ANALYSE Danske soldater skal være 200 snubletråde for russerne

Danske soldater skal være med til at afskrække Rusland fra militære eventyr i Nato-lande.

- Selvom det danske bidrag ikke er stort, er der stor taknemmelighed i Estland, som betragter Danmarks engagement som udtryk for solidaritet, fortæller den danske ambassadør i Estland Kristina Miskowiak Beckvard. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Der er vist ingen, der forventer, at de i alt 4.000 Nato-soldater, der udgør forsvarsalliancens fremskudte eFP-tropper (enhanced Forward Presence) vil kunne stoppe en angribende russisk hær. Men det er heller ikke meningen. Formålet er, at en sådan russisk beslutning aldrig bliver taget, fordi den vil være for dyrekøbt.

De internationale brigader, som Danmark nu bliver en del af, er fordelt over Estland, Letland, Litauen og Polen, og skal vise russerne, at alliancen står sammen, og at mange forskellige landes tropper er klar til at forsvare de små baltiske lande.

Bekymrede baltere

Hvis de tre små baltiske lande slår deres militære kapaciteter sammen, så når de op på 22.000 soldater (nogenlunde antallet af ansatte i det danske forsvar) og har hverken flyvevåben eller kampvogne. Ovre på den anden side af grænsen står det russiske forsvar, som tæller omkring 800.000 soldater og en målsætning om at nå en million mand i uniform.

De baltiske lande er blandt de mest højrøstede fortalere for større Nato-samarbejde og de internationale brigader, som Danmark nu tilslutter sig.

- Selvom det danske bidrag ikke er stort, er der stor taknemmelighed i Estland, som betragter Danmarks engagement som udtryk for solidaritet, fortæller den danske ambassadør i Estland, Kristina Miskowiak Beckvard.

Hun forklarer, at esterne kender deres russiske nabo bedre end de fleste og har en nøgtern holdning til trusselsbilledet. Som Estlands præsident, Kersti Kaljulaid, har formuleret det, så er man ikke bange, men forberedt.

4 år gammel konfliktkurs

Forholdet mellem Rusland og den vestlige forsvarsalliance blev markant koldere i 2014, da Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim og kort efter involverede sig i en konflikt i de to østlige provinser Donetsk og Lugansk.

Siden da fulgte sanktioner og modsanktioner, der betyder, at en række russiske personer og firmaer har fået fastfrosset deres midler i vestlige lande. Rusland kan ikke låne på de internationale markeder og har altså gengældt med at indføre modsanktioner over for vestlige fødevarer, så vi blandt andet ikke kan sælge kød og mejeriprodukter til russerne længere.

Sanktionsspiralen er fortsat efter anklager om russisk indblanding i det amerikanske valg, og i næste måned ventes USA at indføre nye sanktioner overfor en række virksomheder i den russiske efterretnings- og våbenindustri.

Den russiske trussel?

Rusland har reageret kraftigt på Natos udmelding om soldater i Baltikum. Det er i den del af Rusland, som grænser op til EU, at den absolut største koncentration af russiske soldater og isenkram har fundet sted.

Der er oprettet helt nye militærenheder, og som svar på det missilskjold, som amerikanerne er i gang med at opstille i Østeuropa, har russerne placeret store antiluftskyts og mellemdistanceraketter i Østersøenklaven Kaliningrad. Det kan altså betyde, at i en tænkt krigssituation vil luftrummet i Skandinavien og Baltikum kunne vise sig umuligt at flyve i for Natos flystyrker.

Rusland har de seneste syv år gennemført en omfattende modernisering af militæret. Man har afsat flere tusind milliarder kroner til bedre uddannelse og opgradering af udstyr, så det russiske forsvar kommer op i et gear, hvor det kan følge med Nato. For Nato - og i særdeleshed USA - bliver af Rusland identificeret som den største modstander og største trussel.

Det er værd at erindre, at den russiske fortolkning af begivenhederne i Ukraine er meget anderledes end Vestens, og Rusland har den klare opfattelse, at den ukrainske revolution var et amerikansk/vestlig finansieret statskup.

Asymmetisk krigsførsel

Hybrid-krig, non-linear krig, asymmetrisk krigsførsel. Det er alle forskellige udtryk for, at man kan bekæmpe en modstander med andet end krudt og kanoner.

Selvom det danske forsvar mod den russiske trussel virker til at være ganske konventionel, er bekymringerne faktisk især, at russerne vil benytte sig af cyberangreb og informationsangreb som for eksempel falske nyheder. Et sådant informationsangreb skete i Litauen sidste år, da en falsk nyhedshistorie om en voldtægt begået af en tysk Nato-soldat begyndte at cirkulere. Netop sådanne historier skal gribes og modvises hurtigst muligt, og derfor rejser også folk fra Forsvarets Pressetjeneste med på missionen i Baltikum.

De danske soldater er også blevet briefet om at være ekstra påpasselige med deres mobiltelefoner og er advaret om, at deres gøren og laden i Estland vil kunne blive gjort til genstand for både propagandahistorier eller direkte løgne.

Men når alt det så er sagt, så sender vi altså et kompagni af kamptropper afsted til en mission, hvor ingen forventer, at der bliver kamp - i hvert fald ikke af den konventionelle slags.

Facebook
Twitter