'Afrikas Obama' modtog Nobels Fredpris: Nu er han i krig i sit eget land

Abiy Ahmed blev kendt som Afrikas svar på Obama. Nu er han en del af en borgerkrig, der kan drive 200.000 mennesker på flugt.

Etiopiens premierminister modtog for mindre end et år siden Nobels Fredspris. Nu har han indledt en borgerkrig i den nordlige Tigray-region. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Verdens ledere stod i kø for at hylde ham, da han for mindre end et år siden vandt Nobels Fredspris. Etiopiere skiftede deres profilbilleder ud med billeder af den 43-årige premierminister.

Nu gør Abiy Ahmed klar til angribe hovedstaden i den nordlige Tigray-region i den borgerkrig, der allerede har sendt op mod 40.000 mennesker på flugt til nabolandet Sudan.

Konflikten mellem regeringen og bevægelsen Tigray People's Liberation Front (TPLF), der har kontrolleret regionen i over 25 år trækker, et blodigt spor efter sig og hundredvis af mennesker er blevet dræbt med knive og macheter.

Hundredevis af mennesker har mistet livet i Tigray-regionen. Flere ofre er blevet begravet i massegrave som denne. (Foto: Eduardo Soteras © Scanpix)

Vi tegner et portræt af manden, der blev kendt som Afrikas svar på Obama.

Abiy Ahmed skulle forsone landets etniske grupper

Etiopien var i militær undtagelsestilstand og stod midt i en dyb krise, da Abiy Ahmed kom til magten i 2018. Store protester i landet havde tvunget den daværende regering til at gå af.

Den nye premierminister påtog sig den store opgave at forsøge at samle befolkningen i Etiopien, der er det næststørste land i Afrika med sine 110 millioner indbyggere.

- Han kom som en ny leder, der kunne forsone de forskellige etniske grupperinger i Etiopien, fortæller professor på Center for Afrikanske Studier, Holger Bernt Hansen.

Abiy Ahmed gik hurtigt i gang med at indføre reformer, og løsladte tusindvis af politiske fanger.

Han fik lavet en fredsaftale med nabolandet Eritrea, der endte en årtier lang konflikt mellem de to nabolande.

Abiy Ahmed sørgede endda for, at kvinder fik halvdelen af ministerposterne i landets regering. Tiltag, der fik flere til at kalde ham 'Afrikas svar på Obama'.

Abiy Ahmed begyndte at centralisere magten i landet og skubbede de tidligere magthavere, TPLF, ud på sidelinjen.

Det lagde grundstenene til den konflikt, der udspiller sig i regionen lige nu:

- De tidligere magthavere følte sig sat uden for indflydelse, og det ville de ikke finde sig i, siger Holger Bernt Hansen.

'Afrikas svar på Obama' vinder Nobels Fredspris

I 2019 vandt Abiy Ahmed Nobels fredspris for at skabe fred med Eritrea og samle et splittet Etiopien. Han havde også været med til at skabe mere ro i nabolandet Sudan, der har været hærget af borgerkrig.

Da tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn mødte Abiy Ahmed i 2019, efterlod premierministeren et godt indtryk:

- Jeg mødte en kolossalt karismatisk, humoristisk og levende mand, som virkelig udstråler politisk viljestyrke. Han virker til at være enormt dedikeret i forhold til at tale forsoning, fred og frie demokratiske valg, sagde Rasmus Prehn tilbage i 2019.

Abiy Ahmed havde lovet at afholde frie og retfærdige valg inden udgangen af året, men han valgte alligevel at udskyde det valg, der ellers skulle have været afholdt i sommer.

På grund af de vilkår coronapandemien skabte, udsatte han valget til begyndelse at det kommende år.

- Det var toppen af det hele for TPLF. De mente, at han var en illegal præsident og ville ikke længere anerkende styret, siger Holger Bernt Hansen.

Abiy Ahmed angriber Tigray-regionen

TPLF valgte i stedet at afholde deres eget valg i Tigray-regionen, og siden er forholdet mellem regeringen og TPLF blevet forværret yderligere.

Begge parter nægter nu at anerkende den andens legitimitet.

For tre uger siden brød konflikten ud i lys lue, da Abiy Ahmed i en tv-tale anklagede TPLF for at have angrebet en føderal base i Tigray.

Det blev afvist af TPLF, men ikke desto mindre beordrede Ahmed en offensiv mod regionen.

  • Oo mod 40.000 mennesker i Tigray-regionen er allerede flygtet til det ustabile naboland, Sudan. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Scanpix)
  • Etiopiske flygtninge på grænsen til Sudan, hvor en borgerkrig har hærget i mange år. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Scanpix)
  • Ovelevende fra masskaren i Tigray-regionen i konfliktens første uge. 600 mennesker mistede livet. (Foto: Eduardo Soteras © Scanpix)
1 / 3

I går aftes udløb den deadline for overgivelse, som Ahmed satte søndag: Hvis ikke styrkerne i Tigray overgav sig inden 72 timer, ville Etiopiens militær bombe den regionale hovedstad Mekele, lød truslen.

Regeringen har advaret Mekeles cirka 500.000 indbyggere om, at de bør tage afstand til militsen TPLF, ellers er der ”ingen nåde”, lød det ifølge nyhedsbureauet AP fra Abiy Ahmed.

Debretsion Gebremichael, TPLF's leder, var fra 2012 til 2016 vicepremierminister i Etiopien. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Abiy Ahmed 'afviser enhver form for indblanding'

Onsdag afviste Ahmed ifølge al-Jazeera internationale opfordringer fra blandt andet EU, FN og USA til at gå i dialog og sætte en stopper for de blodige kampe i den nordlige Tigray-region.

Etiopien håndterer selv sagen, lyder det i en udtalelse.

- Vi opfordrer med al respekt det internationale samfund til at afholde sig fra nogen som helst former for ulovlige og uvelkomne former for indblanding, lød det fra premierministerens kontor.

- Det internationale samfund bør afvente, indtil Etiopiens regeringen indgiver en anmodning om hjælp til fællesskabet af nationer. Vi afviser enhver form for indblanding i vores interne affærer, lyder det videre.

Abiy Ahmeds offensiv i Tigray-regionen står i skarp kontrast til det håb, der var for Etiopien, da han for mindre end et år siden vandt Nobels Fredspris, fortæller Holger Bernt Hansen:

- Nu er han med til at starte en krig og indskrænke de frihedsrettigheder, han selv har stået for.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter