ANALYSE: Det syge Grækenland

Der skal et Big Bang til i den græske centraladministration, hvis landets problemer skal løses. Det skriver DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.

En mand passerer Bank of Greece, der i ly af nattens uro i Athen er blevet omdøbt til bank of Berlin, med henvisning til den europæiske og især tyske indblanding i grækernes økonomi. Men når uroen har lagt sig, er der nok at tage fat på for grækerne, skriver Ole Ryborg. (Foto: John Kolesidis © Scanpix)

Grækenland er et sygt samfund.

Ved første øjekast virker konstateringen fordomsfuld, dum og useriøs. Men påstanden er sand. Grækenland er et sygt samfund - på mere end en måde.

Enormt medicinbudget

Første bevis på de syge græske tilstande får man ved at se nærmere på den græske sundhedssektor. Så begynder man at forstå, hvor svært det bliver for Grækenland at tage sig ud af den nuværende gældskrise - spareplan eller ej.

Grækenland brugte sidste år 30 milliarder kroner på medicin. Det svarer til 2,4 procent af landets bruttonationalprodukt. Den græske stat bruger flere penge på medicin end noget andet land i den vestlige verden. Grækenland bruger for eksempel dobbelt så mange penge på medicin som Storbritannien.

Her gælder "fakellaki"

Man kunne så tro, at Grækenland så ville have Europas mest generøse og velfungerende sundhedssystem. Men nej. Alle grækere kan tale med om, at hvis man dukker op på sygehuset og ønsker behandling, så hjælper sygesikring ikke. Så er det "fakellaki" som gælder.

Fakellaki er et ord i det græske sprog som betyder lille kuvert. Nærmere bestemt den lille kuvert man tager med på sygehuset og stikker til lægen, hvis man ønsker behandling. Det er den, man tager med på kommunekontoret og overrækker til skatteopkræveren, når man diskuterer sin selvangivelse og så videre.

Grækerne kender systemet - alle sammen. Da eurobarometer for noget tid siden lavede en undersøgelse af borgernes opfattelse af korruption i deres land, svarede 98 procent af grækerne, at korruption er udbredt i Grækenland.

Magtfuld medicinlobby

I den sparepakke, det græske parlament vedtog sent i går aftes, er statens medicinforbrug da også et af de områder, hvor der skal spares. 7,5 milliarder kroner skal der skæres af medicinforbruget.

Hvis Grækenlands sundhedsvæsen fungerede effektivt ville det ikke være noget problem. For det græske sundhedssystems storforbrug af dyr medicin skyldes nemlig ikke, at grækerne er mere syge end resten af Europas befolkning. Det skyldes en magtfuld medicinlobby som har presset staten til at købe de dyreste produkter. Her er der nemlig penge at tjene for læger, sygehuse, og personer som re-eksporterer den statsstøttede medicin.

Sparekniven svinges

Men medicin er langt fra det eneste sted Grækenland skal spare, hvis der skal bringes orden i landets økonomi.

Nattens sparepakke lægger op til besparelser på to milliarder kroner på lønninger i forsvaret. Og våbenindkøb skal skæres ned med to milliarder. 550 poster som viceborgmestre rundt om i landet skal nedlægges. 15.000 offentligt ansatte skal fyres. Statsstøtten til almene boliger fjernes. Minimumslønnen sænkes med 22 procent. Folkepensionen sænkes, og så videre.

Intet fungerer

Når man kaster et kritisk blik på det græske samfund, er der ingen tvivl om, at der er masser af muligheder for at nedbringe de offentlige udgifter. For eksempel er hver femte borger i Grækenland offentligt ansat.

Men et er at have en plan for, hvordan det græske samfund kan reformeres. Noget andet er at få planen gennemført i praksis. Og det bliver ualmindeligt svært.

OECD har offentliggjort en kritisk gennemgang af den græske centraladministration, der giver god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om Grækenland på nogen måde vil være i stand til at gennemføre den spareplan det græske parlament vedtog i nat. OECD konkluderer direkte, at manglende evne til at gennemføre en reform af Grækenlands centraladministration "sandsynligvis vil forhindre gennemførelsen af bredere reformer, som er nødvendige for at få Grækenland tilbage på et spor med holdbar vækst."

Lammende kritik

Kritikken af den græske centraladministration er lammende. Der er "ikke nogen strategisk og fælles vision af, hvad man vil med det græske samfund". Der er "ingen styring, ikke noget klart ejerskab og ikke nogen ansvarlighed overfor at opnå resultater".

Der er ingen koordination mellem ministerier. Administrationen opererer i "siloer" uden kontakt med hinanden. Information deles ikke. Ingen tager budgetansvar.

Og ingen tager ansvar for, at politiske beslutninger rent faktisk føres ud i livet. Tværtimod ser man, at dele af administrationen kæmper imod de beslutninger, der er truffet politisk. Samtidig er centraladministrationen politiseret ved, at mange er ansat netop på grund af deres politiske tilhørsforhold.

Brug for et Bing Bang

Opremsningen af dårlige forhold i den græske centraladministration er enorm og til sidst når OECD frem til, at der i virkeligheden kun er én mulighed for at reformere den græske centraladministration.

"En Big Bang-tilgang er formentlig den eneste mulighed", konkluderer OECD. Og med Big Bang menes en fuldstændig reform af den græske centraladministration, hvor alt rives op med rode og bygges op igen.

Så meget skal der til, før Grækenland har en centraladministration som vil være i stand til rent faktisk at gennemføre de løfter, som det græske parlament vedtog i går.

Problemet udskudt

Med et sådant omdømme er der ikke den store grund til at tro på, at problemerne med Grækenland nu er løst. Det græske parlaments vedtagelse af sparepakken, og den forventede godkendelse af den på eurogruppemødet i Bruxelles på onsdag, giver Grækenland og eurolandene fred og ro for en periode.

Men problemet Grækenland er ikke løst. Det er udskudt til senere, så eurolandene for en tid kan koncentrere sig om at få resten af eurozonen ud af de nuværende økonomiske problemer.

Facebook
Twitter