Amnesty advarer mod udbredt tortur

Krigen mod terror, som Danmark også deltager i, åbner op for brug af tortur og sætter menneskerettighederne under pres, advarer Amnesty i sin årsrapport.

Mishandling af irakiske fanger i amerikansk varetægt i Abu Ghraib-fængslet. (Foto: Søa)

Tortur, terror og sikkerhed er blandt hovedemnerne i den nye årsrapport fra menneskeretsorganisationen Amnesty International.

Undergraver principper

Organisationen kritiserer i sin rapport, at mange lande tillader tortur og anden

nedværdigende
behandling under dække af den såkaldte krig mod terror. USA fører an, men en række europæiske lande er nævnt i rapporten, fordi de på grund af terrortruslen
tilsyneladende
accepterer en vis grad af tortur og mishandling.

I forbindelse med de meget

omtalte
CIA-flyvninger i Europa har den amerikanske og flere europæiske regeringer i praksis udliciteret torturen til lande som Egypten, Jordan, Marokko, Saudi-Arabien og Syrien, lyder det fra Amnesty International.

14.000 fanger uden rettergang

Som et resultat af den såkaldte krig mod terror tilbageholder mindst 28 lande fanger, der ikke har været stillet for retten. USA og den internationale

koalition
i Irak, der bl.a. omfatter Danmark, tilbageholder 14.000 fanger uden rettergang og adgang til advokat, skriver Amnesty International.

Fangerne befinder sig primært i Irak, Afghanistan og på Guantanamo-basen, men også i skjulte fængsler i Jordan, Pakistan, Thailand og Usbekistan, hvor der er risiko for, at de udsættes for tortur.

I både Afghanistan og Irak er britiske og amerikanske soldater blevet afsløret i at udøve tortur mod de tilbageholdte.

Tortur i 115 lande

Amnesty International dokumenterer i sin årsrapport, at der i 2005 foregik tortur i mindst 115 lande og henrettelser uden rettergang i mindst 64 lande. Mindst 67 lande har samvittighedsfanger siddende i fængsler, mens der i 22 lande er eksempler på, at folk "forsvinder". Mindst 24 lande kritiseres af Amnesty International for at dødsdømme og henrette sine borgere.

Derudover mærker Amnesty Internationals generalsekretær, Irene Khan, tegn på, at fem års undertrykkelse af

menneskerettighederne
i terrorbekæmpelsens navn er ved at vende.

- Forskellen på 2005 i forhold til de foregående år er, at stemningen i

offentligheden
er ved at ændre sig, skriver Khan i rapportens forord.

- Folk køber ikke længere det

vildledende
argument om, at en indskrænkning af vores frihed vil øge vores sikkerhed, konkluderer Khan.

Facebook
Twitter