ANALYSE Etiopien er på vej i borgerkrig

For et år siden fik landets premierminister, Abiy Ahmed, Nobels fredspris. I dag har han beordret sine styrker i aktion mod en af landets oprørske provinser.

Folk på gaden i hovedstaden Addis Ababa i Etiopien. (Foto: Maheder Haileselassie © Scanpix)

- Regeringen er tvunget til militærkonfrontation. Vi kan ikke forhindre krig.

Sådan skriver Etiopiens premierminister Abiy Ahmed i en meddelelse her til morgen.

I dag har han sendt militæret mod nord, i kamp mod en af landets vægtigste politiske og etniske bevægelser, Tigray People’s Liberation Front (TPLF).

Han fortæller, at det sker fordi styrker fra TPLF har angrebet en af militærets baser i nat.

Etiopiens premierminister Abiy Ahmed. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Konfrontationen mellem landets regering og regionale ledere i Tigray-regionen har været længe undervejs. I september afholdt regionen et valg, som den centrale regering nægtede at anerkende, og lige siden har parterne været på kollisionskurs.

Fra Nobelprismodtager til hård general

Sidste år modtog Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, Nobels Fredspris for at skabe fred med nabolandet Eritrea, men også for sin indsats for at forsøge at samle et splittet Etiopien.

Afrikas næststørste land, målt på sine 110 millioner indbyggere, blev pludselig et kontinentalt forbillede. I 2018 havde store folkelige protester tvunget den daværende regering til at gå af, og Abiy Ahmed påtog sig den svære opgave; at forsøge at få landets mange forskellige folkeslag til at leve sammen i fred.

Tusindvis af politiske fanger blev løsladt, og der blev lovet reformer.

Det var etiopisk forår.

Men projektet er med stor hastighed ved at kuldsejle. De seneste måneder er landets fængsler igen blevet fyldt op af politiske fanger, og der har været talrige sammenstød mellem forskellige etniske grupperinger og landets regering.

Den militære offensiv, som premierministeren i dag har annonceret, er ikke uventet, men en kulmination på et forløb, der kan risikere at blive en blodig affære, der kan splitte det store land og få enorme konsekvenser for hele regionen.

- Denne krig er det værst tænkelige resultat af de spændinger, der har været under opsejling, siger William Davison, International Crisis Group's senioranalytiker for Etiopien til nyhedsbureauet AP:

- I betragtning af Tigrays relativt stærke sikkerhedsposition kan konflikten meget vel være langvarig og katastrofal.

Debretsion Gebremichael, Tigray-regionens præsident. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Tigray-folket er en relativt lille etnisk gruppe, men har haft tradition for at bestemme udviklingen i Etiopien, før Abiy Ahmed kom til magten. Abiy tilhører landets største etniske gruppering, Oromo, og med hans tiltræden blev Tigray trængt i baggrunden, hvilket passede den selvsikre og økonomisk stærke region dårligt.

En krig mellem den føderale regering og Tigray kan risikere at sende hundredtusinder på flugt.

Problemer mange steder

Etiopien er et land, hvor mange etniske grupper skal enes. Og da Nobelprisvinder Abiy Ahmed ved sin tiltrædelse for to år siden, satte tusinder af politiske fanger løs, fik uenighederne også frit løb.

Uenigheder, der mærkes igen nu.

  • I søndags stod en anden oprørsgruppe bag et massedrab på flere end 50 personer.

  • I juli blev en af landets mest populære musikere brutalt myrdet i noget, der lignede et politisk- og etnisk motiveret angreb. Det førte til voldsomme protester, hvor omkring 250 personer menes at være blevet dræbt. Tusinder blev anholdt, heriblandt flere kendte politikere.

  • Hertil morgen har premierministeren indledt offensiv mod den nordlige Tigra-region.

Abiy Ahmeds store eksamen skulle have fundet sted i august måned: Et demokratisk valg, hvor det ikke skulle være undertrykkelse og vold, der var på agendaen, men fredelige diskussioner om hvordan man skaber den bedst mulige fremtid for alle landets 110 millioner indbyggere.

Det valg er blevet udskudt på ubestemt tid på grund af frygten for covid-19. Men corona eller ej så ville et valg være umuligt at afholde i dag. Regeringen har netop erklæret et halvt års undtagelsestilstand i Tigray-regionen.

Og det politiske forår, der begyndte i 2018, ligner nu en meget mørk vinterdag. Hvad der lige nu foregår i Tigray er svært at få et reelt billede af, regeringen har afbrudt telefon- og internet i regionen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk