ANALYSE Dilmas skæbnetime

Brasiliens parlament stemmer i dag for eller imod en rigsretssag mod landets præsident, Dilma Rousseff. Afstemningen ligner på forhånd et valg mellem kaos eller… kaos.

Søndag skal det brasilianske parlament stemme for eller imod en rigsretssag mod landets præsident, Dilma Rousseff. (Foto: Ueslei Marcelino © Scanpix)

Når de 513 folkevalgte medlemmer af det brasilianske underhus i dag skal afgive deres stemmer, er det den foreløbige kulmination på et kaotisk og turbulent 2016 for Brasiliens første kvindelige præsident: Dilma Rousseff.

Hendes modstandere anklager hende for at have misbrugt sin magt og flyttet ulovligt rundt på offentlige finanser for at få Brasiliens økonomi til at se bedre ud, end den var. Om det er nok til at rejse en rigsretssag mod præsidenten, ved vi sent søndag aften.

Da Dilma blev valgt for første gang i 2010, var Brasilien på toppen. Tilsyneladende i hvert fald. Hun overtog et land, der efter et årti med stor vækst og social fremgang, gjorde sig klar til at træde ind i verdenseliten. Brasilien var blevet en økonomisk magtfaktor.

Forude ventede prestigefulde globale events – både VM i fodbold og OL skulle med få års mellemrum udspille sig i det store sydamerikanske land. Med andre ord: Den brasilianske selvtillid var i top.

Der var da skeptiske røster, der rejste tvivl om den lidt sammenbidte og teknokratiske Dilma nu også kunne udfylde sin karismatiske forgænger, Lula da Silvas, fodspor. Men kun få – formentlig ingen - kunne den gang have forudset den historiske nedtur, de kommende seks år skulle vise sig at være for både Dilma og Brasilien.

Store følelser i spil

Men nu står vi her. Søndag den 17. april 2016 vil gå over i historien for de mere end 200 millioner brasilianere. De fleste af dem vil følge med via tv-skærmene. Andre vil råbe deres frustrationer ud på gader og stræder rundt omkring i Brasilien. Ikke mindst på pladsen foran det brasilianske parlament i hovedstaden, Brasilia, hvor der er kaldt til kamp for demokratiet.

Både tilhængere og modstandere af en rigsretssag mod Dilma Rousseff hævder disse dage at være demokratiets sande sønner. De store følelser er i spil. Af samme årsag er sikkerhedsopbuddet i Brasilia i dag enormt – der er ballade i luften.

Men det er inde bag den futuristiske parlamentsbygnings tykke mure, at slaget afgøres. Skal Dilma slæbes gennem en opslidende og ydmygende rigsretssag eller ej?

Landets forfatning siger, at 2/3 af underhusets 513 medlemmer skal stemme FOR en rigsretssag, for at den kan blive til noget. Med andre ord er det magiske tal for tilhængerne af en rigsretssag 342 stemmer. Ifølge en række større brasilianske medier tyder tilkendegivelser fra parlamentsmedlemmerne på, at afstemningen vil ramme uhyre tæt på netop det flertal.

Dilmas folk arbejder på højtryk helt frem til selve afstemningen for at overbevise tvivlerne om, at en stemme FOR en rigsretssag er en stemme FOR højrefløjens maskerede forsøg på et statskup.

Mens hendes modstandere har argumenteret ivrigt både i parlamentet og ude i korridorerne for, at Dilma har forbrudt sig mod landets forfatning. ”Forbrydelser mod fædrelandet skal straffes”, lyder parolen.

Brasilien på vej i endnu større politisk krise

Men sandheden er, at de folkevalgte, uanset hvad de stemmer i aften, formentlig bare kaster Brasilien ud i en endnu større politisk krise.

Har Dilmas modstandere held til at samle det krævede flertal, vil sagen hurtigt ryge op i kongressens øverste kammer: Senatet. Her skal der så stemmes igen, men i senatet kræves kun et simpelt flertal. Altså umiddelbart lidt lettere for tilhængerne af en rigsretssag end i underhuset.

Skal man tro de udmeldinger, der er kommet fra Senatet, findes flertallet her. Det betyder, at rigsretssagen snart vil gå i gang, og så kan Dilma Rousseff ifølge landets forfatning ikke længere sidde som præsident. Hun vil blive sat uden for døren i seks måneder, mens sagen kører.

I stedet vil magten blive overdraget til hendes vicepræsident, Michel Temer. Han er bestemt ikke uinteresseret i at blive Brasiliens præsident – men han er ikke en særligt populær mand blandt almindelige brasilianere. Meget få ser gerne ham som landets leder.

Så vi vil altså se, at en mand, der IKKE er valgt af folket, skal forsøge at styre Sydamerikas største land gennem landets værste økonomiske krise i nyere tid. Og det sammen med et parlament, som vil være handlingslammet, fordi alt vil handle om sagen mod Dilma de næste mange måneder.

Korruptionsskandale ruller ved siden af

Hvis afgørelsen derimod falder ud til Dilmas fordel, vil hendes modstandere meget hurtigt forsøge at åbne en ny rigsretssag – og denne gang måske oven i købet også få inkluderet anklagepunkter om korruption.

Landets største korruptionsskandale nogensinde ruller sideløbende med processen omkring en eventuel rigsretssag mod Dilma. En lang række brasilianske politikere har brugt det statsejede olieselskab Petrobras til at pumpe penge ned i egne lommer.

Indtil videre er Dilma ikke anklaget i den sag, men vi ved allerede, at der ligger nye begæringer om en rigsretssag mod Dilma i skuffen hos underhusets formand, Eduardo Cunha. Og i de nye begæringer er Petrobras-skandalen en del af anklagerne mod Dilma.

For blot at understrege det tragikomiske kaos, der hersker i Brasilia i øjeblikket, er Eduardo Cunha selv anklaget i korruptionssagen og ender formentlig i fængsel for sine handlinger. Men han har ikke tænkt sig at gå stille ud af døren. Han vil elske at trække Dilma Rousseff med i faldet.

Så vi vil altså hurtigt se en ny opslidende proces i underhuset og afstemning på ny om en rigsretssag mod Dilma. Og falder den… ja, så prøver Cunha formentlig bare igen. Hvis han da ikke er sat i fængsel inden da.

Dilmas modstandere har lugtet blod, og de har ikke tænkt sig at give op, før hun forlader præsidentpaladset.

Med andre ord kaos hersker i Brasilia og det bliver ikke mindre efter afstemningen i aften.

Facebook
Twitter