Tema Krigen i Syrien

Aleppos hårde kampe udkæmpes ikke af Assads styrker

Assad-regimet og Ruslands luftbårne offensiv i Aleppo støttes på landjorden af forskellige militser og lejesoldater fra hele Mellemøsten, siger udenrigspolitisk forsker.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, får blandt andet hjælp fra Rusland, Iran og Hizbollah i forsøget på at vinde kontrollen over Aleppo. (Foto: SANA handout © Scanpix)

Den seneste uges voldsomme luftbombardement fra Bashar al-Assad og Rusland med en tilhørende offensiv på landjorden har kostet over 1.000 mennesker livet ifølge FN.

Kampen på jorden i Aleppos gader står mellem oprørerne i det østlige Aleppo og Bashar al-Assads styrker i den vestlige del af byen.

TÆT PÅ Ahmad i Aleppo

Den 28-årige Ahmad al-Ahmad er sammen med sin gravide hustru fanget i Aleppo, der efter den brudte våbenhvile er udsat for de værste luftangreb i den over 5 år lange krig. De konstante bombardementer af blandt andet hospitaler og skoler gør det svært at forlade byen. Men hvordan er det at bo i den krigshærgede by?

Fra kl. 15.30 sidder Ahmad al-Ahmad klar til at svare på dine spørgsmål - direkte fra sin lejlighed i bydelen Al-Salhin i Aleppo. Du kan stille dit spørgsmål til Ahmad her.

Men det er reelt set ikke soldater fra Assads hær, der kæmper kampene på jorden i Aleppo. Det er i stedet en blanding af militser og lejesoldater, der kæmper kampene mod oprørerne.

- Bashar al-Assad har stadig mænd på jorden, men i flere år har han beroet sig meget på Hizbollah, der både er et politisk parti i Libanon, men som også er på terrorlisten i USA og Europa, siger seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig.

Der er stor usikkerhed om, hvor mange Hizbollah-soldater, der lige nu er i Aleppo, men i omegnen af 6.000 soldater bliver nævnt af efterretningstjenester, forklarer Helle Malmvig.

Også iranske styrker kæmper på Assads side i Aleppo.

- Iran har været rigtig gode til at rekruttere fra Irak, Afghanistan og Pakistan. Mange af deres soldater er flygtninge, som af Iran er blevet lovet visum og opholdstilladelse i landet efterfølgende. Det er deres gulerod for at deltage i borgerkrigen. De får også løn, og derfor kan de betegnes som lejesoldater, siger hun.

Miskmask af oprørske militser

På oprørernes side findes der utallige militser og grupper, der kæmper mod Assads regime. Men de toneangivende parter fra oprørerne side er stadig Den Frie Syriske Hær (FSA).

- Den Frie Syriske Hær er en misvisende term, da det ikke på den måde er en centralt styret hær med en kommandostruktur. Men de kæmper stadig i Aleppo og i det sydlige Syrien, siger Helle Malmvig.

Andre toneangivende oprørsgrupper er den salafistiske og jihadiske gruppe Ahrar al-Sham, som man i Vesten ikke kalder en terrorgruppe, og Jabhat Fateh al-Sham, som tidligere kaldte sig Jabhat al-Nusra.

- Dem har både Rusland og USA udpeget som en terrorgruppe. De havde tidligere forbindelse til al Qaeda. Islamisk Stat har også små lommer i byen, men de er ikke en hovedaktør i kampen om Aleppo, siger Helle Malmvig.

Hvorfor står slaget i Aleppo?

Aleppo er blevet det grusomme billede på borgerkrigen i Syrien, hvor kampene mellem parterne bliver stadigt voldsommere, og tabet af civile bliver højere hver dag.

Byen har en vigtig strategisk placering i forhold til den nordlige del af landet og Tyrkiet, og samtidig er det den sidste større by, som oprørerne har kontrol over.

- Taber oprørerne kontrollen over Aleppo, så holder de ikke længere nogle større byer i Syrien. Så tror jeg, at krigen vil tage en drejning mod en form for guerillakrig, som man også så det i efterdønningerne af irakkrigen.

- Vinder Assad og Putin kontrollen over Aleppo, så er jeg sikker på, at deres logik er, at de har kontrol over de største byer, og dermed kan de diktere fredens termer, siger Helle Malmvig fra DIIS.