Afgørende afstemning i aften: Græske banker hungrer efter EU-milliarder

Der venter et stort oprydningsarbejde, inden situationen igen bliver normal i de græske banker.

En stribe græske bankkunder venter på at få penge. Meget tyder på, at det kan vare længe, før de trængte grækere igen har et normalt bankvæsen. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Scanpix)

Selv om de græske banker har åbnet dørene for kunderne, så kommer der til at gå lang tid, inden hverdagen i de græske banker bliver normal. For de seneste seks måneders politiske tumult i Grækenland har bragt de fire største banker i en så alvorlig situation, at de ikke kommer til at fungere normalt foreløbig.

Det græske parlament i Athen forventes i aften at haste-vedtage en lov som betyder, at Grækenland kommer til at følge et sæt af fælles EU-regler som afgør, hvordan man skal håndtere nødlidende banker. Formålet med EU-reglerne er at forhindre, at det bliver skatteborgerne som skal betale gildet, når en bank havner i nød.

I stedet skal det som udgangspunkt være aktionærer, ejere af bankobligationer og måske endda bankkunderne, som skal betale regningen. EU-reglerne giver mulighed for, at man bruger en del af kundernes indestående til redning af banker. Det gælder beløb over 100.000 euro – knap 750.000 kroner.

Banker i fin form

Grækenlands fire største banker udgør hele 90 procent af den græske banksektor og efter en rekapitalisering i 2012 var de græske banker faktisk i god form. Det viste en gennemgang af bankerne, som den Europæiske Centralbank foretog sidste efterår.

Men siden da er meget gået galt for de græske banker, men ikke fordi bankerne på nogen måde har optrådt uansvarligt. Bankkrisen i Grækenland er ikke – som det var tilfældet i f.eks. Cypern og Spanien – udtryk for dårlig ledelse.

Den græske bankkrise er en udløber af den økonomiske og politiske krise, som Grækenland befinder sig i.

Pengene er suget ud

Den politiske usikkerhed i landet har fået bankkunder til at hæve penge i store mængder. I dag er indeståender i de græske banker kun halvdelen af, hvad de var inden krisens start.

Og græske banker er i dag indehavere af mange græske statsobligationer. Værdipapirer som er af tvivlsom værdi, så længe Grækenland befinder sig på randen af en statsbankerot. De græske obligationer er med andre ord svære at bruge som garanti, når de græske banker skal låne penge.

Og så har den økonomiske krise i Grækenland oveni alt andet ført til en situation, hvor mange af dem, der har lån i de græske banker i dag er insolvente.

Siden Grækenland fik ny regering i januar er situationen i de græske banker blevet hastigt forværret og vurderingen i dag er, at de græske banker har brug for op imod 25 milliarder euro i ny kapital. Altså op imod 185 milliarder kroner.

Et sådan beløb er ikke bare noget man overfører til kriseramte banker. Og der venter nu et stort arbejde med at blive enige om, hvordan man i praksis skal gennemføre redningen af de græske banker. Og mens det arbejde foregår, så må grækerne forudse, at der fortsat vil være begrænsninger på, hvor mange penge de kan hæve i banken og hvordan de kan bruge deres kreditkort.

Afgørende afstemning

Første skridt på vejen mod en redning af de græske banker træffes i aften i det græske parlament, når det forventes at godkende EU-reglerne for bankredning.

Næste skridt bliver så at finde pengene til at få indsprøjtet ny kapital i de græske banker. En sådan bankredning bliver en del af den samlede lånepakke, som Grækenland nu skal i gang med at forhandle med eurolandene og den internationale valutafond.

Der kommer med andre ord ikke til at ske meget på bankfronten før den aftale er på plads. Den europæiske centralbank vil formentlig hjælpe de græske banker med at holde åbent. Men stadig med begrænsninger på, hvor meget grækerne kan hæve i banken.

Besværlige forhandlinger forude

Forhandlingerne mellem Grækenland og kreditorerne bliver besværlige og en aftale skal godkendes i en række nationale parlamenter. Så en aftale vil formentlig tidligst være på plads i slutningen af august eller starten af september.

Når aftalen er på plads, så ventes den europæiske centralbank at bede den europæiske bankovervågningsmyndighed (SSM) om at lave en mere præcis bedømmelse af, hvor meget kapital de græske banker har brug for. Der skal også laves en bedømmelse af, hvor holdbare bankerne er og hvor mange dårlige lån de har.

En sådan bedømmelse kan ende med, at SSM anbefaler, at en eller flere græske banker ikke skal reddes men i stedet skal lukkes eller slås sammen med andre.

Uanset hvad anbefalingerne bliver, så vil bedømmelsen betyde startskuddet på forhandlinger om, hvordan de græske banker skal reddes. Hvor meget skal bankredningen koste bankernes aktionærer, dem som har bankobligationer og dem som har penge stående i banken.

Eurolande bliver medejere af græske banker

De græske banker vurderer, at der er cirka 30 milliarder euro i de græske banker på konti, hvor der er mere end 100.000 euro. Af dem vurderes i hvert tilfælde 20 milliarder euro at være arbejdskapital i græske virksomheder. Med andre ord – hvis man skulle bestemme sig for at inddrage bankkundernes penge ved en bankredning – som man så i Cypern – så vil det have en katastrofal negativ effekt på det græske erhvervsliv og vil føre til virksomhedslukninger og fyringer – i et land, som allerede har ondt i økonomien.

Når man på den måde skyder kapital ind i banker, så betyder det også – selv om det foregår via en græsk redningsfond – at eurolandene på en måde pludselig bliver medejere af de græske banker. Et forhold som med garanti vil blive kritiseret politisk i Grækenland.

Redningen af bankerne – og en håndtering af ejerstrukturen i de reddede banker ventes at komme til at tage måneder.

Og med mindre den europæiske centralbank træder til som garant – eller eurolandene tilbyder at garantere indeståender i de græske banker, så er der udsigt til, at grækernes bankproblemer kan vare adskillige måneder endnu og de kan risikere at fortsætte helt ind i det nye år.

Facebook
Twitter