Afrikas vilde dyr mangler turister til at beskytte dem mod krybskytter

Krybskytteri stiger i naturparker, som er lukket for besøgende under coronakrisen.

Løver nyder den varme asfalt i Kruger nationalparken i Sydafrika, hvor der i øjeblikket kommer meget få biler. (Foto: RICHARD SOWRY/KRUGER NATIONAL PA)

Billeder af vilde dyr, der nyder en verden, hvor mennesker ikke forstyrrer dem, er gået kloden rundt - men på længere sigt kan det være en katastrofe.

I Afrika er mange hundrede nationalparker og private reservater afhængige af turistindtægter for at kunne beskytte den vilde dyrebestand og samtidig sikre arbejde til lokalsamfundene.

Lige nu er langt de fleste af Afrikas 54 lande hermetisk lukket for omverdenen i et forsøg på at bremse spredningen af coronavirus.

- Jeg har aldrig haft lukket før coronakrisen, fortæller Pieter de Jager, mens han sørgmodigt kigger på hængelåsen, der hænger på døren til den restaurant, der indtil midten af marts var samlingssted for safariturister.

- Jeg plejer at have op mod 100 gæster om dagen. Hvis jeg er heldig, så er de måske tilbage om to år.

Mød Pieter de Jager i videoen:

Millioner mister jobbet

Peter de Jager ejer safariparken Fairy Glen, det er en af Afrikas mindste dyreparker. Til gengæld ligger den tæt på Afrikas turistby nummer et, Cape Town i Sydafrika. Det har i mange år givet ham en solid strøm af turister, 95 procent af dem internationale.

Nu er Sydafrikas grænser lukket og befolkningen beordret indendørs, medmindre de har essentielle gøremål.

Ifølge organisationen World Travel & Tourism Council kan 7,6 millioner mennesker miste deres arbejde i turistindustrien i Afrika på grund af coronapandemien.

Krybskytter jager kød

Så Pieter de Jager er ikke alene. Private reservater har mest ondt i økonomien, men store, stolte nationalparker følger lige efter. For eksempel kommer 80 procent af økonomien fra Sydafrikas 19 nationalparker fra besøgende turister.

Alle parker - uanset om det er private eller offentlige - bruger en stor del af deres indtægter på at sikre dyrene mod krybskytteri.

Og her kan coronakrisen i mere end en forstand få en meget negativ effekt.

- Vi ser allerede nu en stor stigning i krybskytteri. Endnu ikke efter næsehorn og elefanter, men for adgang til kød, fortæller Nico Jacobs fra Rhino 911 til DR Nyheder.

Rhino 911 rykker ud, når næsehorn bliver angrebet af krybskytter.

- Vi ser folk klippe hul i hegnene og jage med hunde efter de dyr, de skal bruge. Dyrebeskyttelse uden turister er en katastrofe. Vi har brug for indtægterne, men turister har også en afskrækkende effektkrybskytter. De vil jo helst ikke opdages, siger Nico Jacobs.

Organisationen Rhino 911 bekæmper krybskytteri mod næsehorn. (Foto: Rhino 911 © Rhino 911)

I mange år har parker over store dele af det afrikanske kontinent kæmpet en hård kamp mod krybskytter. Milliarder af kroner bliver hvert år brugt på parkbetjente, der hver eneste dag må overvåge store landområder for at sikre dyrene.

Allerede nu er der forlydende om private parker, der må skære ned på overvågningen, lige fra Kenya til Sydafrika.

Ligger søvnløs

Pieter de Jager har allerede fyret halvdelen af sine ansatte. Resten håber han at kunne beholde, men regnestykket er ret enkelt: Ingen betalende gæster, ingen dyr og ingen ansatte.

Han vil gøre alt, hvad han kan, for at undgå krybskytteri. Som alle andre parkejere har han haft problemet tæt inde på kroppen. De to næsehorn, der huserer på hans jord, har begge været angrebet af krybskytter.

For otte år siden blev de skudt med kraftig bedøvelse og fik skåret deres horn af. Normalt ville hornene vokse ud igen, men her blev de så voldsomt maltrakteret, at de var heldige bare at overleve. I stedet for horn har de nu nogle store ar.

(Foto: Søren Bendixen © dr)

Den slags krybskytter har Pieter de Jager ingen forståelse for. Det har han til gengæld, hvis der måtte komme folk og skyde dyr for at få noget at spise.

- Jeg ville da gøre alt for at sikre mad til min familie, hvis vi sultede. Vi ville alle handle anderledes, hvis vi var sultne.

Lige siden han lukkede sin park ned, har han haft svært ved at sove. Det handler om dyrenes overlevelse, men lige nu er han mere bekymret for dem, som han har været nødt til at fyre, og det samfund, som de alle er en del af.

- Jeg kan jo se, at sulten er der, men jeg kan bare ikke gøre noget ved det.

En elefant i naturparken Fairy Glen i Sydafrika. (Foto: Søren Bendixen © dr)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk