'Alle skal være frie til at være dem, de er': EU skærper tonen over for LGBT-fjendtlige lande

Det er dog begrænset, hvad EU-kommissionen kan gøre for at få medlemslandene til at makke ret.

I Polen er der ofte politibeskyttelse, når der er prides. Det er nemlig det land i EU, der ifølge menneskerettighedsorganisationen ILGA-Europe klarer det værst, når det kommer til LGBT-rettigheder og ligestilling. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

I Polen må homoseksuelle ikke blive gift, og en tredjedel af landets kommuner har erklæret sig som "LGBT-frie zoner".

I Rumænien er det ulovligt at undervise eleverne i, at ens kønsidentitet ikke nødvendigvis er det samme som det biologiske køn, man blev født med.

Og i Ungarn vil landets nationalkonservative regering nu ændre forfatningen, så det praktisk talt bliver umuligt for homoseksuelle par at adoptere. Ungarske børn skal nemlig opdrages efter en kristen fortolkning af kønsrollerne, mener regeringen, og her er "en mor en kvinde, og en far en mand", som det lyder i lovforslaget.

Selvom der på flere fronter er sket fremskridt for homoseksuelle, transpersoner, biseksuelle og andre LGBT+-personer i løbet af de seneste årtier i EU-landene, er der fortsat lang vej igen.

Tidligere på året viste en omfattende EU-undersøgelse, som blev foretaget blandt 140.000 europæiske LGBT+-personer, at 43 procent af de adspurgte var blevet udsat for diskrimination i det foregående år. Da en tilsvarende undersøgelse blev lavet for otte år siden, var det blot 37 procent, der havde oplevet det.

Værst så det ifølge undersøgelsen ud på arbejdspladsen, hvor godt hver femte var blevet diskrimineret på den ene eller anden måde.

Og det er noget af det, Europa-Kommissionen nu vil forsøge at gøre op med.

Kampen mod diskrimination

I dag fremlagde Kommissionen sin første LGBT+-strategi, som skal forsøge at sikre, at "alle bliver behandlet lige".

- Alle skal være frie til at være dem, de er, uden at skulle leve i frygt eller blive forfulgt, lød det fra Vera Jourová, der er EU-kommissær for værdier.

- Det handler hverken om ideologi eller om at være 'mand eller kvinde'. Det handler om kærlighed. Og stragien handler ikke om at sætte nogen op på en piedestal, men om at garantere, at alle kan føle sig sikre, og at ingen bliver diskrimineret, tilføjede hun.

EU-kommissær Vera Jourová præsenterede i dag Europa-Kommissionens første strategi for LGBT+-personer i EU. (Foto: pool © Scanpix)

Familieret – det vil sige spørgsmål om alt fra ægteskab og forældrerettigheder til skilsmisse og adoption – er dog et område, som de enkelte medlemslande har fuld og hel kontrol over. Derfor er det også begrænset, hvad Europa-Kommissionen rent lovgivningsmæssigt kan gøre for at styrke LGBT+-rettighederne i landene.

Kommissionen har dog noget at skulle have sagt, når det kommer til den frie bevægelighed og EU-borgere, som slår sig ned i et andet land for eksempelvis at arbejde.

I dag er det sådan, at regnbuefamilier med eksempelvis to mødre eller to fædre, der rent juridisk er anerkendt som forældre i ét medlemsland, ikke nødvendigvis er det i et andet. Det kan betyde, at den ene far eller mor ikke længere er forælder, når familien krydser EU's indre grænser, og det går ikke, mener Kommissionen. Den vil nu sikre, at hvis man er forælder i ét EU-land, så er man det i dem alle.

- Vi vil have vedtaget tiltag, som kan sikre, at børn bliver anerkendt på tværs af grænserne. Det kommer også til at gælde for regnbuefamilier, understregede Vera Jourová, der samtidig vil presse på for, at homoseksuelle ægtepar ikke mister deres rettigheder, selvom de kommer til et land, hvor homoægteskaber ikke er tilladt.

Her kan du høre, hvordan den polske præsident, den nationalkonservative Andrzej Duda, tidligere på året langede ud efter det, han kaldte en 'LGBT-ideologi':

Nej til omvendelsesterapi

Derudover lægger EU-kommissionen op til, at landene skal blive bedre til at sikre, at folk ikke bliver diskrimineret.

Ifølge EU’s lovgivning er det allerede i dag ulovligt i alle medlemslandene at diskriminere folk på baggrund af deres seksualitet – heriblandt på arbejdspladsen. Men det er ikke i alle lande, at lovene er fuldt og helt implementeret, og især transpersoner oplever i høj grad at blive at blive diskrimineret, når de er på arbejde.

- Vi vil nu undersøge, hvordan de eksisterende antidiskriminationslove bliver anvendt i praksis i alle medlemsstaterne. Vi vil reagere, hvis vi finder nogle huller, sagde EU-kommissæren.

Derudover vil Kommissionen presse på for, at medlemslandene gennem nationale handlingsplaner bliver bedre til bekæmpe LGBT+-diskriminiation, og den foreslår at tilføje hadforbrydelser og hadtale til EU's fællesliste over strafbare handlinger, hvor unionen kan fastsætte mindsteregler og -straffe. Det kræver dog enstemmighed blandt EU-landene, før det kan lade sig gøre.

Dertil vil den sætte en stopper for såkaldt omvendelsesterapi af eksempelvis homoseksuelle eller transpersoner. I Tyskland er den stærkt omstridte terapiform - som ifølge FN er "dybt skadelig", og som bygger på den falske præmis, at LGBT-personer "er syge" og kan helbredes - allerede blevet forbudt ved lov, og ligestillingsminister Mogens Jensen (S) meddelte i sidste måned, at han vil have klarlagt, hvor udbredt det er herhjemme, så man eventuelt kan forbyde det.

Tror på forandring

Selvom Kommissionens nye strategi først og fremmest består af en række råd og hensigtserklæringer, så møder den begejstring hos den danske europaparlamentariker Marianne Vind (S), som er medlem af Europa-Parlamentets LGBTI-fællesgruppe. Og hun tror, at medlemslandene nok skal tage strategien til sig, selvom store dele af den ikke bliver bindende.

- Jeg er meget positivt overrasket over strategien, som er meget omfattende, og som kommer rundt om alle dele af de problemer, LGBT-personer oplever. Selvom familieret er et nationalt kompetenceområde, så tror jeg alligevel, at strategien kan være med til at påvirke strømningerne i medlemslandene, nu hvor det står sort på hvidt. Også i Danmark, hvor det er fuldstændig kritisabelt, at der findes hatecrime i nattelivet, siger hun.

Der er da også sket fremskridt i de seneste år. Ifølge den store EU-undersøgelse, der kom tidligere på året, er lige godt halvdelen af de adspurgte, 52 procent, altid eller stort set altid åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet. Da den foregående undersøgelse blev lavet i 2012, var det kun 36 procent af de adspurgte, som svarede det.

Og blandt de unge LGBT+-personer er der i dag færre, der er i skabet – fra 47 procent i 2012 til 41 procent i 2019.

Nej til LGBT-frie zoner

EU’s ligestillingskommissær, Helena Dalli, tror også, at den nye strategi kan presse lande som Polen, der ifølge menneskerettighedsorganisationen ILGA-Europe er det land i EU, som klarer sig allerværst, når det kommer til at sikre LGBT+-personer rettigheder og ligestilling.

Og ellers er der også økonomiske redskaber, der kan tages i brug. Det så man i sommer, hvor Kommissionen afviste ansøgninger om økonomisk støtte fra seks af de polske kommuner, som har indført de såkaldte 'LGBT-frie zoner'. Og Helena Dalli er klar til at gøre det igen, for "vi kommer aldrig til at acceptere LGBT-frie zoner".

- Mange medlemsstater er enige med os, og disse lande (Polen, Ungarn m.fl., red.) er undtagelserne, som nægter at gå i samme retning. Men vi vil fortsat forsøge at overbevise regeringerne om, at de har valgt den forkerte kurs, lød det fra hende tidligere på dagen under præsentationen.

Ligestillingskommissær Helena Dalli tror, at den nye strategi vil forbedre forholdene for blandt andet homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner i Europa. (Foto: pool © Scanpix)

Vera Jourová ville ikke forholde sig direkte til den nye lov, hvor "en mor er en kvinde, og en far er en mand", som den ungarske regeringen forsøger at få vedtaget. Men hun understregede, at "reformer af forfatningen altid bør være genstand for en stor og inkluderende offentlig debat - og ikke kun en, der finder sted i de politiske kredse".

Hverken den ungarske eller den polske regering har kommenteret den nye strategi. Det har den danske ligestillingsminister heller ikke.

  • En person træder på regnbueflaget, der er et symbol på LGBT+-bevægelsen, under en antidemonstration i Warszawa i august. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)
  • Ifølge den polske præsident, Andrzej Duda, er 'LGBT-bevægelsen' i strid med de polske værdier. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)
  • Her ses en flok anti-LGBT-aktivister under en protest tidligere på året. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)
  • Situationen i Polen har vakt opsigt i resten af Europa. Her ses en demonstrant i Bruxelles. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • Der er ikke alle polske politikere, der bakker op om præsidentens og regeringspartiets hårde kurs over for LGBT-personer. Her ses en række parlamentarikere, der havde iklædt sig regnbuefarverne, da Andrzej Duda blev taget i ed som præsident i august. (Foto: LEWICA © Scanpix)
  • Fra EU's side er der pres på for, at den polske regering begynder at ændre kurs over for LGBT-personer. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)
  • Robert Biedron er den første homoseksuelle politiker, der er blevet valgt som borgmester i Polen. Nu sidder han i Europa-Parlamentet. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)
1 / 7
FacebookTwitter