ANALYSE Derfor røg Vestager ud af kabalen

Drømmen om at blive første kvindelige kommissionsformand blev punkteret – af en anden magtfuld kvinde

I løbet af torsdagens topmøde svandt Margrethe Vestagers mulighed for en toppost ind til næsten ingenting. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Kvinder er kvinder værst, lyder det ofte – og i nat blev det virkeligheden for Margrete Vestager, omend ufrivilligt.

Ironisk nok var det nemlig den tyske kansler, Angela Merkel, der ellers i årevis har kæmpet for flere fremtrædende kvinder i politik, som endte med at spænde ben for Vestagers drøm om kommissærformandsposten. Og dermed også for et udbredt ønske i EU-kredse om at udvise fornyelse ved for første gang siden 1958 at give posten til en yngre, velrespekteret kvinde efter 13 midaldrende eller gråhårede mænd.

For den tyske kansler er der imidlertid vigtigere ting på spil, som handler om tysk indenrigspolitik.

Hensyn, som betød, at Merkel i nat var den direkte årsag til, at tingene blev trukket i langdrag, og at beslutningen om en topjob-kabale nu er udskudt 10 dage til næste søndag. Hensyn, som gør, at Vestagers chancer for at lande jobbet blev kraftigt minimeret på under et døgn.

Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: Mads Rafte Hein)

Hvilke hensyn var det?

I den strøm af møder, der gik forud for topmødet mellem de forskellige stats- og regeringschefer, i forsøget på at få kabalen til at gå op, gjorde Merkel det klart over for sine europæiske kolleger, at hun stod i en indenrigspolitisk knibe, som bandt hendes muligheder for at handle.

Det har længe stået klart for de fleste, at den tyske kandidat fra hendes egen politiske familie, EPP, Manfred Weber, ikke har en chance for at samle opbakning til jobbet.

Særligt ikke efter onsdag formiddag, hvor lederne af de to næststørste politiske familier, socialdemokraterne og de liberale, fortalte Weber, at de ikke ville kunne stemme for hans kandidatur i parlamentet, som ellers krævet.

Weber skønnes af næsten halvdelen af regeringscheferne at være for vag til det krævende job, og desuden mangler han regeringserfaring.

Manfred Weber manglede støtte

Men af hensyn til sin koalitionspartner CSU, som Manfred Weber kommer fra, kæmpede Merkel støt videre for ham, selvom de færreste troede på, at hun selv anså ham for ideel kandidat.

Først i nat erkendte Merkel offentligt, at Weber ikke ville kunne samle støtte, og at der måtte kigges andre steder hen. Men hun kunne og ville samtidig ikke kigge i retning af Vestager - eller den socialdemokratiske kandidat, Timmermanns, for den sags skyld.

For som hun fortalte de andre ledere i samtalerne forud for topmødet; hvis hun både afsagde Weber OG kommissionsformandsposten på samme tid, ville både hendes eget parti CDU og CSU gøre oprør, og så ville hendes vaklende storkoalitions-regering helt sikkert ryge.

Ingen kan vide, om de ville gøre alvor af truslen, men Merkel fik det, som hun ville have det.

Angela Merkels forsøg på at køre Manfred Weber i stilling til en toppost faldt til jorden. (Foto: Michaela Rehle © Scanpix)

Føler sig selvskreven til toppost

Den kristdemokratiske konservative gruppe, EPP, som Merkel tilhører, er den største i Europa-Parlamentet, og har på nær enkelte undtagelser siddet tungt på kommissærformandsposten.

Og selvom EPP gik markant tilbage ved Europa-Parlamentsvalget, er det stadig den største gruppe, og som den største gruppe mener EPP’erne, at de er selvskrevet til den magtfulde kommissionsformandspost.

Derfor så man også EPP gå til modkamp i går og erklære, at hvis ikke de andre ville støtte Weber, ville EPP sørge for, at også Vestager og Timmermanns var ude af spillet. Derfor havnede vi i nat i den situation, at ingen af de tre grupper ville støtte en af de andre gruppers kandidat.

I de næste ti dage handler det derfor om at bringe flere navne i spil og forhandle om, hvordan man kan lægge en kabale uden om de tre oprindelige kandidater. Det åbner blandt andet også muligheden for, at stats- og regeringschefer med egne ambitioner nu kan komme på banen, og at der kan komme en mere fri diskussion om navne og kvalifikationer, uden at være bundet af den spitzenkandidat-proces, som de fleste regeringschefer vrænger på næsen af.

Der sidder minimum tre liberale ledere, der godt kunne se sig selv i sådan en kabale, og derfor spurgte mange uden for lokalet sig selv, hvor fuldtonet den belgiske Michel, hollandske Rutte, danske Løkke og ikke mindst den franske præsident Macron egentlig kæmpede for Vestager?

Europas mest magtfulde kvinde gjorde i hvert fald ikke.

Se den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, gøre status efter topmødet i videoen herunder.

Facebook
Twitter