Amnesty-rapport: Statsledere har udnyttet pandemien til at få mere magt

Corona-pandemien har givet nogle statsledere mulighed for at undertrykke deres befolkning, lyder det i årsrapport.

Aktivister demonstrerer udenfor et hospital i Rio de Janeiro, Brasilien, mod regeringens håndtering af corona-pandemien. Brasilien er et af det land i verden, hvor næstflest er døde med virusset, kun overgået af USA. (Foto: CARL DE SOUZA © Scanpix)

Man skal aldrig lade en alvorlig krise gå til spilde.

Sådan sagde Winston Churchill i 1940 - og det udsagn har flere af verdens ledere tilsyneladende taget bogstaveligt under coronakrisen.

I hvert fald har regeringer over hele verden benyttet pandemien til at udvide deres magt og samtidig angribe borgernes grundlæggende rettigheder.

Det konkluderer Amnesty International i en ny rapport, der gør status over menneskerettighedernes tilstand i 149 lande i løbet af året 2020.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen har lederne i en række lande svigtet i deres håndtering af pandemien - nogle ved ikke at gøre nok for at sikre borgernes sundhed, andre ved at misbruge krisen til at yderligere at underminere ytringsfrihed, frihedsrettigheder og pressefrihed. Det fortæller generalsekretær i Amnesty International Danmark, Trine Christensen.

- Nogle steder har man brugt eksisterende, vage love, om at man for eksempel ikke må fornærme myndighederne, til at chikanere og arrestere journalister, menneskerettighedsforsvarere og politiske modstandere, som har udtalt sig om regeringens håndtering af coronakrisen.

- Andre steder har man tilføjet nye love, der simpelthen har forbudt kommentarer, der er relateret til pandemien, og også her er man gået hårdt til værks mange steder, siger hun.

Ingen kritiske røster, tak

Et af de steder, hvor magthaverne i særlig grad har udnyttet muligheden for at tilrane sig mere magt og lægge en dæmper på kritiske røster, er Ungarn.

Her har den siddende regering blandt andet ændret landets straffelov, så borgere risikerer op til fem års fængsel for at ”sprede falsk information”. Samtidig har regeringen ifølge Trine Christensen udvidet sine magtbeføjelser, så den nu kan tage beslutninger udenom landets parlament.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, gik skarpt i rette med Amnesty International, da de rettede kritik mod regeringen for at udvide sine magtbeføjelser, fortæller Trine Christensen. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

I Golfstater som Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har myndighederne ifølge Amnesty også brugt pandemien til at indskrænke ytringsfriheden, blandt andet ved at retsforfølge mennesker, som har skrevet kritisk om myndighedernes håndtering på sociale medier.

Andre steder i verden er regeringerne tyet til endnu hårdere midler. I Filippinerne beordrede præsident Rodrigo Duterte politiet til at ”skyde for at dræbe”, hvis utilfredse borgere skabte ”ballade” eller brød coronarestriktionerne. Også i Brasilien er politivolden eskaleret i løbet af 2020, skriver Amnesty.

Anholdt for at skrive om covid-19

Også på det afrikanske kontinent har regeringerne benyttet sig af muligheden for at skille sig af med kritikere, ikke mindst blandt journalister, der er gået kritisk til regeringens håndtering af coronakrisen eller udlægning af fakta, fortæller Trine Christensen.

- I Egypten har man for eksempel set, at en af redaktørerne på en anerkendt avis blev arresteret og forsvandt, efter han havde udfordret officielle statistikker om covid-19.

Også i Tanzania er journalister blevet anholdt for overhovedet at skrive om corona, fordi regeringen i lang tid har fastholdt, at der slet ikke er corona i landet.

- Så der er desværre rigtigt mange eksempler på, at journalister er blevet retsforfulgt og fængslet for at have dækket covid-19, siger Trine Christensen.

Stort oprydningsarbejde venter - også i Danmark

Al den magtmisbrug har ført til, at der efter pandemien venter et kæmpe oprydningsarbejde på menneskerettighedernes vegne.

- Det, der er brug for nu, er, at man i de enkelte lande ser på de love, der er blevet implementeret, og får ryddet op. Og på internationalt plan må man få brugt samarbejdsmulighederne meget mere intensivt i stedet for at underminere dem, som vi desværre har set de seneste år, siger Trine Christensen til Ritzau.

I Danmark, som er et af de 149 lande, Amnesty har kigget på, står vi ikke i samme situation som for eksempel Egypten, Ungarn og Indien – men vi skal alligevel være opmærksomme på, at coronalovgivning ikke ender med at blive permanent lovgivning, siger Trine Christensen.

- Vi skal også i Danmark være opmærksomme på den type lovgivning, som ofte bliver hastet igennem, fordi der er en krise, som rettelig skal håndteres, men man skal tage de her solnedgangsklausuler meget alvorligt, og man bør også undervejs kigge på, om vi har indført for stramme restriktioner, er der tiltag, der ikke er afvejet korrekt i hensynet mellem sundhed og sikkerhed og frihed.

- Så den diskussion, man har i pressen og blandt politikere og i befolkningen, er ekstremt vigtig i forhold til at holde magthaverne op på, at det her er ikke noget, der må fortsætte. Og det gælder i Danmark ligeså vel som i resten af verden.

Lederskab fra bunden

Der er dog ikke kun nedslående nyt at læse i Amnestys status over 2020.

Der er nemlig også sket en hel række fremskridt, når det kommer til menneskerettighederne rundt omkring i verden. Der er blandt andet kommet ny lovgivning til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger i Kuwait, Sydkorea og Sudan og afkriminalisering af abort i Argentina, Nordirland og Sydkorea.

Også Black Lives Matter-demonstrationerne i USA og resten af verden ser menneskerettighedsorganisationen som et lysglimt i det forgangne år.

  • Black Lives Matter-protesterne startede i USA i foråret 2020, efter optagelserne af drabet på George Floyd - en sort mand, der blev kvalt under en hvid betjents knæ i byen Minneapolis - gik viralt. Her demonstreres der i New York i slutningen af juni 2020. Demonstrationerne bredte sig hurtigt til flere andre steder i verden... (Foto: Carlo Allegri)
  • En Black Lives Matter-demonstration i London, Storbritannien, den 12. juli 2020. (Foto: HENRY NICHOLLS)
  • Og her i Nantes i Frankrig i juni 2020. (Foto: Stephane Mahe)
  • Sydney, Australien, i slutningen af juli 2020. (Foto: Loren Elliott)
  • Og Berlin i Tyskland, i slutningen af juni sidste år. (Foto: FABRIZIO BENSCH)
1 / 5

- I 2020 kom lederskab ikke fra magten, men fra de utallige mennesker, som marcherede for at kræve forandring, siger Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard, som også peger på steder som Nigeria, USA, Polen, Hong Kong, Irak og Chile, hvor indbyggernes protester imod undertrykkelse og ulighed tog til i 2020.

- Ofte risikerer almindelige borgere deres egen sikkerhed, når de går forrest i kampen for en bedre, mere sikker og lige verden.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk