ANALYSE Afghanistan: Brutal kamp om verdens værste job

Frontløberen ved præsidentvalget i Afghanistan beskylder sine modstandere for fusk. DR's korrespondent mener, at han kan have en sag.

Favoritten til det lidet attraktive job som Afghanistans næste præsident, Abdullah Abdullah, anklager sine modstandere for valgfusk. (Foto: WAKIL KOHSAR © Scanpix)

Jeg undrer mig ofte over, hvorfor nogle ønsker at blive præsident i Afghanistan. Hvem har lyst til at lede et land i krig, et land med en elendig økonomi og et land uden udsigt til hurtige forbedringer?

Lønnen er i øvrigt ikke specielt god - i hvert fald ikke den officielle. Man bliver spærret inde i et lettere nedslidt præsidentpalads i Kabul, og risikoen for at ende som endnu en dræbt afghansk præsident er ikke ubetydelig. Alligevel kæmper to afghanske mænd - og ja, det er kun mænd, som i realiteten har en chance i Afghanistan anno 2014 - netop nu en brutal kamp om posten.

Jeg har mødt og interviewet begge kandidater, som gik videre til anden runde i lørdags. Både Abdullah Abdullah og Ashraf Ghani er intelligente, uddannede og sofistikerede mænd, som kunne nyde en god og komfortabel tilværelse udenfor Afghanistan.

Alligevel slås de nu med næb og klør om et af verdens mest utaknemmelige job. Og endnu engang ser det ud til, at valget af en afghansk præsident er ved at sende landet ud i en uoverskuelig politisk krise. Anklage om svindelDen nuværende krise startede onsdag i denne uge, da Abdullah Abdullah på en dramatisk pressekonference meddelte, at han trak sine observatører fra optællingsarbejdet og samtidig krævede, at stemmeoptælling blev sat i bero.Abdullah Abdullah anklager valgkommissionen, der til dels styres af den nuværende præsident Hamid Karzais folk, for at favorisere hans modstander Ashraf Ghani.Efter første runde af præsidentvalget, som fandt sted den 5. april, var Abdullah Abdullah favorit til at vinde anden runde i lørdags. I første runde fik han et overraskende godt valg med 45 procent af stemmerne mod 32 procent til Ashraf Ghani.

De fleste med ekspertise i afghansk politik havde ellers forudsagt, at Abdullah Abdullah aldrig kunne vinde et valg i Afghanistan, da han ikke tilhører den største befolkningsgruppe pashtunerne. Men faktisk fik Abdullah Abdullah pæne stemmetal selv i pashtunske områder, hvor han ellers var spået få stemmer.Især unge afghanere går ikke så meget op i, hvilken befolkningsgruppe kandidaterne tilhører. Men resultatet har sendt chokbølger gennem pashtunske kredse, heriblandt Karzai-familien, som risikerer at miste magt og penge, hvis ikke de er venner med den kommende præsident. Hamid Karzai kunne ikke selv genopstille på grund af forfatningen, som kun tillader en præsident at sidde i to perioder.Sløv valgdag i KabulJeg var selv ude på to valgsteder i Kabul, da afghanerne gik til valgurnerne i lørdags. Det første sted, jeg besøgte, var et gymnasium i centrum af Kabul, det andet var en moske i et lidt fattigere kvarter.På begge valgsteder var der flere valgtilforordnede og observatører end vælgere. Dette er det fjerde afghansk valg, jeg dækker, og det var klart i den sløve ende af, hvad jeg oplevet under afghanske valghandlinger. Denne opfattelse deles af de fleste udenlandske journalister, der besøgte valgsteder i Kabul ligesom mig.

Derfor var overraskelsen stor, da formanden for valgkommissionen få timer efter valgstederne var lukkede, erklærede at over syv millioner havde stemt. 7 millioner er nemlig et højt fremmøde - og endda højere end i første runde, sagde lederen af valgkommissionen.I første runde så jeg, hvordan folk stod i kø for at stemme, og generelt var der en helt anden tilstrømning til valgstederne end i lørdags.Nogle forklarer, at det var nemmere at stemme i anden runde, da der ikke var lokalvalg som i april. Men de ti sekunder, som det tager at stemme på en anden valgseddel, er ikke en seriøs forklaring på, at der generelt var færre som stod i kø for at stemme i anden runde. Svindel i landområderne?Formanden for valgkommissionen Nouristani erkendte da også, at valgdeltagelsen i storbyerne ikke havde været overvældende, men samtidig sagde han, at en høj valgdeltagelse i landområderne var årsagen til en endnu et succesfuldt valg i Afghanistan. Og alt i mens NATO roste valget på Twitter og udenlandske diplomater lykønskede afghanerne med en endnu sejr for demokratiet på trods af Taliban, begyndte mange afghanere og udenlandske journalister med hukommelsen om skandalevalget i 2009 i behold at ryste på hovedet.

Fortæller valgkommissionen os i bund og grund, at landets mest veluddannede og mest velhavende indbyggere i storbyerne ikke har stemt i imponerede grad, men at den fattige landbefolkning i de krigsplagede områder, hvor størstedelen er analfabeter, er strømmet til valgurnerne?Og siger valgkommissionen samtidig, at der har været en helt fænomenal valgdeltagelse i de områder, hvor Ghani står stærkt og hvor der kun har været få - om nogen - udenlandske observatører?Ja, det sagde valgkommissionen faktisk få timer efter valgets afslutning.Man skal selvfølgelig passe på med at komme med forhastede konklusioner. Men det begynder at minde om det svindelplagede valg, vi så i 2009. Dengang endte en fjerdedel af stemmerne med at blive kasseret.Men forskellen er denne gang, at valgkommission kontrolleres af den nuværende præsident Hamid Karzais folk og ikke af udenlandske observatører, som i 2009 havde flertallet i den kommission, der skulle godkende valget. Derfor frygter mange, at det vi ser lige nu, i virkeligheden er Karzais forsøg på at beholde præsidentposten på pashtunske hænder.Vesten må mægle Det skal understreges, at Abdullah Abdullah på ingen måder er nogen engel. I 2009, da han tabte det forrige valg til Hamid Karzai, havde hans egne folk også svindlet med flere hundrede tusinder stemmesedler.De var dog ikke lige så effektive som Karzais folk, som ville vinde OL-guld i valgfusk, hvis det eksisterede som disciplin. I områder af det sydlige Afghanistan fik Karzai for eksempel flere stemmer, end der var indbyggere.I 2009 måtte den daværende amerikanske senator John Kerry mægle i striden mellem Karzai og Abdullah. Meget tyder på, at der skal endnu en amerikansk intervention til at mægle mellem de stridende parter.

Spørgsmålet er dog, om Vesten har lyst til at blande sig i det afghanske politiske kviksand. For at sige det ærligt er det de færreste vestlige ledere, som ønsker at engagere sig i Afghanistan.Der er nemlig ingen nemme løsninger og slet ingen stemmer i at blande sig i en politisk krise. Dertil kommer, at problemerne står kø i lande tættere på Vesten: I Ukraine, Syrien og senest Irak.Men i længden har Vesten næppe noget valg, hvis de vil trække størstedelen af NATOs tropper ud i år. Men udfordringen bliver at få valgkommissionen, der styres af Karzais folk, til at lytte til kritik, for forholdet mellem USA og Karzai er ikke ligefrem lykkeligt for tiden.Væbnet opgør truer Har afghansk politik ikke altid været et kaos af ustabilitet, beskyldninger og usikkerhed om fremtiden? Jo, men dette præsidentvalg er faktisk afgørende for, om det Afghanistan, vi efterlader efter tretten års krig, kan karakteriseres som et demokrati, eller om det blot er den stærkestes ret, som hersker.Nogle vil nok også indvende, at demokrati i Afghanistan aldrig bliver, som vi kender det i Vesten. Men så længe man beder afghanerne om at stemme og trodse risikoen for at blive dræbt, har de vel også krav på nogenlunde fair valg og på at få sandheden om, hvordan de rent faktisk har stemt - uanset om vinderen hedder Ashraf Ghani eller Abdullah Abdullah.Og accepterer op imod halvdelen af den afghanske befolkning ikke deres kommende præsident, kan det få fatale konsekvenser.Der er heldigvis stadigvæk langt til en væbnet konflikt mellem de to kandidaters tilhængere. Men jeg har selv besøgt Abdullah Abdullahs hjem og set hans livvagter fra hans egen milits. Man ønsker ikke at vække deres vrede, ligesom væbnede grupper tilhørende den anden side af valgets persongalleri heller ikke skal vækkes af deres lange dvale.I så fald er det nemlig et helt andet Afghanistan, vi efterlader i år.

Facebook
Twitter