Analyse: Er der stadig panda-kærlighed mellem Kina og Danmark?

Er pandaerne et bevis på tidligere tiders romance, der måske er ved at kølne?

Lars Løkke Rasmussen (V) var i 2017 med til at tage de første spadestik til det nye pandaanlæg i Københavns zoologiske have. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Ikke et øje var tørt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik lov til at holde en babypanda i sine hænder, da han besøgte den kinesiske Sichuan-provins.

Vi skriver maj 2017. Scenen var kulminationen på et årtis dansk arbejde for at komme så tæt på den kinesiske regering som overhovedet tænkeligt.

Forud havde skiftende statsministre arbejdet hårdt på, at Danmark og Kina skulle være rigtige venner. Ikke blot høflige bekendte.

Se videoen af statsministerens pandabesøg i Kina i maj 2017.

Det startede med den strategiske partnerskabsaftale, som den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indgik med kinesiske ledere i oktober 2008. Det var en aftale, der knyttede Danmark og Kina sammen på en række samarbejdsområder. Danmark var nu blandt Kinas officielt bedste venner.

Men danskerne ville have det ultimative kinesiske bevis på venskab – pandaer.

De dovne dyr er nemlig kun for kommunisternes rigtige venner, eller når Kina indgår lukrative aftaler med fremmede lande. Det tog også flere år at få panda-anmodningen godkendt.

Selv dronningen blev involveret i charmeoffensiven, da hun officielt bad om kinesiske bjørne til kongeriget under sit statsbesøg i april 2014. Finere en anmodning kunne præsident Xi Jinping ikke bede om.

To år efter Lars Løkkes møde med babypandaen i byen Chengdu er pandaerne Mao Sun og Xing Er på vej imod København. Men er Danmark og Kina stadig så gode venner? Eller er pandaerne et bevis på tidligere tiders romance, der måske er ved at kølne?

Ny ”kold krig”

I Kina hører om man ofte eksperter og analytikere bruge udtrykket ”kold krig” om forholdet mellem USA og Kina, siden Donald Trump blev præsident i starten af 2017.

Indtil da var det relativt nemt for USA's allierede som Danmark at opretholde en god relation til begge lande. Men siden 2017 har USA's regering indledt en handelskrig imod Kina og opfordrer - nogle vil sige presser - sine venner til at indtage en hårdere linje imod Kina. Danmark er ikke sluppet udenom.

Det er især sikkerhedspolitiske spørgsmål, der efterhånden knirker i forholdet mellem Danmark og Kina.

USA har i kraftige vendinger advaret imod, at kinesiske virksomheder skulle få lov til at bygge lufthavne i Grønland eller blive involveret i havnearbejde.

Frygten går på, at Kina i realiteten vil bruge byggeprojekter i Grønland som dække for militære og politiske ambitioner - uhyggeligt tæt på USA, mener amerikanerne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen endte da også med at rejse til Nuuk i september 2018 og tilbyde 700 millioner kroner til nyt lufthavnsbyggeri, så kineserne ikke fik opgaven.

Nej til kinesisk telenetværk

Fornyligt besluttede danske TDC så, at det bliver svenske Ericsson, der skal stå for at udvikle det lynhurtige 5G-netværk i Danmark.

Dermed vragede TDC sin kinesiske samarbejdspartner, virksomheden Huawei, som ellers har kæmpet hårdt for at få opgaven. Beslutningen kom efter et intenst år for Huawei, der af USA bliver beskyldt for at udgøre en sikkerhedsrisiko imod vestlige lande.

USA hævder, at den kinesiske regering og efterretningstjeneste vil være i stand til at spionere i fremmede lande, hvis Huawei får lov til at udvikle 5G-netværk i vesten. Derfor er det også forbudt for virksomheden at udvikle telenetværk i USA, mens europæiske lande har haft svært ved at finde en passende grimasse.

Huawei afviser pure alle beskyldninger og fremhæver med rette, at USA aldrig har fremlagt beviser for anklagerne.

Pandaen Xing Er flytter ind i zoologisk have i København i denne uge. (Foto: Zhang Zhihe © Københavns zoo)

Igen kom Danmark under pres fra USA, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtalte for nylig, at Huaweis tætte på bånd til den kinesiske stat er problematiske, selvom det er en privatejet virksomhed.

- Jeg er helt enig i, at det giver anledning til bekymring, og derfor har vi også et særligt fokus på den dynamik, der er mellem den kinesiske stat og kinesiske virksomheder som Huawei, sagde ministeren på et samråd i Folketinget.

Den danske regering kan i spørgsmålet om Huawei hævde, at det er en TDC-beslutning og udelukkende truffet ud fra kommercielle hensyn. Det vil ingen i Beijings regeringskontorer tro på.

Menneskerettigheder betyder mindre

Før i tiden var det især spørgsmålet om manglen på menneskerettigheder i verdens folkerigeste land, der splittede Kina og vestlige regeringer.

Især når tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, gæstede udenlandske hovedstæder, måtte regeringschefer vælge mellem et møde med ham eller Beijings velvilje.

I dag er menneskerettigheder røget ned af dagsordenen, selvom Kinas brud på internationale regler formentlig er de værste i årevis med indespærringen af cirka en million fra det muslimske mindretal uighurerne i Xinjiang-provinsen.

Størstedelen af det muslimske mindretal betragter sig ikke som kinesere og mange uighurerer betragter Kina som en besættelsesmagt i provinsen. Kina selv kalder lejrene for ”træningsfaciliteter”.

Øjenvidner og internationale organisationer som FN beskriver forholdene som umenneskelige i det, der i realiteten er politiske fangelejre. Danmark har ytret kritik af lejrenes eksistens, men i et moderat tonefald. Så det er ikke derfor, at det dansk-kinesiske forhold måske går mere komplicerede tider i møde.

Det er stjernearktikten Bjarke Ingels, der har tegnet det nye pandaanlæg i Københavns Zoo. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

”Kold krig” vil fortsætte

For konflikten mellem USA og Kina er kommet for at blive. Får Trump en anden periode i Det Hvide Hus vil ”den nye kolde krig” formentligt fortsætte ufortrødent.

Men selv med en ny demokratisk præsident er USA's hårdere linje over for Kina sandsynligvis en linje, der vil præge amerikansk udenrigspolitik fremover.

Grundlæggende er det en strid om, hvem der definerer internationale spilleregler for økonomi og sikkerhed mange årtier frem.

Danmark vil igen og igen blive bedt om at tage side, og vælger danske statsministre for mange gange amerikanernes venskab, kommer der næppe flere nuttede pandaer til Zoo i København.

Facebook
Twitter