Amnesty peger på brutale krigsforbrydelser i Nagorno-Karabakh

Begge parter mener, at modparten skal straffes for fortidens uhyrligheder, fortæller Matilde Kimer.

Under konfliken i Nagorno-Karabakh har begge parter opført sig "forfærdeligt og udvist en komplet foragt for reglerne for krig", siger Amnesty, (Foto: Karen Minasyan © Scanpix)

Henrettelser, mishandling af krigsfanger og lig, der bliver skændet.

Det er nogle af de krigsforbrydelser, som Amnesty International har dokumenteret i forbindelse med krigen i Nagorno-Karabakh.

Det oplyser organisationen i dag på baggrund af analyser af 22 verificerede videoer fra krigszonen.

- Under de nylige kampe i Nagorno-Karabakh har medlemmer af militæret på begge sider opført sig forfærdeligt og udvist en komplet foragt for reglerne for krig, lyder det i en pressemeddelelse fra Denis Krivosheev, der er Amnesty Internationals research-direktør for Østeuropa og Centralasien.

- Fordærvelsen og manglen på menneskelighed skildret i videoerne viser en bevidst intention om at skabe ultimativ skade på og ydmygelse af ofrene, siger Denis Krivosheev, som siger, at handlingerne er i klar strid med international lov.

Meldingerne kommer en uge efter lignende meldinger fra Human Rights Watch, der peger på, at etnisk armenske soldater er blevet behandlet inhumant af soldater fra Aserbajdsjan.

Udtalt etnisk had

Amnesty beskriver i gruopvækkende detaljer flere af videoerne, som er verificeret af organisationens eksperter, hvor personer blandt andet får skåret halsen over ved arbitrære henrettelser.

De brutale videoer understreger, at krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan handler om meget mere end landområder, siger Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent, der besøgte konfliktområdet i sidste måned.

- Det etniske had, der ligger nedenunder denne krig, træder tydeligt frem, når man ser disse groteske og umenneskelige måder at behandle sin fjende på, siger hun.

- Det er ikke kun et spørgsmål om en territorial konflikt – Det her bevidner, at vi har at gøre med en krig, der har dybe rødder, og begge parter mener, at modparten skal straffes for tidligere tiders uhyrligheder, siger Matilde Kimer med henvisning til den første krig om området, der varede fra 1988 til 1994.

Hun peger på, at aserbadjanske soldater i mange interviews efter krigen giver udtryk for, at de nu har hævnet drabene på deres forfædre.

- Så de seneste blodsudgydelser er et forsøg på at rense de uhyrligheder, der blev begået i 1990'erne. Det er desværre den evige cirkel. Næste gang kan det blive armeniernes tur til at hævne blodsudgydelserne i 2020.

Ingen udsigt til forbrødring

Efter at have været presset i bund militært underskrev Armenien den 10. november en fredsaftale med Aserbajdsjan og mægleren Rusland.

I 1993 erobrede armenske soldater byen Agdam i Nagorno-Karabakh. I sidste måned kunne aserbajdsjanske soldater ind og hejse landets flag over byens moské. (Foto: DEFENCE MINISTRY OF AZERBAIJAN © Scanpix)

Som led i fredsaftalen får Aserbajdsjan lov til at bevare kontrollen med områder, som landet har erobret under konflikten, mens Armenien har accepteret at trække sig.

Den armenske premierminister, Nikol Pasjinian, beskrev i sidste måned aftalen som "ubeskriveligt pinefuld", men sagde, at det var en nødvendighed på grund af situationen på slagmarken, hvor Aserbajdsjan viste sig at være overlegen.

Det var dog ikke nok til at slukke vreden hos tusinder af armeniere, der gik på gaden i protest og krævede regeringens afgang, mens der omvendt var sejrsfest i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Flere etniske armeniere valgte at brænde deres hjem, inden de i sidste måned flygtede fra områder, der skulle overdrages til Aserbajdsjan:

Som led i fredsaftalen har Rusland udstationeret omkring 2.000 fredsbevarende tropper i det omstridte Nagorno-Karabakh. Derfor forventer Matilde Kimer ikke, at krigen blusser op igen foreløbigt.

- Men det er kun, fordi Armenien er i knæ økonomisk, militært og politisk. Vreden, hævnlysten og følelsen af uretfærdighed kommer næppe til at gå væk, siger hun.

Og her kommer de bestialske videoer af krigsforbrydelser, der florerer, kun til at opildne til mere had mellem de kaukasiske naboer, påpeger korrespondenten.

Amnesty opfordrer myndighederne i både Aserbajdsjan og Armenien til omgående at foretage upartiske efterforskninger for at få identificeret og retsforfulgt de skyldige.

Mens tiden må vise, om parterne vil lytte til opfordringen, så peger videoerne, hvor umaskerede soldaterne udfører krigsforbrydelser, på, at de føler sig sikre, påpeger Matilde Kimer.

- Det tyder jo på, at man tror, at man ikke vil blive retsforfulgt for det her, siger korrespondenten.

- Det kan lyde pessimistisk, men jeg har ikke den store tiltro til, at opklaringen af de her krigsforbrydelser står særlig højt på dagsordenen i nogen af de to lande.

Aserbajdsjan fejrer sejren

I dag er det en måned siden, at fredsaftalen blev underskrevet, og det har styret i Aserbajdsjan valgt skal fejres.

Derfor har 3.000 soldater, kampfly og en lang række militære køretøjer været en del af en stor militærparade i Baku. Her blev der også fremvist krigstrofæer i form af erobret armensk militært udstyr.

I ugerne efter krigens afslutning opstod der debat i Aserbajdsjan om, hvad der skulle bruges som krigstrofæer, fortæller Matilde Kimer.

- Flere mente, at man skulle tage armenske krigsfanger med, så de blev ydmyget yderligere. Det besluttede man sig så for ikke at gøre, siger korrespondenten, der peger på, at det ville have været et brud på Geneve-konventionen.

  • En tyrkisk-fremstillet Bayraktar TB2-drone vises frem under dagens parade i Baku. (Foto: PRESIDENTIAL PRESS OFFICE © Scanpix)
  • Omkring 3.000 soldater tog del i dagens militærparade i det olierige Aserbajdsjan. (Foto: POMAN ISMAYILOV © Scanpix)
  • Sejrsparaden kan give mindelser om den sovjetiske sejrsparade i Moskva efter Anden Verdenskrig. (Foto: POMAN ISMAYILOV © Scanpix)
  • Karabakh er aserbajdsjansk står der på denne hotelfacade i Baku. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Kampfly farver himlen med Aserbajdsjans farver. (Foto: HICRAN BABAYEV © Scanpix)
1 / 5

- Det er udtryk for, at man fra Aserbajdsjans side føler, at man har fået korrigeret en historisk fejl, og man hylder den her sejr som en opfyldelse af retfærdigheden.

Tyrkiet, der har et historisk fjendskab med Armenien, støttede Aserbajdsjan under konflikten. Derfor var den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og en række tyrkiske soldater med til dagens parade som tegn på landenes "venskab og broderskab", lød det i dag fra Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev.

Efter 30 års længsel er Karabakh blevet genforenet med moderlandet, lød det fra Erdogan.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter