Amerikaner dræbt med bue og pil af isoleret indisk ø-stamme

Manden, som ifølge lokale medier var missionær, blev fragtet til forbudt ø af fiskere.

  • John Allen Chau forsøgte over flere omgange af komme i kontakt med en oprindelige befolkning på North Sentinel Island. Han endte med at blive dræbt. (Foto: Sarah Prince © Copyright 2018 The Associated Press. All rights reserved.)
  • Der er adgang forbudt på North Sentinel Island, både fra de indiske myndigheders og den isolerede stamme som bor på dens side. (Foto: Gautam Singh © Scanpix)
1 / 2

En amerikansk mand menes ifølge flere medier at være blevet dræbt af en stamme som lever i selvpålagt isolation.

Stammen, som modsætter sig enhver kontakt med omverdenen, lever på den lille indiske ø North Sentinel Island 25 kilometer vest for Andamanerne i havet mellem Indien og Myanmar.

BBC skriver at den dræbte, 27-årige John Allen Chau fra Alabama, ifølge lokale rapporter var missionær, og var rejst til øen for at omvende øboerne til kristendommen.

North Sentinel Island ligger mellem Indien og Myanmar.

John Allen Chau fik hjælp til at komme frem af fiskere. Da han vendte tilbage til deres båd senere på dagen, var han såret af pile. Men dagen efter tog han tilbage til øen, hvor de lokale ødelagde hans kano, så han måtte svømme tilbage til fiskerne.

På tredjedagen kom han slet ikke tilbage, men fiskerne så hans livløse krop blive slæbt rundt på stranden.

Hans død er endnu ikke endeligt bekræftet, men de indiske myndigheder går ikke længere ud fra at han er i live. Endnu har de dog ikke regnet ud, hvordan de skal hente hans lig tilbage fra øen, skriver CNN.

Fiskere bliver retsforfulgt

De indiske myndigheder vil nu retsforfølge de fiskere, som fragtede John Allen Chau ud til øen.

Indien har nemlig gjort ethvert forsøg på at komme i kontakt med stammen ulovligt, og det gælder også forsøg på at tage billeder og film.

Øboerne vil derimod ikke blive slæbt i retten.

- Det er en svær sag for politiet. Man kan slet ikke arrestere sentineleserne, siger journalisten Subir Bhaumik, som har beskæftiget sig med området i årevis, til BBC.

Det er meget lidt som vides om stammen, som har modstået kontakt med omverdenen i 60.000 år, og sandsynligvis tæller under 50 medlemmer.

I 2004 beskød de en indisk helikopter, som ville undersøge stammens velbefindende. I 2006 var der forlydender om at de havde dræbt to fiskere.

USA's konsulat i Sydindien har endnu ikke villet udtale sig om dødsfaldet, ifølge The Guardian.

En af øens beboere sigter mod en indisk helikopter, da dens mandskab ville undersøge om stammen havde overlevet tsunamien i december 2004. (Foto: handout © Scanpix)
Facebook
Twitter