ANALYSE Den forgæves kamp for at stoppe Afrikas migranter

På trods af indsats fra EU krydser rekordmange afrikanske migranter Middelhavet.

Rekordmange afrikanske flygtninge og migranter har i år taget den farlige tur over Middelhavet i håb om at nå det forjættede Europa.

Indtil videre er 37.000 af dem er gået i land i Italien, omkring 1.000 er druknet i forsøget. På samme tid sidste år var antallet 25.000, så der er altså tale om en markant stigning.

I EU sidder man med en statistik, der fortæller, at der i år 2050 vil der være 2,5 milliarder mennesker på det afrikanske kontinent. Det er mere end dobbelt så mange som i dag, og hvis flugten fra Afrika ikke bremses, er det ikke svært at forestille sig, hvor mange der prøver lykken til den tid.

Tusinder af migranter risikerer livet på Middelhavet. Disse afrikanere blev reddet af en NGO, da deres gummibåd sank midt i april. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix)

Trusler og lokkemidler

EU og især Italien og Tyskland har længe arbejdet intenst på at bekæmpe "problemet", og topmøde efter topmøde har haft migration på dagsordenen, men de nyeste tal viser med al tydelighed, hvor svært det er at stoppe migrationen.

Fra europæisk side er redskaberne lige nu en blanding af trusler og lokkemidler. Trusler om at lukke pengekassen i overfor de lande, der ikke vil hjælpe med at stoppe migrationen, lokkemidler i form af flere penge til dem, der gør mest.

Et af EU's store indsatsområder er Niger. Her ligger Afrikas traditionelle smuglerhovedstad nummer et, byen Agadez.

Agadez er en af Afrikas ældste byer og har altid spillet en meget central rolle i transport af varer og mennesker. I dag er den mest kendt for at være transit for mange tusinder af migranter fra det vestlige Afrika.

EU har i årevis kæmpet for at få ødelagt den lukrative handel med mennesker, der finder sted netop her. Med lovning om mange millioner i støtte til Niger, der er et af verdens fattigste lande, har man faktisk lige her lidt succes. Antallet af migranter er dykket, og det er ikke længere nogen fest at være menneskesmugler.

Mød en anonym menneskesmugler fra Agadez i videoen:

Umuligt at kontrollere

Men hvorfor har det så ikke fået tallet til at falde?

Ørkenen er stor, og umulig at kontrollere. Lynhurtigt finder smuglerne alternative ruter, og migranter fra Guinea, Nigeria, Elfenbenskysten, Senegal og Gambia bliver ledt af andre veje.

Samtidig befinder der sig op mod 800.000 migranter i Libyen, som venter på at komme den sidste strækning, bådturen over Middelhavet. Det kaos, der hersker i Libyen, gør, at kyniske menneskesmuglere stadig har gode muligheder for at sende migranter i små gummibåde ud på Middelhavet.

Libyen har også fået lovning på massiv støtte, hvis man her vil være med til at stoppe de mange migranter. Indtil videre har det ikke været specielt effektivt, selvom det i år er lykkedes at sende 2.000 migranter fra Libyen tilbage til deres hjemlande Nigeria, Gambia og Senegal. Andre, der ikke længere ser Libyen som porten til Europa, forsøger at krydse fra Tunesien eller Algeriet.

Den egentlige løsning

At antallet af migranter og flygtninge, der lige nu krydser Middelhavet, er højere end nogensinde, vil uden tvivl få politikere rundt om i Europa, til at kræve en endnu større indsats. Der vil blive diskuteret flittigt, hvordan man får sat en prop i de huller, der hele tiden opstår.

Færre vil formentlig tale om, hvordan man fjerner roden til, at så mange tager ud på den farlige rejse - det er nemlig væsentligt mere kompliceret.

De fleste er enige om, at den langvarige løsning hedder økonomisk udvikling og jobmuligheder på det afrikanske kontinent. Det er blandt andet det, man forsøger med den danske udviklingsbistand.

I nogle lande finder der en fornuftig økonomisk udvikling sted, som for eksempel i Ghana og Senegal. Paradoksalt nok kommer der alligevel ret mange mennesker fra de lande, og det skyldes blandt andet, at det koster en del penge at sætte kursen mod Europa, og derfor er det ikke nødvendigvis de allerfattigste eller krigsramte, der tager afsted.

Facebook
Twitter