ANALYSE Briterne har brudt brexit-aftalen efter blot få måneder: Nu risikerer de både bøder og straftold

Manglende kontrol med hakket kød og plantejord fører nu til nyt brexit-drama.

Beslutningen om at indlede en formel sag mod Storbritannien siger alt om, hvor dårlig stemningen er mellem Bruxelles og London, skriver DR's EU-korrespondent. (© Grafik: Simone Cecilie Møller)

To en halv måned.

Så lang tid gik der, inden den britiske regering måtte smide håndklædet i ringen og erkende, at den ikke er i stand til at leve op til den aftale, som premierminister Boris Johnsons regering indgik med EU i december.

Beskeden om, at Storbritannien har indgået en aftale, som landet ikke er i stand til at gennemføre, kommer ikke som nogen stor overraskelse.

I tiden op til afslutningen af de dramatiske brexit-forhandlinger var der ingen mangel på advarsler. Alt fra embedsmænd til eksperter og erhvervslivet advarede gentagne gange om, at Storbritannien var dårligt forberedt til at håndtere den toldkontrol, som blev indført ved årsskiftet, da Storbritannien sagde farvel til både EU’s indre marked og EU’s toldunion.

Men selv om advarslerne var mange, var der næppe nogen, som havde forudset, at det ville stå så galt til, som det har vist sig at være tilfældet.

To en halv måned. Længere tid tog det altså ikke, inden den britiske regering både valgte både at bryde en international aftale og samtidig opgav at forsøge på at kontrollerer varer, som kommer ind og ud af Storbritannien fra EU.

Den britiske regering har meddelt, at den dropper den planlagte kontrol af en række varer og dyr, som sendes fra England, Wales og Skotland til Nordirland.

Samtidig har den meddelt EU, at der resten af året ikke vil være kontrol med varer, som kommer fra EU ind i Storbritannien.

Brexit-sloganet "Take Back Control" er for en periode erstattet med "No Control".

Ikke på plads

Britiske ministre gør en behjertet indsats for at forklare, at der er tale om et politisk valg for at gøre livet lettere for det hårdt coronaramte erhvervsliv. Og argumentet er reelt nok.

Erhvervslivet er hårdt ramt af corona. Og med en brexit-aftale, som først faldt endeligt på plads i december, er det ikke fordi, det har haft lang tid til at forberede sig på den endelige udformning af de procedurer for toldkontrol, som nu er trådt i kraft.

Men med til den fortælling hører også, at Storbritannien ikke er lykkedes med at rekruttere og uddanne de mange personer, som skal bruges til at håndtere det nye, omfattende papirarbejde, der følger med toldkontrol af varer.

Bygninger og anden infrastruktur, som skal til for at håndtere toldkontrollen, er heller ikke på plads. Og der mangler dyrlæger og andre eksperter til at foretage nødvendige sundhedskontroller.

Så selv om den britiske regering siger, at beslutningen om ikke at gennemføre toldkontrol er en beslutning taget af lyst, skal man ikke have talt med mange erhvervsfolk og speditører for at forstå, at det også er en beslutning, der lige så meget er truffet af nød.

For selv hvis den britiske regering ville gennemføre den aftalte toldkontrol, ville landet være så uforberedt på opgaven, at det potentielt kunne skabe store forstyrrelser i handlen. Og det vil Boris Johnson regeringen for enhver pris undgå.

Storbritannien aftalte i forbindelse med brexit-forhandlingerne, at der skal indføres toldkontrol mellem Nordirland på den ene side og England, Wales og Skotland på den anden. (Foto: PAUL FAITH © Scanpix)

Klar besked fra London

Uanset om det er den britiske regering, som ikke er i stand til at gennemføre den lovede toldkontrol, eller om det britiske erhvervsliv, der har brug for længere tid til at tilpasse sig de nye regler – eller at det er en kombination af begge dele – er beslutningen om den manglende toldkontrol en, som kan leveres på flere måder af den britiske regering.

Den britiske brexit-minister, David Frost, kunne have valgt at gå til EU og forklare, at der er opstået problemer og opfordret til, at der blev fundet praktiske løsninger. Det forsøgte hans forgænger i embedet, Michael Gove. Dengang blev EU meget praktisk og bad om forklaringer på, hvad de præcise problemer var og hvilken tidsplan, Storbritannien havde for at løse problemerne internt i landet.

Det var med andre ord lidt, som når en håndværker kommer og fortæller, at tidsplanen for byggeriet er skredet. Så beder bygherren om en forklaring på problemerne og om en ny, realistisk tidsplan.

Men den britiske regering leverede hverken forklaringer på problemerne eller en tidsplan.

I stedet meddelte David Frost i sidste uge, at Storbritannien nu ganske enkelt udskyder tidspunktet for, hvornår britiske virksomheder skal overholde reglerne for kontrol med varer som eksempelvis hakket kød, dyr og planter.

Beskeden kom som en meddelelse fra den britiske regering til EU.

Brud på aftale

Over for EU har den britiske regering valgt at nedspille betydningen af regeringens beslutning. Det er helt normalt, at der er lidt indkøringsvanskeligheder med den slags aftaler, og derfor er det også helt normalt, at der kan være nogle deadlines, som ikke overholdes.

Så når Storbritannien for eksempel havde lovet, at man den 1. april ville indføre kontrol med bestemte produkter, som kommer til Nordirland fra England, Skotland og Wales, men som man nu udskyder til senere på året, er det egentlig udramatisk.

Men sådan ser det ikke ud for hverken EU-Kommissionen eller EU’s medlemslande.

Regeringen i London har indgået en international aftale med EU. Det er en aftale om handel og samarbejde på en række områder, og indgåede aftaler skal overholdes.

En part i en aftale har ikke ret til – ensidigt – at vælge, hvilke dele af aftalen, landet ønsker at efterleve. Og hvis der er problemer med at overholde aftalen, tager man kontakt med modparten. Man forklarer hvad problemet er, og så finder aftaleparterne i fællesskab en løsning.

En løsning kan aldrig være, at den ene part i aftalen – ensidigt – meddeler, at der er dele af aftalen, som ikke gennemføres. Og hvis Storbritannien vælger ikke at overholde aftalen med EU om kontrol af eksempelvis hakket oksekød, hvad bliver så det næste? At aftalen om kontrol med personoplysninger på EU-borgere heller ikke overholdes fuldt ud?

Ingen stoler på Johnson

I Bruxelles var der ingen tvivl. Hverken hos EU-Kommissionen eller medlemslandene:

Storbritannien vælger ikke, hvilke dele af en aftale landet ønsker at overholde. Og hvis briterne skal tages alvorligt som "sovreign equal" – et udtryk, som den britiske brexit-minister ynder at bruge, når han føler behov for at påpege, at Storbritannien og EU er to ligeværdige parter, der står over for hinanden – skal man også kunne stole på, at den britiske regering overholder indgåede aftaler.

For ellers er Storbritannien ikke en ”sovreign equal” men derimod en ”failed state” - et utilregneligt land, hvor man ikke kan stole på indgåede aftaler.

Derfor besluttede Europa-Kommissionen – med opbakning fra EU-landene – onsdag at tage et meget stort skridt. Kommissionen tog det første skridt til at indlede en juridisk sag mod Storbritannien for brud på den aftale, som trådte i kraft for kun to en halv måned siden.

Beslutningen om at indlede en formel sag mod Storbritannien siger alt om, hvor dårlig stemningen er mellem Bruxelles og London. Og den vidner om et fremtidigt naboskab, som lige nu ser ud til at skulle bygges på kontrol – ikke på tillid og samarbejde.

Hverken EU-landene eller Europa-Kommissionen stoler på regeringen i London. Boris Johnson-regeringen er nu gentagne gange løbet fra aftaler og virker til at have et afslappet forhold til både løfte- og aftalebrud. Og det er den historik, som er den egentlige årsag til, at EU-Kommissionen nu åbner en sag mod Storbritannien.

Tilliden til den britiske regering med premierminister Boris Johnson i spidsen er lav i Bruxelles. (Foto: pool © Scanpix)

Kan føre til dyr straftold

Hvis forholdet havde været præget af en ånd af samarbejde og gensidig tillid, havde EU og Storbritannien løst de praktiske problemer med kontrol af både fødevarer, dyr og planter.

Kontrollen ved grænsen er en uundgåelig konsekvens af, at Storbritannien har forladt det indre marked og toldunionen. Og ved gensidig tillid og praktiske løsninger kunne mange af besværlighederne ryddes af vejen.

Men én vej, som ikke er acceptabel, er den vej, den britiske regering har valgt. Nemlig blot ikke at efterleve reglerne.

Og det er derfor, EU-Kommissionen i dag har indledt en sag mod den britiske regering. En sag, som både kan føre til, at Storbritannien bliver tildelt en bøde – og mere alvorligt – at varer fra Storbritannien bliver pålagt straftold, hvis den britiske regering fortsætter med at bryde reglerne.

Og hvis der først bliver told på varer fra Storbritannien til EU, vil det være et alvorligt tilbageslag for brexit-aftalen, hvor et af hovedformålene netop var at undgå, at handlen mellem EU-landene og briterne blev ramt af told.

I Bruxelles håber EU-Kommissionen dog stadig, at den britiske regering vil hjælpe til med at finde praktiske løsninger på de problemer, der unægtelig er i forhold til varer, som kommer fra Storbritannien til Nordirland. Spørgsmålet er dog, om det vil ske.

Tidligere på måneden var DR's korrespondent i London, Tinne Hjersing Knudsen, i Brixham, hvor hun mødte fiskeeksportør Ian Perkes. Han fortryder, at han stemte 'leave' ved brexit-afstemningen:

Pres for genforhandling

For mens EU-Kommissionen og EU´s medlemslande har fokus på, hvornår Storbritannien er parat til endelig at gennemføre alle dele af den aftale, den britiske regering indgik med EU i december, så er retorikken i både London og Belfast en anden.

Her er der et voksende pres for at få aftalen genforhandlet og ændret.

Så mens Bruxelles eftersøger en plan for, hvornår og hvordan brexit-aftalen gennemføres, vil London helst, at aftalen aldrig skal gennemføres, men at den i stedet skal genforhandles. Og hvis begge parter holder fast i det udgangspunkt, kan det have lange udsigter at finde en forhandlingsløsning på den nuværende konflikt mellem London og EU.

Så kan det tværtimod være, at vi har kurs mod nye, dramatiske brexit-slagsmål og ny tvivl om, hvorvidt brexit-aftalen også i de kommende år vil blive ved med at være en garant for, at der ikke skal opkræves told, når der købes og sælges varer mellem EU og Storbritannien.

Med det nuværende politiske klima er der stor risiko for, at erhvervslivet kan se frem til endnu en periode brexit-ballade og usikkerhed.

Facebook
Twitter