En bølge af militærkup er skyllet ind over den afrikanske Sahel-region de senere år.
Siden 2020 har militæret overtaget regeringsmagten i seks forskellige lande. Det er sket i Guinea, Mali, Burkina Faso, Niger, Tchad og Sudan.
Men selvom kuppene er foregået flere tusinde kilometer syd for Danmark og Europa, kan de meget vel blive en dansk og europæisk hovedpine på flere fronter.
Det vurderer DR’s Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.
- Udviklingen bør bekymre Danmark og EU.
- Der er god grund til at tro, at migrantstrømmene vil accelerere mod Europa over Middelhavet, blandt andet fordi de nye militærstyrer ikke har formået at forbedre landenes økonomier. Snarere tværtimod, og det kan få migranter til at søge mod Europa, siger han.
Ifølge FN er Sahel-regionen i forvejen et af de fattigste områder i verden.
Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, er enig i analysen.
Han tilføjer, at migranterne foruden landenes økonomiske problemer også flygter fra de voldsomme klimaforandringer, der påvirker regionen.
Niger-kup giver migranter fri bane
Det seneste militærkup i regionen fandt sted i Niger i juli måned.
Landet og deres nu afsatte præsident, Mohamed Bazoum, var vigtige allierede med EU i kampen om at begrænse migrationsstrømme mod det nordlige Afrika og videre mod Europa.
Derfor må netop dét kup forurolige de europæiske politikere, mener Stig Jensen.
- Niger var et knudepunkt for migranter, og man havde bygget en form for sikkerhedsarkitektur op for at bremse dem, siger han.
Derfor mener Stig Jensen også, at det for EU nu kræver et bedre samarbejde med de nordafrikanske lande, så migrationsstrømmene mod Europa og Danmark ikke kommer ud af kontrol.
Terrorbekæmpelse svækkes
En anden bekymrende effekt af militærkuppene set med europæiske øjne er, at den vestlige indflydelse svækkes i området.
Og det kan gå udover terrorbekæmpelsen i Sahel, som har været en stor del af forklaringen på Vestens massive tilstedeværelse i regionen.
Det er velkendt, at terrorister med tilknytning til Al-Qaeda og Islamisk Stat, der tidligere har udført flere angreb i Europa, hærger i Sahel.
Terrorgrupper, som Vesten har forsøgt at bekæmpe i landene med militære indsatser. Danske jægersoldater har blandt andet været til stede i Mali.
Søren Bendixen forklarer dog, at amerikanske og europæiske, heriblandt danske, soldater er blevet smidt ud af de afrikanske lande i regionen, hvor militæret har kuppet sig til magten.
Derfor må Vesten nu forsøge at gøre sin indflydelse gældende andre steder.
- Vesten er bange for, at terrorismen skal sprede sig til flere omkringliggende lande, siger han.
Søren Bendixen nævner specifikt Elfenbenskysten og Ghana som lande, hvor EU formentlig vil gå ind og hjælpe med terrorbekæmpelse.
Afrikas nye venner
Mens den vestlige indflydelse svækkes i Sahel-regionen, har andre lande forsøgt at udnytte ustabiliteten i regionen til at øge deres, fortæller Søren Bendixen.
- Rusland har været med til at styrke den antivestlige bevægelse i regionen. Det har de blandt andet gjort ved at bruge store beløb på propaganda til at vende folkestemningen mod Vesten - især i Sahel. Det har Rusland været ekstremt dygtige til, siger han.
Søren Bendixen forklarer, at "det har givet kupmagerne et fundament at stå på".
Lande som Rusland og Kina er også mindre besværlige samarbejdspartnere for Sahel-landene end de vestlige er, mener Søren Bendixen.
- Rusland og Kina er ikke optaget af demokrati og generel transparens, som Vesten er, siger han.
I artiklen nedenfor giver de to Afrika-eksperter et bud på, hvorfor vi ser så mange militærkup i regionen lige nu, og hvorvidt kuppene er et frem- eller tilbageskridt for demokratiet i den del af Afrika: