Det er stadig den russiske præsident, Vladimir Putins, ambition at indtage det meste af Ukraine.

Det viser den seneste amerikanske efterretningsvurdering efter fire måneder med krig i Ukraine, fortæller Avril Haines, som er den øverste leder af USA's efterretningsvæsen.

- Vi tror, at han har de samme politiske mål, som han havde til at begynde med, nemlig at indtage størstedelen af Ukraine, lyder det.

Det er på trods af, at de russiske styrker er blevet slået tilbage flere steder i Ukraine og blandt andet har måtte opgive at indtage den ukrainske hovedstad, Kyiv, siger hun ifølge Reuters.

Putins mål er dog ikke umiddelbart inden for rækkevidde, lyder det samtidig fra Haines, blandt andet på grund af de store tab, som det russiske militær har lidt siden krigens start.

- Vi opfatter en manglende sammenhæng mellem Putins umiddelbare militære mål og hans militære kapacitet, en slags mismatch mellem hans ambitioner, og hvad hans militær helt reelt er i stand til at føre ud i livet.

Troværdige oplysninger fra gode kilder

De amerikanske efterretninger lader til at være troværdige, vurderer Flemming Splidsboel, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Rusland og Ukraine.

- Jeg vil mene, at efterretningerne er meget troværdige, og det amerikanske efterretningsvæsen har efter alt at dømme gode kilder - noget, der har været tydeligt helt fra krigens start, siger han.

Ifølge Flemming Spidsboel har de russiske ambitioner i Ukraine formentlig ingen gang på jord – og det har de aldrig haft, heller ikke selvom Rusland siden starten af krigen har haft store planer.

At den russiske præsident åbenbart endnu ikke har skrottet planerne, kan der være flere grunde til, fortæller han.

- Enten så tror han stadig fuldt og fast på, at det her kan lade sig gøre. Eller også sidder han i en situation, hvor han ikke kan erkende, at han har taget fejl og derfor bliver nødt til at holde fast, siger han og tilføjer, at amerikanerne uden tvivl ville opsnappe det, hvis præsidenten erkendte sin fejltagelse, selv i private møder med sin militærledelse.

- Det ser dystert ud

De russiske styrker har i den seneste tid fokuseret størstedelen af sine kræfter på at erobre - eller med Ruslands egne ord "befrie" - Donbas-regionen, der ligger i det østlige Ukraine og grænser op til Rusland.

Ifølge Kreml har befrielsen af Donbas, som huser Luhansk og Donetsk, siden slutningen af marts været det officielle mål med "den militære specialoperation", som blev indledt den 24. februar.

De russiske styrker har gjort fremskridt, ikke mindst i Luhansk, hvor de efter flere ugers hårde kampe for nyligt indtog byen Sjevjerodonetsk. Men fremskridtene er gået langsomt, ikke mindst på grund af kraftig modstand fra de resterende ukrainske styrker i området.

Ifølge det amerikanske efterretningsvæsen er der tre mulige scenarier for, hvordan krigen kan komme til at udvikle sig fremover.

Det mest sandsynlige af dem er en fortsat og langvarig konflikt, hvor Rusland "gør gradvise fremskridt, men ikke opnår nogen gennembrud".

- Kort sagt så ser det dystert ud, og Ruslands holdning til Vesten hærdes, siger Avril Haines.

De andre, mindre sandsynlige scenarier tæller et muligt russisk gennembrud, eller at Ukraine får held med at stabilisere frontlinjerne, mens de samtidig gør mindre fremskridt, måske omkring den russiskkontrollerede by Kherson og andre områder i det sydlige Ukraine, lyder vurderingen.

Ambitioner udover Donbas

Også den amerikanske tænketank Institute for Study of War vurderer onsdag, at Rusland har ambitioner udover Donbas-regionen.

Det vidner de seneste angreb i regionen omkring Kharkiv, Ukraines andenstørste by, om, lyder vurderingen.

- Den seneste tids kampe om kontrollen med bosættelser nord for Kharkiv by peger i retning af, at selvom Kreml hævder at have sit fulde fokus på at erobre Donbas, så søger man samtidig at vinde kontrollen med ukrainsk territorium uden for Luhansk og Donetsk (de to regioner i Donbas, red.).

Vil tage årevis at genopbygge

Uanset hvilket scenarie, der ender med at blive til virkelighed, vil det komme til at tage årevis for Rusland at genopbygge sine militære muskler, lyder det fra Avril Haines.

- I denne periode forventer vi, at de kommer til at blive mere afhængige af ”asymmetriske værktøjer”, som for eksempel cyberangreb, forsøg på at kontrollere energiforsyningen, endda atomvåben, som led i at forsøge at styre og udvise magt og indflydelse på globalt plan, siger hun.

- I mellemtiden er det usandsynligt, at russiske tropper vil være i stand til at udføre flere sideløbende operationer på en gang, lyder det fra efterretningschefen, som slår fast at Putins prioritet lige nu er at vinde frem i Donbas-regionen.

Meget langt uanset prisen

Rusland har ikke frigivet nogle officielle tabstal siden marts måned, men det britiske forsvarsministerium vurderede i maj måned, at Rusland i løbet af krigens første fire måneder har mistet så meget som tredjedelen af sine kampstyrker.

Vurderingen er baseret på tabstal, som de selvudnævnte prorussiske republikker i Luhansk og Donetsk løbende udsender. Ifølge det ukrainske militær lyder de russiske tabstal på mere end 35.000 soldater. DR kan ikke bekræfte de påståede tabstal.

At Putin vælger at holde fast i sine planer trods de dystre udsigter peger på, at han er klar til at betale en meget høj pris for at realisere dem, siger Flemming Splidsboel fra DIIS.

- Han er villig til at gå meget langt uden tanke for, hvad det koster.