På papiret ser det godt ud for det transatlantiske samarbejde, når man kigger på præsident Bidens rejseplan for den kommende uge:

Først mødes Biden med USA's nærmeste allierede i Europa. Derefter - med rygvind fra lederne af de vestlige demokratier i Nato og EU - mødes Biden med Vestens onde ånd, Ruslands præsident Vladimir Putin.

Rejseplanerne flugter med det konsekvente budskab til verden fra Biden: USA er tilbage. Underforstået, årene med Trump var en politisk blindgyde, nu kan I igen regne med USA, som I kender det.

Men der er to ting, som de fleste vestlige ledere i Europa formentlig har med i baghovedet, når de sætter sig overfor Biden.

Handling betyder mere end ord

For det første: At også i international politik gælder det, at handling vejer tungere end ord, og Biden-administrationens handlinger hidtil tyder ikke på, at forholdet til Europa står øverst på dagsordenen i Washington.

For det andet: At der ingen garanti er for, at Trumps nationalistiske populisme var en blindgyde, som USA kun forvilder sig ned i én gang.

Biden vandt præsidentvalget i november 2020. Men op mod to tredjedele af det republikanske partis vælgere tror stadig på Trumps løgn om, at det skete med valgsvindel.

Millioner af amerikanere anerkender altså ikke Biden som legitim leder af landet.

Det skaber en politisk ustabilitet i Washington, og fornemmelsen her i USA er i hvert fald ikke, at "USA er tilbage", som vi engang troede, at vi kendte landet.

Biden-administrationen er nok Trump-tidens diametrale modsætning. Men årsagerne til de sidste fire års politisk kaos er ikke forsvundet.

Fokus er ikke på Europa

Der er en lang række presserende sager, som Biden og de europæiske ledere skal diskutere. Klima, handel, sikkerhed, økonomi. Tonen vil være diplomatisk og imødekommende, tyder alt på. Biden vil understrege, hvad han ser som et ubrydeligt bånd på tværs af Atlanterhavet.

Men hvis man ser nøgternt på, hvad Biden-administrationen har foretaget sig, siden præsidenten tiltrådte i januar i år, så er Washingtons fokus ikke på Europa.

Biden har kun haft to statsoverhoveder på besøg i Det Hvide Hus på grund af pandemien. Begge ledere af nære allierede nationer i Asien: Japan og Sydkorea.

Det er ikke tilfældigt, men et billede på, at Biden-administrationen ser Kina som USA's største konkurrent og en potentiel trussel og dermed Asien som den vigtigste frontlinie globalt.

Set fra Washington er opgøret og kapløbet med Kina det altoverskyggende udenrigspolitiske tema. Ligesom kampen mod terror var det i de sidste 20 år, og Den Kolde Krig var det i årtierne før.

Tariffer og indrejseforbud fra Europa ikke fjernet

Forholdet til Europa er i den forbindelse et venskab, som det er rart at have. Et venskab, som USA har forventninger til - men som Europa måske bør betragte ret nøgternt ved at se på Biden-administrationens handlinger de sidste godt fire måneder:

Biden har ikke ophævet Trump-tidens tariffer på for eksempel stål fra Europa.

Han har fastholdt indrejseforbuddet fra Europa, mens rejsende fra eksempelvis Mexico frit kan rejse ind, selv om covid-situationen absolut ikke er under kontrol syd for grænsen.

Og Biden besluttede egenhændigt at trække amerikanske tropper ud af Afghanistan uden først at koordinere og rådføre sig med de allierede i Europa, selv om der er flere europæiske styrker i landet end amerikanske.

Præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, understreger vigtigheden af at mødes med Ruslands Vladimir Putin:

Europæisk alliance på sidelinjen

Så mens de politiske ledere i Europa forbereder sig til besøget fra USA's præsident, er det værd at huske, at USA måske er tilbage som en allieret, der ikke kaster verbale bordbomber efter sine bedste venner, når de mødes.

Men USA er ikke USA, som vi kendte det før Trump.

Biden har lovet at føre udenrigspolitik på vegne af den amerikanske middelklasse - ikke eliten. Hvor langt den politik reelt fjerner sig fra Trumps 'America First-politik', vil tiden vise.

Og Biden ser den vigtigste kamp om magt og indflydelse i verden foregå i Asien med Kina som modpart. I det opgør står Europa på sidelinjen.