ANALYSE: Bølge af utilfredshed kan koste Trump valget

Sorte vælgere kan afgøre præsidentvalget til demokraternes fordel.

(Foto: Nicholas KAMM © Scanpix)

De sidste syv dage har været nogle af de værste for præsident Donald Trump i hans tid i Det Hvide Hus.

Kritikken er haglet ned over præsidenten, efter han i en dyster og truende tale til nationen meddelte, at han havde beordret "tusinder og atter tusinder af svært bevæbnede soldater, militære tropper og politifolk" ud i gaderne for at bremse urolighederne: Altså amerikanske soldater sat ind mod amerikanske borgere - noget, der kun kan ske, hvis selve republikken er i fare.

Symbolsk opstillet pressefoto

Mens Trump talte stormede sikkerhedsstyrker en lovlig og fredelig demonstration uden for Det Hvide Hus. Formålet var at rydde et stykke asfalt kaldet Lafayette Square, så Trump efter sin tale kunne krydse pladsen sammen med hærens stabschef og forsvarsministeren og stille op til fotografering foran en kirke med en bibel i hånden.

Symbolikken i den opstillede pressesituation var så tyk, at de færreste amerikanere faldt for den. Stærk mand, omgivet af militærets øverste, forsvarer af kristne værdier.

Diktatorens drejebog

Eller som en CIA-veteran med to årtier som hemmelig agent i Mellemøsten sagde til DR efterfølgende: Hele episoden var som taget ud af en autoritær leders drejebog:

- For det første, fredelige demonstranter, der bliver banket af sikkerhedsstyrker - det er ikke noget, vi ser i et demokrati, siger Marc Polymeropoulos.

- For det andet, forsvarsministeren og hærens stabschef, der går sammen med præsidenten, det var sådan noget, vi så i Saddam Husseins Irak. Og endelig præsidentens opstillede foto alene med biblen i hånden - det minder mig om den slags narcissistisk opførsel, vi så fra diktatorer i Den Tredje Verden.

Donald Trump holder en bibel foran St. John's kirke i Washington, DC. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

Massiv kritik fra militær-chefer

Noget tyder på, at toppen af amerikansk militær er af samme opfattelse. Først lagde Trumps egen forsvarsminister, Mark Esper, afstand til tanken om at sætte tropper ind i gaderne.

Siden har en perlerække af generaler kritiseret Trump, kaldt ham en fare for nationen og påpeget, at præsidenten må have glemt en helt central del af den amerikanske forfatning: Ytringsfriheden, som omfatter retten til fredeligt at demonstrere og friheden for pressen til at arbejde uden at blive angrebet af sikkerhedsstyrker, som det skete på Lafayette Square.

Fredelige protester vokser

Den for præsident Trump mest smertelige kritik kommer nok fra hans første forsvarsminister, James Mattis. En højt dekoreret general, som er højt respekteret i det republikanske parti - og hvis kritik derfor giver andre republikanere rygstød til for en yderst sjælden gangs skyld at lægge afstand til præsidenten, sådan som for eksempel senator Lisa Murkowski siden har gjort.

Samtidig er de fredelige protester over hele landet vokset i styrke, og i weekenden nåede de et niveau, som USA ikke har set siden de store borgerrettighedskampe i 1960'erne.

Ventil for utilfredshed

Demonstrationerne er grundliggende stadig rettet mod politivold og systemisk racisme, men der er flere faktorer, som er medvirkende til, at så mange mennesker strømmer ud i gaderne:

En frustration bygget op gennem tre år med en præsident, som konsekvent har valgt kun at være leder for halvdelen af amerikanerne - den halvdel, som stemte på ham. En voksende økonomisk og social ulighed. Og en pandemi, som har gjort millioner arbejdsløse og sendt endnu flere hjem i isolation - så amerikanerne har lige nu masser af tid til at gå på gaden.

Demonstranter brænder et amerikansk flag i Seattle den 7. juni. (Foto: LINDSEY WASSON © Scanpix)

Kan afgøre præsidentvalget

Med fem måneder til præsidentvalget kan situationen få en vigtig betydning, hvis det lykkes for demonstranterne at holde entusiasmen oppe. For en helt central vælgergruppe er i spil nu.

Præsident Trumps politiske base udgør godt en tredjedel af vælgerne. For at vinde skal han blandt andet aktivere hvide vælgere i forstæderne - især de kvindelige, som er mere tilbøjelige til at overveje en demokratisk kandidat end de mandlige vælgere.

Forsøget på at stemple de protesterende som lovløse kriminelle og banditter, der truer samfundsordenen, skal ses i den sammenhæng.

Sorte vælgere kan bestemme

Men en afgørende vælgergruppe for både Trump og den demokratiske kandidat Joe Biden er de sorte vælgere. De udgør cirka 12 procent af vælgerkorpset og kan blive den gruppe, som afgør, hvem der bliver USA's næste præsident.

Sorte amerikanere stemmer i overvældende grad på det demokratiske parti. I 2016 blev sorte vælgere hjemme på valgdagen i stort omfang, og det var med til at give Trump sejren - og tilføje Hillary Clinton et nederlag.

De sorte vælgere har allerede spillet en afgørende rolle i det kommende præsidentvalg: Uden massiv støtte fra sorte vælgere var Joe Biden aldrig blevet sit partis kandidat.

Kan koste Trump magten

Møder sorte amerikanere frem og stemmer til november, i samme omfang som de går på gaden i dag, så kan de koste Donald Trump hans genvalg.

Så - ingen tvivl om, at det grundliggende handler om et opgør med politivold og systemisk racisme, når vi ser tv-billeder af titusinder af sorte og hvide amerikanere i USA's storbyer i disse dage og uger.

Men det handler også om, hvem der kan vinde præsidentvalget til november. Den kandidat, som kan vende energien og de rå følelser til sin fordel, står bedst.

Facebook
Twitter