Afstemning, valg eller brexitkaos: Her er mulige veje efter afvisning af skilsmisseaftale

Den britiske regering skal i aften sikre sig fortsat støtte ved den forestående mistillidsafstemning.

(Foto: Grafik:Aslak Elias Kelkka)

Hva' nu?

Sådan lyder spørgsmålet, folk i Storbritannien og Nordirland - og formentlig i resten af EU - i dag stiller sig selv?

For den britiske premierminister, Theresa May, var ved gårsdagens afstemning i Underhuset langt fra de 320 stemmer, hun skulle bruge for at sikre et flertal bag den noget udskældte udtrædelsesaftale, hun har indgået med EU.

Ikke engang blandt sine konservative partifæller fik hun fuld opbakning. Blot 202 stemte for, mens 432 stemte imod aftalen - heraf 118 konservative parlamentsmedlemmer.

May har flere gange understreget, at den nuværende 585 sider lange aftale var det bedste resultat, hun gennem måneders forhandling med EU har kunnet opnå, så spørgsmålet er, om hun i løbet af de næste par dage kan finde en løsning, som både EU og det britiske underhus kan støtte.

Allerførst skal regeringen dog sikre sig, at den stadig har tillid fra underhuset. Umiddelbart efter gårsdagens afstemning meddelte Labour-leder Jeremy Corbyn, at der i aften klokken 20 dansk tid vil blive afholdt mistillidsafstemning til Theresa May.

(Foto: (C) DR Nyheder)
(Foto: (C) DR Nyheder)
Facebook
Twitter