Aflyst 15 minutter inden afgang: Juridiske slagsmål vil følge i kølvandet på drama om britisk fly til Rwanda

En beslutning fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol satte i går en midlertidig stopper for Storbritanniens asylplaner.

Det chartrede fly, der skulle have fløjet asylansøgerne fra Storbritannien til Rwanda, måtte i går aftes forlade Boscombe Down luftbase i Wiltshire uden en eneste passager ombord. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

Der venter et længere juridisk slagsmål i Storbritannien, efter den britiske regering i går måtte droppe planer om at sende et fly fyldt med asylansøgere afsted til Rwanda.

Det var ellers planen, at mere end 30 asylansøgere skulle sendes til det afrikanske land, som ifølge en aftale med Storbritannien skulle overtage og behandle deres asylsager.

Men i løbet af de seneste dage har juridiske indsigelser fået antallet af passagerer til at falde til omkring syv.

I går aftes gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så dødsstødet til britiske planer om at sende asylansøgere til Rwanda - i hvert fald for nu.

Det fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

- Det forløb meget dramatisk. En af de mænd, som skulle have været på flyet til Rwanda, fik klokken 19.30 at vide, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville gå ind i hans sag. Ganske kort tid efter skete det samme for de resterende, der skulle på flyet, siger hun og fortsætter:

- Klokken 22.15, altså kun et kvarter inden flyet skulle lette, var den sidste person blevet taget af flyet. Vi ved ikke, om de sad på flyet og havde spændt sikkerhedsselen, men der blev flyet altså aflyst.

Inden for lovens rammer

Flyet skulle afsted som det første af flere, og det skulle ske som led i den aftale, Storbritannien har indgået med Rwanda.

Men ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har de britiske domstole ikke undersøgt til bunds, om det rent faktisk er forsvarligt at sende folk til Rwanda.

Det på trods af, at en britisk domstol så sent som mandag slog fast, at der ikke var grundlag for at sætte en stopper for flyene til Rwanda.

De juridiske indsigelser, der er gjort mod den britiske asylpolitik, handler netop om, hvorvidt det rent faktisk er inden for lovens rammer at sende sine asylansøgere videre til et andet land på den måde, som Storbritannien ønsker, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

- Det handler om, hvorvidt man rent faktisk kan gøre det her inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som briterne har skrevet under på og stadig er en del af.

- Kan man sende sende folk til Rwanda - et land, der ligger 6.500 kilometer væk? Og kan man være sikker på, at de bliver behandlet ordentligt, når de kommer til Rwanda?

- Det mener Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke, at man har undersøgt til bunds. Og så længe man ikke har det, kan folk ikke sendes ud, siger hun og fortæller, at domstolen samtidig slog fast, at asylansøgerne ikke kan sendes ud, før 14 dage efter der er blevet truffet en beslutning om, hvorvidt det er lovligt eller ej.

- Så nu skal der være et større juridisk slagsmål i løbet af de kommende uger, siger hun.

Overvejer alle muligheder

Den britiske regering har så sent som i går antydet, at Storbritannien måske kan finde på at melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis den kommer i vejen for den planlagte asylpolitik.

Adspurgt om tiden var inde til, at briterne skulle trække sig på grund af regeringens problemer med at få implementeret sin Rwanda-politik, lød svaret fra Boris Johnson:

- Vil det være nødvendigt at foretage nogle lovændringer, der kan hjælpe os, som vi bevæger os fremad? Det er meget muligt. Alle disse muligheder er under konstant vurdering, lød det tirsdag fra premierministeren.

I dag lyder meldingen fra arbejdsminister, Therese Coffey, at regeringen ikke går med planer om at trække sig ud, men at man har i sinde at appellere beslutningen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:

- Jeg er sikker på, at vi vil gå tilbage til Menneskerettighedsdomstolen og udfordre den her afgørelse, for britiske domstole har allerede taget beslutningen om, at de her fly kan lette, siger hun i et interview med Sky News.

Den britiske indenrigsminister, Priti Patel, giver hånd med Rwandas udenrigsminister, Vincent Birutaare, efter de to lande indgikl asylaftalen den 14. april 2022. (Foto: JEAN BIZIMANA © Ritzau Scanpix)

Skaber usikkerhed for dansk aftale

Også Danmark indgik sidste år en "samarbejdsaftale" med Rwanda og åbnede dermed op for muligheden for asylbehandling uden for Danmarks grænser.

Og selvom det ikke står klart, præcis hvordan en sådan aftale mellem Danmark og Rwanda vil blive udformet, så skaber Menneskerettighedsdomstolens beslutning også usikkerhed for de danske planer.

Det vurderer Amnesty International, som stiller sig kritisk over for en sådan plan.

- Domstolen har bekræftet mange af de kritikpunkter, som en lang række organisationer har påpeget med den her politik. Altså at aftalerne risikerer at bryde grundlæggende menneskerettigheder, siger Martin Lemberg-Pedersen, policychef i Amnesty Internationals danske afdeling til nyhedsbureauet Ritzau.

- Det gør, at udsigterne til en dansk asylaftale med Rwanda er meget mere usikre nu, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Har prøvet alt, men intet virker

I Storbritannien er beslutningen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blevet modtaget med begejstring blandt de 160 organisationer, der siden april har kæmpet for at sætte en stopper for asylflyene.

Men den holdning deler den britiske befolkning ikke nødvendigvis, fortæller Storbritannien-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen.

- Faktisk er den her politik enormt populær blandt konservative vælgere, så der er mange briter, der synes, det er en rigtigt god idé at sende folk til Rwanda på den her måde.

- Måske fordi den britiske regering har prøvet alt muligt andet for at standse de her små gummibåde, der kommer over den engelske kanal fra Nordfrankrig. Alt sammen uden held.

En redningsvest er efterladt i vandet i november sidste år, efter næsten 30 migranter druknede i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal fra Frankrig til Storbritannien. (Foto: GONZALO FUENTES © Ritzau Scanpix)

Overfarterne, der ofte sker i gummibåde, er ekstremt farlige på grund af forholdene i Den Engelske Kanal.

I november sidste år mistede næsten 30 personer livet, da en gummibåd tabte luften og kæntrede ud for kysten til Calais i Frankrig. Båden var på vej til England.

- Det her er et wildcard, som indenrigsminister Priti Patel har trukket op af lommen, og hun insisterer på, at det kan virke afskrækkende på de folk, der overvejer at tage en tur henover Den Engelske Kanal. Derfor vil regeringen blive ved med at presse på for, at det bliver til virkelighed, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Meldingen fra den britiske regering lyder i dag, at man allerede er gået i gang med at planlægge den næste flyafgang, og at man ikke lader sig afskrække af Menneskerettighedsdomstolens beslutning.