deres våben?

Hvad skal der ske med de hundredvis af FARC soldater, der afsoner straffe i colombianske fængsler? Skal de løslades, når en aftale træder i kraft?

Og hvad med de folk fra regeringshæren, der beviseligt har begået alvorlige krigsforbrydelser under konflikten – skal de retsforfølges? Og sidst men ikke mindst: Hvordan skal FARC’s rolle være fremover?

Parterne tvivler på, de kan overholde fristen

De kræver at få politisk indflydelse i fremtidens Colombia, men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når store dele af regeringen og befolkningen stadig opfatter FARC som en terrorgruppe?

Der mangler ikke spørgsmål – men lige nu har parterne ikke de endelige svar. Både præsident Juan Manuel Santos og FARC’s øverstkommanderende 'Timochenko' har den seneste uge rejst tvivl om, man når at blive klar til i dag.

Santos har flere gange understreget, at han kun underskriver en aftale, hvis: 'det er en god aftale'.

Så måske har de skeptiske colombianere ret. Det vil vise sig. Slutspillet om fred er i gang.

Facebook
Twitter