'Alle får lov at spise 300 gram kød om ugen': Nu kan alle EU-borgere komme med bud på fremtidens Europa

En onlineplatform skal blandt andet give ordet til alle EU's borgere, men det er formentlig folk, der allerede går op i samarbejdet, der vil byde ind, vurderer professor.

Konferencen om Europas fremtid skal give borgerne i EU's medlemslande mulighed for at diskutere, hvilken retning det europæiske arbejde skal bevæge sig hen i.

Ordet er dit.

Hvordan skal fremtidens Europa se ud?

Det er et spørgsmål, som EU-landenes borgere nu får lov til at svare på i en storstilet demokratiøvelse, der officielt går i gang i dag ved en ceremoni i den franske by Strasbourg.

Den skal vare i cirka et år.

Og her er der mulighed for at drømme stort.

Skal alle borgere måske have et kødkort, der begrænser deres ugentlige forbrug af bacon eller hakkekød?

Eller skal man redde klimaet ved at samle Europa-Parlamentet under ét tag, så parlamentsmedlemmerne slipper for deres månedlige sviptur fra Bruxelles til Strasbourg?

Det er i hvert fald nogle af de forslag, som allerede nu er foreslået af europæiske borgere.

Hvem bliver hørt?

Det er ikke en tilfældighed, at man affyrer startskuddet for konferencen om Europas fremtid lige i dag. For 9. maj er datoen for den europæiske mærkedag Europadagen, hvor både samarbejdet og grundlaget for fællesskabet fejres.

Men allerede for tre uger siden tyvstartede man konferencen med åbningen af en digital borgerportal. Sammen med arrangementer, borgerpaneler og plenarforsamlinger udgør den konferencen, som i sidste ende skal munde ud i en rapport, hvor borgernes forslag er taget i betragtning.

På platformen kan alle borgere dele deres ideer til fremtidens Europa.

Men selvom platformen er tilgængelig for alle, betyder det dog ikke nødvendigvis, at man når ud til den gennemsnitlige europæiske borger, vurderer Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

- Det betyder ikke, at der er lige adgang for alle. Det er ligesom, hvis man satte en annonce i avisen om en debat om et kompliceret kommunalpolitisk emne, så er det ikke tilfældigt, hvem der i sidste ende tropper op til debatten.

- Jeg tror ikke, at det vil få den store indflydelse. For det vil igen være de etablerede interesser eller tordenskjolds soldater, der kommer til at dominere, og det vil ikke skabe noget engagement i forhold til at opbygge en europæisk offentlighed, som EU i længere tid har forsøgt, vurderer han.

Vil nå bredt ud

Der er registreret 11 ideer fra danske borgere, ifølge den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen. Den viser fordelingen af ideer mellem medlemslandene over platformens første 12 dage.

Det er dog ikke et krav at angive sit medlemsland, når man indsender en idé. Derfor dækker tallet over de omkring 80 procent af brugerne, som har valgt at gøre det.

Søren Winther Lundby er en af de danskere, der har sat sig foran tastaturet for at formulere sin ide til fremtidens Europa.

Og det er langt fra første gang, at han melder sig ind i EU-debatten. For han er en stor tilhænger af fælleskabet og går ind for, at EU skal spille en meget større rolle, end det gør i dag. Tidligere har han også været administrerende leder af nonprofitorganisationen Nyt Europa.

Han erkender, at hans kendskab til EU har gjort det lettere for ham at træde ind i debatten og give sig i kast med at formulere en idé til platformen.

- Jeg kender systemet og mekanismerne. Det har gjort, at jeg også kan gennemskue systemet.

Han mener dog, at en af udfordringerne i at få folk til at tage del i debatten, er, at der er et manglende sammenhold og en manglende bevidsthed om fællesskabets betydning.

- Den proces, hvor man på godt og ondt finder ud af, at man har noget til fælles, dumper ikke bare ned en mandag formiddag, siger han.

For Pia Ahrenkilde Hansen, der er generaldirektør for kommunikation hos EU-Kommissionen, er det vigtigt, at man når ud til et bredt udsnit af de europæiske borgere.

- Selvfølgelig gælder det også for os om at få rejst opmærksomhed om platformen i de kredse, der normalt ikke diskuterer disse emner. Vi bruger i øjeblikket ret meget energi og mange kræfter på få fat i borgerne gennem forskellige netværk, siger hun.

I skrivende stund er der rullet under 2.000 idéer ind på platformen fra borgere i unionen, der huser næsten 450 millioner mennesker.

Har I været gode nok til at nå ud til den gennemsnitlige europæer og få dem til at byde ind?

- Der er utrolig mange måder, man kan bidrage på. Jeg synes, at det tegner lovende, at så mange ideer er kommet på banen. Og at der er så mange, der har lyst til at gå ind og tjekke det ud, siger Pia Ahrenkilde Hansen.

Hun peger på, at platformen blev lanceret før konferencen og kun har været åben i et par uger. Samtidig fremhæver hun, at antallet af besøgende er højere.

Tal fra Europa-Kommissionen viser, at hjemmesiden i gennemsnittet har 25.000 daglige besøgende og over 40.000 visninger om dagen.

Længe undervejs

Konferencen har længe været undervejs og skulle egentlig være startet sidste år. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af coronapandemien, og derfor blev den udskudt til i år. Men det er ikke det eneste benspænd, som konferencen er snublet over.

Det har også været en længere kamp at finde ud af, hvem der skulle styre konferencen. Her har blandt andet medlemslandene og Europa-Parlamentet haft svært ved at blive enige om en kandidat til jobbet. En række europæiske topfigurer blev løbende nævnt i processen.

Og rygter svirrede også om, at den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt var nævnt som en mulighed i forbindelse med den fastlåste situation, der opstod i kølvandet på uenighederne.

Det er dog ikke lykkedes at finde en kandidat, som alle parter kunne nikke ja til, hvilket har ført til en mere omfattende og kompliceret ledelsesstruktur. Formændene for de tre EU-institutioner står i fællesskab i spidsen for konferencen. Samtidig er der også nedsat en ledelse med ni medlemmer og 12 observatører fra de tre institutioner.

Den menige europæer skal høres

Ifølge Kasper Møller Hansen er det netop vigtigt, at man også får hørt stemmer, der ikke normalt er med i debatten. For det er centralt, at man har fat i de almindelige borgere og får dem til at deltage i diskussioner om EU, hvis man vil skabe en fælles offentlighed.

- Hvis man vil skabe en grobund for et fælles engagement, er det centralt, at den menige europæer får mulighed for at sætte sig ind i det europæiske spørgsmål. De etablerede interesser har allerede masser af kilder og kanaler for indflydelse, fortæller han.

Og det vil man i konferencen blandt andet sikre gennem borgerpaneler, som er en del af konferencens fire hjørnesten. Her vil man sørge for, at borgere fra alle samfundslag har mulighed for at komme til orde, fortæller Pia Ahrenkilde Hansen.

- Ved borgerpanelerne kan vi kontrollere udvælgelsen af deltagerne. Og det er blandt andet her, at vi kan sikre os, at de bliver bredt repræsentative for Europas befolkning ved at opstille kriterier, der skal overholdes i sammensætningen af panelerne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk