Agenter beskyldes for at forgifte oppositionsleder - men Putin afviser: 'De havde gjort jobbet færdigt'

Beviserne mod efterretningstjeneste er overvældende, siger Matilde Kimer.

Præsident Putin holdt i dag sit traditionelle nytårspressemøde. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)

- At forgifte ham – hvem har brug for det?

Sådan lød det retoriske spørgsmål i dag fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, på sit traditionelle nytårspressemøde. Her kommenterede han en anklage om, at den russiske efterretningstjeneste FSB har forgiftet oppositionslederen, Aleksej Navalnyj.

Putin brugte en logik, han tidligere har grebet til i sager om forgiftning: At hvis FSB-agenter havde forgiftet Navalnyj, så "ville de sandsynligvis have gjort jobbet færdigt."

Aleksej Navalnyj fik det pludselig dårligt under et besøg i Sibirien tidligere i år. Han blev overført til et hospital i Berlin, hvor læger senere konkluderede, at han havde indtaget giften novitjok.

"Patienten i Berlin"

Præsident Putin har i årevis gjort et stort nummer ud af kun at nævne Aleksej Navalnyj med tilnavne, fortæller DR Nyheders Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

- Lige da han kom frem, var han "Bloggeren", og en overgang var han "Oppositionspolitikeren". I dag var han så "Patienten i Berlin", siger hun.

Hensigten er at fremstille Navalnyj som en ubetydelig figur i russisk politik. Men det billede står i skærende kontrast til en afsløring, som det undersøgende medie Bellingcat står bag i samarbejde med The Insider, Der Spiegel, El País og CNN.

Ved hjælp af blandt andet mobildata og rejseoplysninger dokumenterer medierne, at FSB-agenter nærmest har mandsopdækket Aleksej Navalnyj de seneste fire år.

På den baggrund peger medierne på tre navngivne agenter - to af dem læger - som fulgte oppositionslederen på rejsen til Sibirien, hvor han blev forgiftet.

De samme data viser også, at personerne, som har fulgt efter Navalnyj, har forbindelse til steder, hvor Rusland i hemmelighed fortsætter et program fra sovjettiden om af udvikle nervegifte som novitjok.

Overvældende beviser

- Det virker som en meget overvældende og detaljeret bevisførelse, siger Matilde Kimer om afsløringen.

Hun er ikke overrasket over, at sikkerhedstjenesten skyggede Navalnyj. Men omfanget af operationen får alligevel selv en Rusland-korrespondent til at spærre øjnene op.

- Man skal vel op på et niveau, hvor man er mistænkt for terror eller højforræderi for at retfærdiggøre den grad af opmærksomhed fra sikkerhedstjenesten, siger hun.

Selvom præsident Putin forsøger at tale sagen ned, vækker den betydelig opmærksomhed i Rusland. Det skyldes især en video, hvor Aleksej Navalnyj selv fortæller om afsløringen. Den er i skrivende stund blevet afspillet over 13 millioner gange på Youtube.

- En russisk kollega beskrev, hvordan hun i mandags, da hun tog bussen i Moskva, brugte metroen eller gik på café, bemærkede, hvordan folk alle steder sad og kiggede på Navalnyjs video, fortæller Matilde Kimer.

- Så der er virkelig en fornemmelse i Moskva af, at det her er vildt og beviset for, at FSB stod bag forgiftningen.

Aleksej Navalnyj opholder sig stadig i Tyskland med sin familie. (Foto: @NAVALNY © Scanpix)

Skæbnens ironi

En historie i historien handler om, hvordan medierne fik fat i de oplysninger, som nu giver FSB forklaringsproblemer.

Bellingcat forklarer, at i Rusland kan man skaffe alle typer af personlige data uden de store problemer. Nogle data flyder allerede rundt på internettet, mens andre kan købes for relativt beskedne beløb.

Mediet erkender, at det russiske data-marked har "åbenlyse og skræmmende" konsekvenser for privatlivet. Men på samme tid kan myndighedernes korruption og manglende kontrol "vendes mod agenter i Ruslands sikkerhedstjeneste".

Det er blandt andre lavtlønnede politifolk, som supplerer deres indtægt med salg af data.

- Det er skæbnens ironi, at de korrupte typer i politiet er med til at fælde deres egne. Denne gang er det FSB, men andre gange er det indflydelsesrige politikere, hvis korruption bliver afsløret, fordi der er nogle journalister eller gravere, som køber informationer, siger Matilde Kimer.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk