Amerikanske teenagere i USA sælger sig selv for at undgå sult

Butikstyverier og salg af stoffer er nogle af de metoder, 14-18 årige teenagere griber til for at brødføde sig selv og deres familier.

Amerikanske teenagere, der oplever at sulte, ved ikke nok om, hvor de kan henvende sig for at få gratis mad, mener en forsker, der står bag en undersøgelser, som viser at mange teenagere oplever at sulte. Her er det en såkaldt madbank i byen Monrovia i Californien. (Foto: David Mcnew © Scanpix)

Butikstyverier, salg af stoffer og selskab mod betaling i form af enten mad eller penge.

Flere steder i USA har teenagere så svært ved få mad, at de er villige til at gå meget langt for et måltid, viser nye undersøgelser af grupper af unge i fem forskellige stater.

Den kvalitative undersøgelse er foretaget af Urban Institute, som er en tænketank baseret i Washington, og viser at omtrent en ud hvert femte barn under 18 kommer fra hjem, hvor de ikke er sikret adgang til mad.

- Det er lidt som at sælge sig selv. Man vil gøre, hvad end det kræver for at få penge og få noget at spise, lyder et svar fra en teenagepige, der har deltaget i undersøgelsen.

Udsagnene fra de 193 unge - alle imellem 14 og 18 år i fokusgrupper lavet i byer som Chicago i Illinois, San Diego og Los Angeles i Californien og Portland i Oregon, tegner et billede af teenagere, som dagligt undværer flere måltider og sulter, for at deres søskende kan få noget at spise.

Overraskende resultater

At sult er så udbredt blandt amerikanske teenagere, at det får dem til at ty til butikstyverier og seksuelle tjenester for at få mad, overrasker Sue Popkin, ph.d. og seniorforsker på Urban Institute.

Hun er en af de forskere, der står bag undersøgelsen.

- Det er de samme svar, vi har fået på tværs af alle de lokalsamfund, vi har undersøgt. Børnene er bevidste om, at deres kammerater ikke har adgang til mad og går rundt og sulter. Vi har hørt om det før blandt hjemløse og gadebørn, men her er tale om børn fra relativt stabile hjem med en eller begge forældre, siger hun til DR Nyheder.

- De fleste kender historier om teenagepiger, der dater ældre mænd for at få mad, tøj eller endda penge til husleje. Eller drengene som begår tyverier eller sælger stoffer.

Gemmer madpakken til aftensmad

Sue Popkin forklarer, at teenagerne på tværs af køn, alder og racer fortæller om forskellige strategier. Som at tage med hjem til venner for at spise der eller at gemme sin skolemadpakke for at spise den senere, så de får aftensmad.

Madmærker - og kuponer er ikke altid nok til at brødføde en hel familie og amerikanske teenagere på tværs af landet oplever at sulte. (Foto: JESSICA RINALDI)

Ifølge Popkin har der blandt politikerne været fokus på madprogrammer for mindre børn, der blev sendt hjem fra skole med rygsække med mad, men teenagere er i den sammenhæng en overset gruppe. Teenagere er dog en gruppe, som indeholder flere problemstillinger, påpeger hun.

- Der er ingen af dem, der har lyst til at skille sig ud og være den, der skal bede om hjælp. Det er forbundet med skam. Samtidig føler de sig ansvarlige for deres familie og kan se, når deres forældre er pressede, og det forstærker bekymringen for manglende mad.

- Det er lavindkomst husholdninger med forældre med enten ustabile jobs, der ikke betaler nok til, at de kan brødføde familien. Teenagerne ved måske samtidig, at deres forældre sulter, så de kan få mad, og det får dem til at føles sig ansvarlige, og så tyer de til de her løsninger.

Velfærdsreform slog ikke igennem

Udviklingen er ifølge Sue Popkin en konsekvens af en fejlslagen velfærdsreform fra 1996 sat i værk af den tidligere præsident Bill Clinton.

Reformen havde blandt andet som mål at begrænse velfærdsydelser og gøre dem midlertidige for få flere i arbejde og selvforsøgende.

Men det er ikke sket.

- Vores økonomiske situation har ændret sig markant. Den er rettet op, siden krisen ramte, men de lavtlønnede arbejdere bliver ikke lønnet godt nok, og de har ingen sikkerhed i deres jobsituation, siger hun og tilføjer, at husleje-priserne samtidig er steget markant.

Hun påpeger, at det såkaldte SNAP-program, hvor staten tilbyder særlige madmærker til husstande med lav eller ingen indkomst, heller ikke slår til.

- Mærkerne bliver eksempelvis tildelt alt efter hvor mange børn, der er i familien. Men jeg tror, de fleste ved, at der er stor forskel på hvad en fire-årig og en 16-årig spiser. Det er for eksempel noget, man hurtigt kunne lave om på, siger hun og fortsætter:

- Det ville også give mening at kigge på, om ikke man kunne øge antallet af madmærker i sommerferie-perioden, hvor børnene ikke er i skole.

Facebook
Twitter