ANALYSE Bye, bye Boris

Boris Johnson bliver en af de premierministre, der har siddet kortest tid på posten i britisk historie, men briterne kommer til at leve med effekten af hans brexit i generationer.

Boris Johnsons dage i Downing Street lakker mod enden. (Foto: Neil hall © Ritzau Scanpix)

Som barn erklærede han, at han ville være konge af verden. At være premierminister i Storbritannien er ikke at være konge af verden, men det er dog på en måde i nærheden.

Måske var det barndommens braste drøm, der gjorde det så vanskeligt for Boris Johnson at give slip på magten i denne uge. Han udtømte alle muligheder i sådan en grad, at de konservative spekulerer i, om Dronning Elizabeth i sidste ende måtte fyre ham.

Helt til det sidste insisterede han på, at han var den rette til at lede briterne. Det gør han sådan set stadig, fordi han vil fortsætte som premierminister, indtil de konservative har fundet en afløser. Men så stålsat og beslutsom har han ikke altid omtalt sig selv som.

De fleste vil ikke huske Boris Johnson for hans ønske om at blive verdens konge, men for det projekt, han engagerede sig i ved at sammenligne sig selv med en indkøbsvogn.

Tilbage i februar 2016 var Boris Johnson allerede en populær figur i det konservative parti, og derfor ventede briterne spændt på at høre, hvordan han forholdt sig til den kommende afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab.

Han var som en indkøbsvogn med et skævt hjul, sagde han. Altså, måtte briterne forstå, svingede han fra side til side i spørgsmålet og kunne ikke bestemme sig. Han skrev eftersigende to kronikker til den konservative avis The Daily Telegraph. I den ene argumenterede han imod brexit – i den anden argumenterede han for.

Hjulene svingede mod leave

Det gik som bekendt sådan, at hjulene på indkøbsvognen svingede mod ’leave’, og få måneder senere stillede et lille flertal af briterne sig bag ham. Storbritannien skulle ud af EU. Kun guderne kan vide, hvordan det var gået, hvis hjulene tilfældigvis havde drejet den anden vej, eller hvis Boris Johnson sendte den EU-positive kronik til avistryk.

Uden Boris Johnson havde der sandsynligvis ikke været et brexit. Han var den folkelige karakter, som EU-skeptikerne havde brug for, for at kunne appellere til den brede offentlighed. Han er en mand, som alle ville sætte sig ned på en pub og drikke en pint med. Mellem slurkene ville han tryllebinde sit publikum med velformulerede visioner for alt det fantastiske, Storbritannien kunne være under hans ledelse. En ægte entertainer er, hvad han er.

Boris Johnson slog for alvor sit navn fast som forkæmper for, at briterne skulle ud af EU. (Foto: PETER POWELL © Ritzau Scanpix)

Det gav det kun mening, at han fik et af de bedste parlamentsvalg i årtier i december 2019. Han blev valgt til at færdiggøre det brexit, han startede.

Men det er gradvist gået op for briterne, at hans begejstrede og medrivende planer for fremtiden oftest forbliver som – ja, planer. Når pint-glasset blev tømt på pubben, og han satte sig til rette i Downing Street, kneb det gevaldigt med at levere på løfterne. Se bare på brexit.

Brudte løfter

Boris Johnson vil nok for altid hævde, at det var ham, der fik gennemført brexit. Det er sandt, at han fik Storbritannien ud af EU, men man skal huske på, at det kun var den første og nemmeste del af projektet.

Han lovede briterne, at Storbritannien ville blive rigere udenfor EU. Det er det ikke blevet. Han lovede, at fødevarerne ville blive billigere udenfor EU. Det er de ikke blevet – de er tværtimod steget forholdsvist mere i Storbritannien end andre lande, hvor priserne også skyder i vejret med inflationen. Han lovede, at der ville blive skabt velbetalte job i de fattigste dele af kongeriget. Det er heller ikke sket.

Boris Johnson var også kendt for sin til tider alternative stil. Her tager han en løbetur i shorts og skjorte under en partikonference. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

Jeg kunne lave en lang liste over alt det, der skulle være bedre nu her efter brexit. Kort sagt blev briterne fortalt, at EU var skyld i alle dårligdommene i kongeriget, og at brexit var kuren mod det hele.

Alle med øjne i hovedet kan se, at brexit ikke har kureret andet end de velhavende konservatives EU-modstand. De har genvundet en følelse af suverænitet, som de kalder det. Dem, der stemte for brexit på grund af løfterne om, at det ville skabe job og give dem et bedre liv, har indtil videre kun vundet en lang næse.

Det er bagtæppet for Boris Johnsons tilbagetræden. Han går på et tidspunkt, hvor han stadig har til gode at bevise, at brexit kan blive en succes. Det er det, der vil have størst betydning i de britiske dagligstuer, der er klemt af tårnhøj inflation og stigende priser på fødevarer, energi og benzin. Brexit-fortalerne vil sige, at de udfordringer også findes i andre lande. Det er rigtigt, men faktum er, at problemerne er større her i kongeriget på grund af brexit.

Indførte restriktioner - og brød dem

Hvis Boris Johnson havde leveret på nogle de politiske løfter, var han måske stadig premierminister. Briterne kan tilgive meget, hvis de mærker de positive forandringer, de bliver lovet i deres dagligdag.

Men når premierministeren ikke leverer de lovede forandringer, sidder vælgerne ikke tilbage med meget andet end tillid til deres premierminister.

Også her har Boris Johnson svigtet. Han indførte enormt indgribende restriktioner i briternes liv under pandemien – og brød selv samme regler med de famøse fester i Downing Street.

Hvad værre er, så forsøgte han at dække over dem, indtil politiet greb ind og uddelte bøder til medlemmer af regeringen. Altså den selv samme regering, der havde bestemt, at der overhovedet skulle være bøder – og hvor store de i så fald skulle være. Det har vist sig at være umuligt at komme videre fra, selvom Boris Johnson har prøvet.

Sidste løgn blev dråben

I sidste ende slap tålmodigheden blandt de konservative, da han igen blev fanget i at lyve.

Denne gang var det en løgn om det konservative parlamentsmedlem Chris Pincher, der blev forfremmet af Johnson og misbrugte sin magtposition til at begå seksuelle krænkelser. Johnson påstod, at han ikke kendte til Pinchers historik med krænkelser, men det viste sig – også – at være løgn.

Der er rigtig mange, der vil savne Boris Johnson for hans livlige og begejstrede væsen. I Kyiv vil præsident Zelenskyj savne en af sine nærmeste allierede, der har sendt så mange våben som muligt til Ukraine. I det konservative parti vil de savne entertaineren, der sikrede dem et af de bedste valg i partiets historie.

Boris Johnson under et besøg i Kyiv i juni. (Foto: Ukrainian Presidential Press Ser © Ritzau Scanpix)

Men på gader og stræder i Storbritannien vil mange huske ham for løgnene. Nogle vil sige ”hvad sagde jeg”, for Johnson har en lang forhistorie med at pynte på sandheden.

Han begyndte sin karriere som EU-korrespondent i Bruxelles og blev berømt og berygtet for sine historier om vanvittige EU-regler, der som regel var opfundet til lejligheden. Men underholdende var historierne, og derfor fik han lov til at fortsætte. ”Boris’ artikler er for gode til at faktatjekke”, sagde en af hans redaktører på The Daily Telegraph dengang.

I sit virke som premierminister har Boris Johnson også fået lov til at fortsætte længere end de fleste. Alle andre var trådt tilbage for længst, hvis de var blevet indhyllet i de samme skandaler som Boris Johnson. Når det nu blev for meget for de konservative medlemmer, så er det fordi, de frygter, at Johnsons personsager smitter af på dem. De frygter, at deres genvalg er sat over styr.

Splittet parti

Det er et spektakulært fald for tinderne, vi har været vidne til i Boris Johnsons tid som premierminister. I de seneste døgn har det været et kaotisk og absurd teater. Hvis forløbet var blevet pitchet til et afsnit af en sæbeopera, var det sandsynligvis blevet afvist for at være for langt ude.

Nu får det en ende, og tiden vil vise, om briterne vil huske Johnson for det yderst modvillige farvel eller for hans storhedstid som nyvalgt brexit-premierminister.

Han går over i historien som en af de premierministre med den korteste regeringstid. Det huer ham ikke, for det er ikke længe siden, han sagde til britiske medier, at han planlagde at være ved magten i mindst et årti endnu.

Det er heller ikke længe siden, han ikke kunne gå i fred på gaden for begejstrede briter, der red med på Boris-bølgen ved valget i december 2019. Han samlede det konservative parti efter flere års intern borgerkrig over brexit. Han var konge af verden.

Men i dag er han lige så udskiftelig som hjulene på en indkøbsvogn. Og det konservative parti er igen splittet til atomer – denne gang over, hvorvidt man støttede Boris eller ej.

Storbritannien siger farvel til en premierminister, der i hele sin politiske karriere har været opportunist, men endte som en upopulær populist. Hans skæve personlighed bragte ham til magten og tager den nu fra ham igen. Det er den arv, han tager med sig.

Briterne tager en langt større arv med sig. Brexit. For nok var Boris Johnson ved roret i ganske kort tid – men konsekvenserne af det farvel til EU, han har designet, vil kunne mærkes i årtier.