Det mest opsigtvækkende ved Ruslands udmelding om, at man vil placere taktiske atomvåben i Belarus, er faktisk ikke selve placeringen af våbnene.
Det er derimod signalet om, at Belarus og præsident Alexandr Lukasjenko endnu en gang bliver trukket tættere på Rusland og Putin.
Der siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Lukasjenko er blevet presset op i et hjørne af Putin nu og har måttet acceptere, at der nu kommer taktiske atomvåben på belarusisk territorium.
Den analyse deler Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
- Det viser, at Lukasjenko er fuldstændig i Putins lomme, og at det kan blive tæt på umuligt for Belarus at rive sig løs fra russisk indflydelse, så længe Putin er ved magten, siger han.
Lukasjenko sidder på Putins nåde
Siden præsidentvalget i Belarus i 2020 og især efter krigen i Ukraine brød ud sidste år, er Rusland og Belarus gledet tættere på hinanden, fortæller Flemming Splidsboel.
Aftalen om taktiske atomvåben i Belarus er blot endnu en i rækken af indrømmelser, Lukasjenko har måttet give overfor Putin de seneste år, for selv at kunne blive siddende på magten.
Putin var med sin støtte til Lukasjenko med til at sikre, at han kunne blive på posten som præsident, da hundredetusindvis af demonstranter i 2020 krævede, at han skulle gå af.
Derfor er Lukasjenko blevet afhængig af Putin og Rusland, som efterhånden er mere eller mindre permanent til stede i Belarus, fortæller Claus Mathiesen.
Siden 2020 har Lukasjenko blandt andet tilladt, at der er russiske soldater i Belarus, at der bliver holdt fælles militære øvelser i landet, samt leveret politisk opbakning til Putins krig i Ukraine.
- Lukasjenko tillader det her, fordi han ikke har noget valg. Uden russisk støtte ville han ikke sidde i præsidentpaladset i Minsk, og det ved han godt, siger Flemming Splidsboel.
Ved præsidentvalget i 2020 udråbte Lukasjenko sig selv som vinder af valget med 80 procent af stemmerne, men blev af oppositionen beskyldt for omfattende valgfusk, og store dele af befolkningen gik på gaden i protest.
Demonstranterne blev - med hjælp fra Rusland - hårdhændet nedkæmpet, og Lukasjenko blev taget i ed til endnu en præsidentperiode i september 2020.
En række EU-lande, herunder Danmark, anerkender ikke Lukasjenko som legitim præsident i Belarus, og han har siden valget i 2020 været landets leder på Ruslands nåde.
Oppositionen er pacificeret
Belarus har historisk set defineret sig selv som en neutral stat, og efter Sovjetunionens sammenbrud valgte landet i 1996 at afvikle de atomvåben, som de rådede over.
Og Claus Mathiesen er overbevist om, at beslutningen om igen at skulle have atomvåben i landet i den grad provokerer den politiske opposition i Belarus.
Men den opposition, der i 2020 forsøgte af vælte Lukasjenko af præsidentposten, er "på mange måder pacificeret" i dag.
- Store dele af den meget aktive opposition har valgt at forlade Belarus, mens andre er fængslet, siger Claus Mathiesen.
Derfor vurderer han ikke, at aftalen om atomvåben kan aktivere oppositionen i en sådan grad, at det kan true Lukasjenkos politiske liv.
Belarus kan blive trukket ind i krigen
Men selvom Lukasjenko har givet større og større indrømmelser til Putin, så er der én ting, han ind til videre ikke er gået med til: At sende belarusiske tropper ind i krigen.
- Jeg tror, Lukasjenko er bekymret for, hvilke reaktioner det kunne udløse i befolkningen, hvis man kaster belarusisk militær ind i den her krig, hvor de formentlig vil være de ukrainske styrker stærkt underlegne og lide store tab, siger Claus Mathiesen.
Lukasjenko har med aftalen om taktiske atomvåben i Belarus endnu en gang afværget at trække sit land direkte ind i krigen, men det er ikke udelukket, at han kan blive nød til det på et senere tidspunkt.
- Jeg vil ikke blive helt overrasket, hvis det på et eller andet tidspunkt ender med, at Belarus også går ind i krigen, siger Claus Mathiesen.
- Foreløbigt er de lykkedes Lukasjenko at undgå det, men presset bliver større og større, efterhånden som krigen trækker ud.