Aktivister lænker sig til træer og maskiner i kamp om Europas sidste urskov

Reportage: EU og aktivister forsøger at forhindre Polen i at fælde træer i beskyttet skov.

Klokken er 3.30 om natten. Den slubrende lyd under fødderne afslører, at natteregnen har forvandlet hele gårdspladsen til et stort mudderpløre.

Det eneste lys pibler ud fra en nedslidt staldbygning, hvor en flok søvnige aktivister i camouflagetøj samler sig en for en.

Vi er i Polen, fem timers kørsel fra Warszawa, og så tæt på den østlige grænse, at mobilen slår over på ukrainsk net.

Urskoven

Her ligger Europas eneste tilbageværende større urskov, Bialowieza, hvor bisoner og andre sjældne dyr og planter lever vildt.

De polske myndigheder har i årtier fældet i skoven, men i juli måned beordrede EU-Domstolen dem til omgående at stoppe med at fælde i særligt sårbare områder af skoven, fordi EU-Kommissionen mener fældningen strider mod EU’s fælles regler om naturbeskyttelse.

Indtil videre har de polske myndigheder set stort på EU-protesterne og fortsat fældningen. Først begrundede de fældningen med, at træerne var inficeret af en særlig barkbille. Senest hedder det, at det er hensynet til brandfare og folks sikkerhed mod at få rådne træer i hovedet, som nødvendiggør fældning i store områder.

Imens overvejer EU-domstolen, om polakkerne skal idømmes dagbøder for fældningen, som EU-kommissionen kræver, og om forbuddet mod fældning skal være permanent.

Skov-lejren

I juli omdannede polske aktivister en forladt landejendom i udkanten af skoven til en lejr, hvorfra de bruger al deres tid på at dokumentere fældningen og lave aktioner for at standse den. I lejren bor cirka 30 aktivister ad gangen, de fleste polakker. Nogle er her permanent, andre kommer for en kortere eller længere periode fra hele Polen, resten af Europa, og der har sågar været et par stykker fra Australien.

Denne nat har de planlagt en større aktion, som vi får lov at følge. Ingen udover en håndfuld ved, hvad aktionen præcist går ud på.

De cirka 20 aktivisterne får nogle korte instruktioner, inden de bliver fordelt i bilerne, og så er det afsted ud i mørket.

Ti minutter senere bliver alle sat af i skovkanten og får besked på at slukke mobilerne og være stille. På én lang række strider vi os de næste to timer af små stier, som dyrene har trådt og kravler over faldne stammer. Det er så mørkt, at det er umuligt at se træstubbe og væltede grene, før man banker ind i dem.

Bialowieza-skoven har et unikt dyre- og planteliv. Her er bisoner, vilde heste og 1.500 svampearter. (© Getty Images)

Venten i skoven

Dem, der fører an, kender tilsyneladende den gigantiske skov og de små stier ind og ud, for vi når langt om længe frem til det sted, de har udset sig. I en lille lysning forsøger alle at finde sig til rette på den kolde fugtige skovbund og får besked på at være stille. Og så er der ikke andet for end at vente, imens lyset så småt forsvinder.

- Vi venter på at se, om skovmaskinerne dukker op. Det er det eneste vi kan gøre nu, bare vente, forklarer en af aktivisterne, Joanna Pawluskiewicz.

Hun arbejder normalt som manuskriptforfatter i Warszawa, men siden juli har lejren i Bialowieza-skoven været hendes hjem.

- Jeg er ikke religiøs, men den her skov er det tætteste jeg kommer på, for mig er den hellig, og jeg vil gøre alt for at beskytte den. Alle, der har haft magten i Polen siden zaren, har beskyttet den her skov, men i øjeblikket virker det som om regeringen siger: Nå, så EU beder os om at stoppe? Så fælder vi bare endnu mere, siger Joanna Pawluskiewicz.

Hun har en varm trøje inde under camouflagejakken og trækker hætten tæt ned om panden for at skærme mod de mitter, der har opdaget vores tilstedeværelse i skoven.

Aktivisterne ved aldrig med sikkerhed, hvor skovmaskinerne fælder. Siden de begyndte aktionerne, er konfrontationerne blevet hårdere og hårdere, der er kommet flere vagter og maskinerne bliver hver dag flyttet til et nyt sted, i ly for aktivister.

Se aktivisternes egne optagelser af det, de betegner som myndighedernes ”brutalitet”:

Maskinerne kommer

Efter halvanden times venten og småsoven, spidser aktivisterne pludselig ører. I den stille skov høres helt tydeligt rumlen af maskiner. Aktivisterne smiler triumferende, de har valgt det helt rigtige sted, for den lyd kender de, og den er ikke langt væk.

Uden et ord bliver alle gennet på benene og sætter kurs mod lyden. Som flere af de andre bærer Joanna Pawluskiewicz et jernrør på ryggen i et hylster.

- Det er til at lænke mig til maskinen med, hvisker hun, mens hun småløber hen ad skovbunden.

Se aktivisterne snige sig gennem skoven i de tidlige morgentimer:

Pludselig lyder der råb et stykke til venstre for os, og aktivisterne sætter i løb. Det viser sig, at skovvagter har spærret store dele af området af, og de har fået øje på aktivisterne - uvelkomne, men ventede gæster.

Aktivisterne løber alt hvad de kan langs afspærringen, og vi forsøger at holde trit, med vagterne lige i hælene.

Aktivisterne spreder sig for alle vinde, og de hurtigste og mest rutinerede sætter kursen direkte gennem afspærringen og mod maskinerne. De andre tøver, men smutter så også igennem og væk fra de vagter, som helt tydeligt har til opgave at forsinke aktivisterne. Der er for mange til at de kan fange dem.

Konfrontationen

Vi følger efter under afspærringen og finder Joanna Pawluskiewicz, som har samlet sig med en lille gruppe af aktivisterne. Det viser sig, at der er sat flere afspærringer op, som skal forceres, og bag dem kan vi skimte et område med afskårede stubbe og en hel masse vagter, men ingen maskiner.

- Jeg tror de har nået at køre maskinerne væk, siger Joanna Pawluskiewicz, mens hun gisper efter vejret.

Hun ser ærgerlig ud. Det er svært at lænke sig til nogle maskiner, som ikke er der.

Resolut giver hun en besked på polsk til de andre aktivister om at holde sig væk fra vagterne og beder os så om at følge med. Når nu de har et dansk tv-hold på nakken, kan de lige så godt udnytte det til at konfrontere skovarbejderne med, hvorfor de fælder i et område, som EU-domstolen har bedt dem om at lade være.

Da vi nærmer os lysningen, hvor fældningen netop har stået på, viser det sig hurtigt, at der ikke er skyggen af en skovarbejder tilbage. I stedet er der 20-25 skovvagter og flere kommer til.

Det polske skovpoliti holder øje med DR's udsendte. (Foto: Mathias Vejen © dr)

- Jeg vil gerne informere jer om at I er i et område, hvor adgang er forbudt, og jeg beder jer om at forlade området, remser en vagt op, idet vi nærmer os.

Det samme budskab bliver remset op igen og igen på vores spørgsmål om, hvorfor de fælder i et område, som ifølge EU-domstolen er sårbart.

Derefter vælger vagterne at inddrage vores pas og tilkalde grænsepolitiet. Mens vi venter dukker flere og flere politifolk og vagter op. De er afmålte og tydeligvis utilfredse med vores tilstedeværelse, men på intet tidspunkt bliver de aggressive og lader os det meste af tiden filme.

En gang i mellem kommer de slæbende med en aktivist, de har tilbageholdt, men lige så snart de vender ryggen til, smutter aktivisten ind i skoven igen. Hele situationen forekommer ret kaostisk.

Flere uventede gæster

Vagterne ender med at tilbageholde os i en times tid, hvilket Joanna Pawluskiewicz udlægger som et bevidst forsøg på at forhindre os i at filme. Flere vagter løber nemlig pludselig afsted ned af skovvejen til den anden ende af afspærringen. Noget tyder på flere uventede gæster.

Det viser sig, at de polske aktivister har planlagt en dobbeltaktion med Greenpeace, som også protesterer i området. De polske aktivister nåede ikke i mål med deres mission om at blokere maskinerne, men til gengæld er det lykkes Greenpeace-aktivisterne at kravle op og lænke sig til træerne.

Da vi endelig får vores pas igen med en besked om at forlade området, passerer vi forbi aktionen, hvor vagter er i fuld gang med at hive modvillige aktivister ned fra træerne og bære dem væk.

Joanna Pawluskiewicz ser sit snit til at stille sig op og folde et banner ud, hvorpå der står "stop fældningen af Bialowieza-skoven", men efter kort tid bliver hun eskorteret ud af det afspærrede område.

(Foto: Mathias Vejen © dr)

Da aktivisterne samme aften mødes omkring fællesbordet og vegansk chokolade i lejren er humøret ikke helt højt. De erfarne aktivister efterlyser mere styring og forberedelse før næste aktion. Men i det mindste forhindrede de maskinerne i at fælde den dag.

En patrulje har været ude at sikre, at maskinerne ikke blev kørt ud, efter aktivisterne var fjernet. Deres erfaring er, at det ofte sker, og at natten sågar nogle gange bliver taget i brug for at indhente den fældning, der blev forhindret af aktivister om dagen.

I den fugtige aften, hvor myggene sværmer over markerne, går udmattede aktivister til ro i deres telte for at være klar til nye skovmissioner.

Få et indtryk af Bialowieza-skovens udstrækning i videoen:

Facebook
Twitter