I år 1969 blev Norma McConvey gravid. Hun ønskede en at få en abort, men i Texas, hvor hun boede, var det ulovligt.
I 1970 lagde McConvey sag an i den amerikanske højesteret mod Henry Wade, som var landsretssagfører i Texas.
Hun mente, at abort var en rettighed, som hørte til kvindens privatliv. I retssagen gik Norma McConvey under navnet Jane Roe.
Tre år senere, i 1973, afgjorde højesteretsdommerne med stemmerne syv mod to, at retten til abort var sikret, og det blev tilføjet til den amerikanske forfatning.
I sidste uge var det så slut med den forfatningssikrede ret til abort, da et flertal af de amerikanske højesteretsdommere valgte at omstøde den historiske dom Roe v. Wade.
Det betyder, at det nu er op til hver enkelt delstat i USA, hvorvidt abort skal være lovligt eller ulovligt. Du kan læse mere om afgørelsen her.
Uden de forfatningssikrede rettigheder er mange amerikanske kvinder begyndt at frygte, at deres data fra eksempelvis menstruations-apps kan blive brugt imod dem. Data der kan gemme viden om kvinders cyklus, fertilitet og graviditet.
Men også andre data fra apps, som for eksempel kan spore din lokalitet.
DR's tech-korrespondent, Henrik Moltke, peger netop på, at dataindsamling gør det lettere at retsforfølge kvinder i dag.
- Man går rundt med en digital sladrehank i lommen 24 timer i døgnet, som hele tiden samler data. Da Roe v. Wade blev afgjort i 1973 og sørgede for, at alle amerikanere fik ret til abort, havde man jo ikke så enormt omfangende dataindsamling, vi har i dag. Derfor vurderer jeg, at der er god grund til bekymring om, at denne nye form for overvågning vil blive brugt imod amerikanerne, siger han.
App-data kan bruges i retssager
Men hvad har data fra apps og abortlov egentlig med hinanden at gøre?
Det er ikke noget nyt, at vores telefoner, apps, hjemmesider, virksomheder og mange andre indsamler data om os mennesker, vores færden, hvad vi søger på, og hvad vi laver.
Og det er ifølge Henrik Moltke ikke usædvanligt, at domstole bruger noget af den data i retssager.
- I de stater, der nu vælger at ulovliggøre abort, kan man forestille sig, at data, der er indsamlet for eksempel via apps, kan blive brugt i retssager. Det kan ske ved, at domstolen skriver til virksomheden, der har indsamlet data med en dommerkendelse eller simpelthen bare køber dataen på det åbne marked, siger han.
- Det vil sige, at hvis man går rundt med en telefon med en app, som man bruger til at holde styr på sin cyklus, så kan retten senere bede om dataen fra de virksomheder, som indsamler dem og i de fleste tilfælde få dem.
The Wall Street Journal kunne for et par år siden fortælle, at apps, for eksempel menstruations-trackeren Flo, har solgt deres brugeres data videre til Facebook. De har brugt oplysningerne til for eksempel at målrette annoncer og reklamer.
Ifølge Henrik Moltke har Flo 43 millioner aktive brugere, og appen er blevet downloadet mere end 100 millioner gange.
- Løsningen for de her appudviklere kunne være at designe appsene på en måde, som ikke gør det muligt at videregive data. Det gør Apple for eksempel, hvor indsamlingen af helbredsdata foregår på en måde, så Apple slet ikke har adgang til dem og derfor ikke kan give dem videre til myndigheder. Til gengæld sikrer man på den måde forbrugerne mod den bekymring, siger han.
- Min kollegas kone er gravid. På et tidspunkt, inden de havde skrevet om det på Facebook, så begyndte Facebook at komme med reklamer, som var graviditetsrelaterede. Det er jo et kæmpe marked, og det er der penge i, fortæller Henrik Moltke.
Ifølge FLO’s hjemmeside sporer de din lokation for at vide, hvor i verden du for eksempel befinder dig, så de kan følge lokale love.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Flo, men de har ikke svaret på DR's henvendelser.
Frygter abortmodstandere
I The Guardian kunne man i dag også læse om en kvinde fra Texas, som har slettet sin cyklus-app.
Hun fortæller til det britiske medie, at hun vil savne at bruge appen, men at hun har valgt at slette den, fordi hun frygter, at delstaten Texas vil bruge data om en manglende menstruation imod hende.
Og hun er ikke den eneste. Mange amerikanske kvinder opfordrer lige nu hinanden på blandt andet på Twitter til at slette cyklus-apps.
Ligesom Melissa frygter mange amerikanere, at delstaterne vil kunne opsnappe data om dem. Men også de organisationer, som er imod abort kunne få gavn af den her data.
- Hvis man for eksempel sidder og spiller et spil som Candy Crush i venteværelset på en abortklinik, så kan data om din lokation blive solgt og delt. Det vurderer jeg, er en reel frygt, fordi der er forskellige grupper, der kunne få interesse i at få fingrene i de data, siger Henrik Moltke.
Ifølge flere medier findes der organisationer i USA, som er interesserede i at købe den her data for at retsforfølge kvinder, som for eksempel har opholdt sig på en abortklinik.
Massevis af kvinder er gået på gaden og har demonstreret for kvinders rettigheder siden Roe v. Wade blev omstødt. Se demonstranter i videoen nedenfor.
Ny kvindekamp i USA
Det er dog ikke overalt i USA, at retten til abort bliver indskrænket.
Beslutningen i højesteret om at fjerne kvinders ret til abort har blandt andet fået guvernørerne i de tre stater Oregon, Californien og Washington til at udvide kvinders rettigheder til abort.
Her vil abortklinikker for eksempel ikke kunne retsforfølges for at foretage aborter på kvinder, som kommer fra stater, hvor der ikke er fri abort.
Visse stater indfører regler, som beskytter kvinder, som ville rejse dertil for at få aborter.
Den amerikanske præsident Joe Biden har også udtalt sig kritisk om højesterets beslutning om at fjerne amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort.
- Indtil da vil jeg gøre alt i min magt for at beskytte kvinders rettigheder i de stater, hvor de møder konsekvenserne af beslutning, lød det fra præsidenten, da højesteret ændrede loven.