ANALYSE 50.000 toldere og stakkevis af papirarbejde: Nu begynder Brexit

Brexit bliver meget anderledes, end det de fleste forestillede sig.

Den britiske premierminister underskriver frihandelsaftalen med EU. Fra i morgen får både briter og EU-borgere meget mere papirarbejde at se til. (Foto: pool © Scanpix)

Handelseksperten fra PriceWaterhouseCoopers taler tørt og faktuelt, mens han systematisk går igennem udfordringerne for den fremtidige handel mellem EU og Storbritannien:

- En af vores kunder her i Storbritannien laver jetmotorer til fly, som de blandt andet sælger til virksomheder i EU, forklarer eksperten.

Han fortæller ikke, hvem kunden er, men for alle, som lytter med på PWC Brexit-briefingen, er det svært ikke øjeblikkeligt at komme til at tænke på Rolls Royce. Den legendariske engelske producent af både biler og flymotorer.

Udfordringen ved en kommende handelsaftale mellem EU og Storbritannien er ikke told. Det er de såkaldte oprindelseslandsregler, fortsætter eksperten:

- Sådan en jetmotor består af cirka 25.000 forskellige dele, fortæller eksperten. Og når en britisk virksomhed efter den 1. januar ønsker at sælge en motor som består af 25.000 dele til en virksomhed i et EU-land, så følger der lidt papirarbejde med. Ret meget faktisk.

Salg af fx jetmotorer til EU bliver fra i morgen omfattet af en masse papirarbejde. (Foto: Edgar Su © Scanpix)

For selv om EU og Storbritannien juleaftensdag indgik en handelsaftale, som sikrer, at der ikke kommer told på varer, når der handles mellem virksomheder på begge sider af kanalen, så er det ikke alle varer, som slipper for told.

Når det gælder en vare som dansk bacon eller smør, er det enkelt. Grisen og mælken kommer fra Danmark. Det er et dansk produkt, og det kan sælges til sultne englændere, uden at der skal opkræves told.

Men hvis fx en britisk virksomhed importerer ris fra Asien og så i England pakker risen i kartonner, som passer ind på supermarkedernes hylder, ja så skal der faktisk opkræves told, hvis pakken med ris skal sælges til Danmark. For så er der i virkeligheden ikke tale om en engelsk vare. Den største del af varens værdi – nemlig riset – kommer fra Asien, og derfor skal der opkræves told, når varen sælges til en virksomhed i EU. Også selv om der er toldfrihed på salg af varer mellem EU og Storbritannien.

Og det er her udfordringerne begynder for den engelske producent af jetmotorer. For at undgå told på en vare, så skal mindst 50 procent af varens værdi bestå af dele som kommer fra enten EU eller Storbritannien. Og hvordan laver man det regnestykke, når den vare man ønsker at sælge er en jetmotor som består af 25.000 dele?

Jo, så skal der laves et regnestykke, som viser, hvor meget hver enkel del i motoren koster, og hvor i verden delene kommer fra. Med i regnestykket skal også medregnes, at motorens værdi øges, når den samles af medarbejderne på motorfabrikken.

Og til sidst, når regnestykket er færdigt, skal det godkendes af myndighederne, så man ved, at lige præcis denne jetmotor er en motor, som kan sælges fra England til fx Frankrig, uden at der skal opkræves told.

Tusindvis af toldere

Med 25.000 dele i en jetmotor, 30.000 dele i en bezinbil, 3.000 dele i en elbil osv, så bliver der rigeligt med papirarbejde, som skal håndteres, når varer efter nytår skal passere grænsen mellem de 27 EU-lande og Storbritannien.

Store virksomheder som bilfabrikker og slagterier er parate og skal nok klare de udfordringer, der opstår, når Storbritannien forlader det indre marked. Danske slagterier eksporterer allerede i dag over det meste af verden, og for dem betyder Brexit frem for alt, at eksport til Storbritannien betyder mere af den slags papirarbejde, som allerede kendes fra eksport til lande som USA og Japan.

Værre er det straks for de flere end 100.000 virksomheder i EU og Storbritannien, som er vant til at handle med hinanden, men som kun har prøvet at handle indenfor EU's indre marked. For de virksomheder er læringskurven stejl. For fra i morgen skal der udfyldes import- og eksporterklæringer ved hvert eneste køb.

Uanset om det gælder et online-køb af et par støvler eller salg af en maskine til mange millioner kroner.

Erklæringerne bliver mange. Forventningen er, at britiske virksomheder alene kommer til at udfylde flere end 200 millioner tolderklæringer om året som en del af det fremtidige salg af britiske produkter til virksomheder og forbrugere i de 27 EU-lande.

Hvor mange erklæringer virksomheder i EU kommer til at udfylde, har ingen regnet på. Men eksporten fra EU til Storbritannien er omkring dobbelt så stor som den britiske eksport til EU.

Udover tolderklæringer og oprindelseslandsdokumenter, så venter der også en del andet papirarbejde, når der skal handles mellem Storbritannien og EU fra i morgen.

Hvis der er brugt kemikalier, i det som sælges, så kræver det et særligt sikkerhedscertifikat.

Hvis der er tale om fødevarer, dyr eller planter, så skal der gennemføres en veterinær/fysioveterinær kontrol i forbindelse med salget, og sådan kan listen med nye krav og formaliteter fortsættes.

Med de mange nye dokumenter og formaliteter følger også ansættelsen af personer som kan foretage de mange kontroller.

Alene i Storbritannien har regeringen vurderet, at der skal bruges 50.000 personer til at håndtere toldformaliteter ved handlen mellem EU og Storbritannien fremover.

Og ser man på EU-landene, så er der allerede blevet ansat ekstra toldere og dyrlæger i Calais, Antwerpen, Rotterdam, Esbjerg og mange andre steder som håndterer toldformaliteter.

Uventet Brexit

Det kommende papirarbejde, når der skal handles mellem EU og Storbritannien fyldte ikke meget, da briterne for fire et halvt år siden stemte om, hvorvidt Det Forenede Kongerige skulle forlade EU-samarbejdet.

Forventningen hos Brexit-tilhængerne var klar: Selvfølgelig ville EU og Storbritannien indgå en frihandelsaftale uden told og toldkvoter, hvis Storbritannien forlod EU.

Og de fik ret.

Det var præcis sådan en aftale som EU og Storbritannien indgik juleaften. Den mest omfattende frihandelsaftale, EU nogensinde har indgået. Og den første aftale nogensinde, hvor der ikke er told på ét eneste produkt.

Så Brexit-tilhængerne fik ret. EU var parat til at strække sig længere end nogensinde før for at sikre et godt handelsforhold til Storbritannien.

Så når der alligevel nu venter et omfattende papirarbejde ved den fremtidige handel på tværs af Kanalen, så skyldes det ikke, at der er tale om en uambitiøs frihandelsaftale.

Det skyldes, at Storbritannien har valgt at forlade EU's indre marked.

Siden starten af halvfemserne har EU-landene gradvist opbygget og udbygget et indre marked, hvor der er fri bevægelighed for både varer, tjenester, arbejdskraft og kapital.

Det indre marked er opbygget ved, at EU-landene i høj grad har harmoniseret deres regler på et meget stort antal områder.

Når alle lande har de samme regler og myndighederne i hvert land sørger for, at reglerne overholdes, så er der ingen grund til ekstra kontrol, når en varer sendes fra et land til et andet. Varen er jo allerede kontrolleret en gang.

Derfor er der meget lidt papirarbejde, som virksomheder skal håndtere, når der købes og sælges indenfor EU´s indre marked.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen og den britiske premierminister, Boris Johnson, under forhandlingerne i december. (Foto: pool © Scanpix)

Ved handel med alle lande, som er udenfor det indre marked – uanset om det er USA, Japan eller fra i morgen Storbritannien – så er det helt andre regler, som gælder: Varer skal under sikkerheds- og sundhedskontrol. Det skal kontrolleres, om der skal betales told og så videre.

Selv om Storbritannien formelt forlod EU med udgangen af januar, så er Storbritannien stadig med i EU´s indre marked frem til nytårsklokkerne ringer. Alle EU's regler gælder stadig i Storbritannien frem til midnat nytårsaftensdag. Og derfor er det også først fra nytårsdag og i de kommende uger, måneder og år, at man gradvist vil begynde at se, hvilken betydning Brexit får for handlen mellem EU og Storbritannien.

Hårdt Brexit

En frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien uden told på varer vil for mange virksomheder være et godt resultat af Brexit-forhandlingerne. Det er godt for danske slagterier, mejerier og andre som handler med briterne.

Men hvis man ser på andre sektorer end den traditionelle varehandel, så opdager man hurtigt, at der er meget stor forskel på de forhold, som gælder i dag, hvor Storbritannien er med i det indre marked, og det som kommer til at gælde fra i morgen, når forholdet mellem EU og Storbritannien reguleres af den handels- og samarbejdsaftale som EU og Storbritannien indgik juleaften og som efterfølgende er blevet lyngodkendt af både EU-landene og det britiske parlament.

Virksomheder, som sælger tjenesteydelser, kan ikke længere levere deres ydelser på samme måde som før.

Hvis en britisk virksomhed fx solgte en maskine til Danmark og der skulle sendes montører med for at opstille maskinen, så er den slags frem til i dag uproblematisk. Men fremover så skal montørerne registreres i Danmark. Afhængigt af hvilket erhverv en tjenesteyder arbejder indenfor, så skal der måske også søges om et arbejdsvisum. Hvis der fx er tale om et britisk band, som hyres ind for at spille på Roskilde Festival, så skal der fra 1. januar søges om et arbejdsvisum. Men andre erhverv som fx lastbilchauffører behøver ikke at søge om visum, inden de kører deres lastbil ind i EU.

Et andet område, hvor EU og Storbritannien også stadig mangler at aftale vilkårene for deres fremtidige samarbejdsrelationer, er indenfor den finansielle sektor. Et område med stor betydning for Storbritannien. Her blev forhandlerne simpelthen ikke færdige, inden Brexit-forhandlerne skulle afsluttes juleaften, så når det gælder fremtiden for køb og salg af finansielle tjenester efter 1. januar, så mangler der simpelthen at blive vedtaget de endelige regler.

Det er stadig uvist, hvordan fremtiden for handel med finansielle tjenester kommer til at se ud fra i morgen. (Foto: John Sibley © Scanpix)

Men hvis man måler i forhold til det britiske medlemskab af EU's indre marked, som slutter i dag, så er der nogle meget store områder, hvor forholdene forandrer sig betydeligt fra i morgen.

Storbritannien er ikke med i det indre marked for tjenesteydelser og kapital. Den frie bevægelighed for arbejdskraft stopper, og en del erhverv skal fremover søge visum for at kunne arbejde i EU.

Briter må ikke opholde sig længere end 90 dage i EU uden at der skal søges visum. Det såkaldte Erasmus-program med studenterudveksling stopper, og i det hele taget stopper samarbejdet mellem EU og Storbritannien på forskellige områder.

Forskellen mellem i dag og i morgen er så stor, at der stadig er mange som taler om, at det som kommer nu, er det såkaldte hårde Brexit – også selv om EU og Storbritannien juleaften indgik en omfattende handels- og samarbejdsaftale.

Brexit-forhandlingerne fortsætter

Selv om der er gået fire et halvt år siden briterne stemte for at forlade EU, og Storbritannien nu forlader det indre marked ved midnat i aften, så er Brexit-sagaen langt fra forbi. Snarere tværtimod.

For den 1.246 sider lange handels- og samarbejdsaftale, som blev indgået mellem EU og Storbritannien nytårsaften, er ikke afslutningen på Brexit-forhandlingen. Forhandlingerne fortsætter, og der vil gå lang tid, inden man for alvor kan få et billede af, hvad Brexit egentlig blev for en størrelse, og hvilken betydning den britiske EU-exit fik.

Aftalen indeholder dels en række områder, hvor forhandlingerne fortsætter. Det handler om områder som den finansielle sektor, samarbejde omkring sundhed og sygesikring, dataudveksling, toldsamarbejde, energi og fiskeri.

Det er alle områder, hvor aftalen indeholder forskellige deadlines om, nye aftaler som skal indgås mellem EU og Storbritannien. Og så har parterne endda – oveni alt andet – aftalt, at hele Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien skal revurderes om fem år.

Det åbner med andre ord for, at hele aftalen kan både udbygges eller begrænses yderligere, hvis der måtte være et ønske om det.

EU og Storbritannien nedsætter også et fælles udvalg som skal håndtere de mange praktiske aspekter af, hvordan aftalen gennemføres.

Udvalget får både et sekretariat i London og et i Bruxelles. Så hvis man troede, at Brexit ville betyde, at der ikke længere skal holdes masser af møder mellem London og Bruxelles, så må man tro om. Møderne fortsætter, og det samme gør forhandlingerne om, hvordan Brexit egentlig skal gennemføres.

EU og Storbritannien tog et første stort skridt til at gøre Brexit til virkelighed med den aftale som blev indgået juleaften og som træder i kraft i aften når klokken slår 12. Først der begynder Brexit for alvor.

FacebookTwitter