Afterski med op til 499 gæster kører videre i Sverige

Skiturister i Sälen i Sverige fester, mens Trysil i Norge er lukket i kampen mod corona.

Mens skisportsstedet i Trysil i Norge er blevet tvunget til at lukke i kampen mod coronavirusset, er pisterne fulde af skiturister på den anden side af grænsen i Sälen i Sverige.

Begge skisportssteder drives af Skistar, der vælger at følge de respektive landes anbefalinger.

- Vi arbejder dagligt med at følge anbefalingerne fra primært sundhedsmyndighederne, siger Jonas Bauer, der er administrerende direktør for Skistar Sälen.

I modsætning til herhjemme må større grupper på op til 500 personer stadig samle sig i Sverige, og derfor er der også stadig afterski med op til 499 gæster på barerne i området.

- Hvis der havde været en overhængende fare, ville

myndighederne
ikke sige, at det var okay. Jeg er ikke bekymret, siger Anders Bjernulf, der er administrerende direktør for Destination Sälenfjällen.

Elvira Persman må ikke tage til afterski for sin mor.

Afterski rykker udendørs i weekenden

Ikke desto mindre sætter skisportsstedet snart nye

sikkerhedsforanstaltninger
i værk.

- I weekenden flytter de store afterski-arrangementer udendørs, siger Anders Bjernulf.

Der er dog også skiturister, der overvejer helt at holde sig fra barerne i Sälen i aften.

- Jeg er lidt skeptisk. Min mor har sagt, at jeg ikke må tage til afterski og blive smittet, siger Elvira Persman til

SVT
.

I denne uge er der i alt omkring 25.000 gæster fra både udlandet og andre af Sverige i Sälen.

Sverige

håndterer
på mange måder coronakrisen anderledes, end vi for eksempel gør her i Danmark. Det kan du læse mere om her.

Først nu er man begyndt at sende gymnasie- og skoleelever hjem, og landets grænser er forsat åbne for

EU-borgere
.