Amerikanske Hieu Le er taget til Ukraine for at kæmpe: 'Det er vigtigere at gøre noget end at frygte for sit eget liv'

Tusindvis af udlændinge er draget i krig for Ukraine. Men der er ingen hjælp at hente, hvis de fortryder eller kommer i fare.

(Foto: Casper Mortensen)

Der er lige tid til at kigge udstyret igennem en sidste gang, inden han sætter sig ind i bussen med de andre udlændinge. 'International Legion' står der i forruden på den.

Fra hele verden er de kommet for frivilligt at deltage i krigen på ukrainsk side.

Hieu Le er 30 år gammel og kommer fra Californien. Med sig har han skudsikker vest, hjelm, og en kniv, der kan skære en sikkerhedssele over. Men han har også medbragt:

- En mindre rygsæk, sovepose og førstehjælpsudstyr. Alt, hvad hæren lærte mig at bringe med på en mission, fortæller han til DR, da vi møder ham ved den polsk-ukrainske grænse, kort tid inden han kører over grænsen til Ukraine.

I videoen gennemgår Hieu sit udstyr, som han tager med i krig.

Foruden de praktiske ting medbringer han også mere end 10 års erfaring i den amerikanske hær - blandt andet har han været i Afghanistan på mission i tre år.

Han kender ingen ukrainere. Faktisk har han ingen relation til Ukraine.

Men da han så den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i nyhederne række ud efter udlændinge, der ville kæmpe for ukrainerne, var han ikke i tvivl.

- Jeg følte, at jeg var nødt til at tage afsted. Jeg tænkte, at jeg har den rette erfaring og muligheden for at gøre det. Og jeg ved ikke, om jeg ville kunne leve med mig selv, hvis jeg ikke tog afsted for at hjælpe det ukrainske folk.

Han er bestemt ikke den eneste, der har tænkt de tanker. Alene i USA har den ukrainske ambassade fået henvendelser fra over 6.000 personer, siden den russiske invasion begyndte, der vil kæmpe frivilligt for Ukraine.

Og ifølge den ukrainske ambassadør herhjemme, så er flere end 100 danskere draget til Ukraine for at kæmpe mod Rusland ved fronten - og der er stadigvæk folk, der ringer for at høre om mulighederne for at gøre det, siger ambassadøren.

I søndags sagde Ukraines udenrigsminister, at omkring 20.000 mennesker fra 52 forskellige lande har meldt sig til at kæmpe på ukrainernes side.

Danskere, der ønsker at deltage i krigen, skal ikke forvente hjælp fra Danmark, hvis de fortryder. Men den danske regering vil ikke modsætte sig det, hvis man ønsker at pakke bilen og drage i krig eller hjælpe på anden vis - modsat lande som Storbritannien, hvor man kan blive retsforfulgt.

Det understregede statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag under et besøg ved Nato-basen i Polen.

- Det er en privat sag, som man må gøre op med sig selv. Det er bestemt ikke ufarligt at rejse til Ukraine, men det ved folk jo godt, sagde Mette Frederiksen.

Hieu Le ved grænseposten ved den polsk-ukrainske grænse. (Foto: Casper Mortensen)

Sådan er det også for amerikanerne, hvis de vil hjælpe det ukrainske folk på slagmarken.

En ny situation for Hieu Le, der i de 10 år, hvor han var soldat, havde den amerikanske regering i ryggen, hvis der skulle opstå problemer.

- Da jeg ville afsted, var der ingen hjælp eller støtte. Alt mit udstyr skulle jeg selv købe eller få doneret af venner, der selv er veteraner. Alle rejseudgifter skulle jeg selv dække, og fordi jeg rejser som privatperson i krig, så er jeg ikke dækket af Genéve-konventionerne.

- Det er anderledes at være på egen hånd. Det er skræmmende. Jeg er super, duper nervøs.

Hieu Le er også på egen hånd, hvis - eller når - han har brug for at komme ud af Ukraine og hjem til Californien. Lige nu ved han ikke, hvordan det skulle lade sig gøre. Men det er ligegyldigt, siger han.

- Det må jeg se på til den tid. Det er vigtigere at gøre noget end at bekymre sig om sit eget liv.

Et sidste farvel, inden turen går over grænsen til krigen. (Foto: Casper Mortensen)