Amerikanernes forventede levealder styrtdykker: Største fald siden 2. verdenskrig

Tallene går særligt den forkerte vej for sorte og latinoer i USA. Coronakrisen har fremkaldt et røntgenbillede af USA, siger Steffen Kretz.

De mange amerikanske covid-19-dødsfald har givet klart dyk i den forventede levealder. (Foto: MARIO TAMA © Scanpix)

491.724.

Så mange covid-19-dødsfald har USA registreret i skrivende stund.

Og de mange dødsfald sætter deres spor på amerikanernes forventede levealder.

For i løbet af de første seks måneder af 2020 faldt amerikanernes forventede levealder med et helt år.

Det oplyser de føderale myndigheder i USA.

Det er det mest drastiske fald siden Anden Verdenskrig og er en direkte konsekvens af covid-19, beretter New York Times.

Og her er det værd at bide mærke i, at tallene kun dækker de første seks måneder i 2020, påpeger Kirsten Bibbins-Domingo, som er sundhedsforsker og dekan ved University of California.

- Det mest iøjenfaldnende ved disse tal er, at de kun viser den første halvdel af året. De viser ikke alle konsekvenserne af pandemien. Jeg forventer, at tallene kun bliver værre, når vi laver nye analyser senere hen, siger hun til nyhedsbureauet AP.

Rammer skævt

Den forventede levealder er et skøn for, hvor mange år en nyfødt forventes at leve, hvis de nuværende dødsrater forbliver som de er. Tallet udtrykker derfor som regel en nations generelle sundhedstilstand, og et brat fald som dette er ganske usædvanligt og et tegn på krise, påpeger New York Times.

USA har tidligere oplevet mindre tilbagegange i den forventede levealder som følge af massive problemer med medicindødsfald - den såkaldte opiodkrise. I 2017 var den skyld i, at levealderen faldt med 0,1 år i forhold til 2016.

Sidste forår blev USA overrumplet af covid-19. Her måtte man blandt andet opstille kølevogne på Manhattan for at opbevare de mange lig. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

Men i første halvdel af 2020 faldt den gennemsnitlige levealder altså med et helt år, og det er det største fald siden 1942-1943 - i forbindelse med at amerikanerne trådte ind i Anden Verdenskrig, siger Elizabeth Arias, forskeren bag den nye rapport.

- Det lyder ikke af meget, men set i forhold til befolkningstal er det et kæmpestort fald, siger Robert Anderson, der har ansvaret for statistik omkring dødelighed hos den amerikanske sundhedsmyndighed CDC:

Og mens antallet af overdoser er steget under pandemien, så peger flere eksperter på, at det er covid-19, der er drivkraften bag dykket i den forventede levealder.

De mange amerikanske covid-19-dødsfald har sænket den forventede levealder fra 78,8 til 77,8 år, men udviklingen er langt fra jævnt fordelt, viser de nye tal.

For hos den sorte del af befolkningen faldt den gennemsnitlige levealder med hele 2,7 år, mens den faldt med 1,9 år hos latinobefolkningen. Hos de hvide amerikanere faldt tallet med 0,8 år.

Nu er den forventede levealder for sorte amerikanere seks år lavere end for hvide, hvilket er den største forskel i 23 år.

- Jeg vidste, at forskellen ville være stor, men da jeg så tallene, tænkte jeg 'hold da op', siger Elizabeth Arias til New York Times.

Særligt udsat under coronakrisen

Det har tidligere været fremme, at coronakrisen har ramt USA's sorte og latinobefolkning særligt hårdt, men de nye tal er de første, der viser en direkte effekt på den forventede levealder.

Og da flere yngre personer fra disse grupper risikerer at dø af covid-19, trækker det den forventede levealder endnu mere ned, siger Mary Bassett, der er professor i sundhed og menneskerettigheder ved Harvard University, til New York Times.

Hun peger på data fra starten af sidste år, der viste, at sorte amerikanere mellem 35-44 år havde ni gange større risiko for at dø af covid-19 end deres hvide medborgere.

Og ifølge tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder så er dødsraten blandt sorte amerikanere næsten dobbelt så høj som blandt de hvide, mens tallet for latinoamerikanere er 2,3 gange højere.

Det demokratiske kongresmedlem Sheila Jackson udtrykte i sidste uge sin bekymring over overrepræsentationen af sorte amerikanere i covid-19-statistikkerne:

Et røntgenbillede af USA

Den store sundhedskrise har været med til at udstille ulighederne i det amerikanske samfund, lyder det fra Steffen Kretz, DR's USA-korrespondent.

- Corona-pandemien har fremkaldt et røntgenbillede af USA, siger han.

- Den har udstillet både udfordringen ved at gennemføre en national plan i en land, hvor individets frihed er nærmest hellig - og det derfor er op til den enkelte borger, by og delstat, hvordan man håndterer en pandemi, siger korrespondenten.

- Og den har fremkaldt et billede af de store uligheder, som amerikanerne lever med: Der er kolossale forskelle på adgangen til uddannelse, gode job og lægehjælp, og her befinder sorte og farvede amerikanere sig på bunden, fortæller Steffen Kretz.

Latin- og afroamerikanere er overrepræsenteret i servicesektoren og har blandt andet derfor større risiko for at få covid-19. (Foto: PATRICK T. FALLON © Scanpix)

- De kører busserne, sidder ved kasseapparatet, plejer de syge og gamle og arbejder på restauranter og hoteller - generelt set, siger han.

- Det er job, som man ikke kan udføre hjemmefra via computeren og altså dermed job, hvor risikoen for at blive smittet er højst. Samtidig er sorte og farvede generelt fattigere og har dårligere adgang til lægehjælp i forhold til hvide amerikanere, siger korrespondenten.

Han peger på, at den eneste gruppe, der klarer sig dårligere i statistikkerne over coronadødsfald, er beboere i indianer-reservaterne.

- Her er forklaringen den samme: Fattigdom og armod, siger Steffen Kretz.

Forventes at stige igen

Da den forventede levealder tager udgangspunkt i, at de nuværende dødsrater forbliver som de er, så regner man med, at levealderen vil stige i takt med, at pandemien aftager, påpeger New York Times.

Her peger man på, at Den Spanske Syge i 1918 er det seneste eksempel på, at en pandemi var skyld i et stort fald i den forventede levealder. Her faldt den med hele 11,8 år mellem 1917 og 1918, men vendte allerede stærkt tilbage i 1919.

Men selv hvis dette gentager sig denne gang, så vil de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af coronakrisen vare ved, påpeger forskere over for New York Times. Og dette vil gå særligt ud over de sorte og farvede amerikanere.

Derudover lider de i højere grad af kroniske sygdomme, som de formodentligt har fået mindre behandling for under coronakrisen, mens de også er mere sårbare i forhold til følgevirkninger af corona.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter