Rettelse: Tidligere fremgik det i artiklen, at nemmere etablering af for eksempel vindmølleparker og solcelleanlæg var en del af dagens udspil fra EU-Kommissionen, men det er rettelig en del af et tidligere udspil. Overskriften er derfor ændret fra 'ANALYSE EU-forslag skal begrænse protester mod vindmøller og solcelleparker' til 'ANALYSE EU-forslag skal sætte gang i grøn omstilling'. Artiklen er korrigeret og skrevet igennem efter fremlæggelsen af EU-Kommissionens forslag torsdag med det formål at præcisere, hvilke dele af forslag til forenkling af grønne initiativer, som stammer fra dagens forslag, og hvilke som stammer fra forslag, som er fremsat tidligere og allerede forhandles i EU.

Det skal gå meget hurtigere med at få tilladelse til projekter, som er en del af den grønne omstilling, og det uanset om det gælder opstilling af vindmølleparker og solcelleanlæg eller etablering af for eksempel en fabrik, som skal lave bilbatterier. Europa-Kommissionen præsenterede i dag flere forslag som skal sætte skub i den grønne omstilling og fælles for forslagene er, at de blandt andet har fokus på at øge tempoet, når det offentlige skal godkende grønne projekter.

Problemstillingen er velkendt for alle, som arbejder med grøn omstilling. Hensyn til fugle og flagermus er for eksempel et af de argumenter, som jævnligt bruges til at stoppe vindmølleprojekter i Danmark.

Men nu skal det være slut med den slags lange sagsbehandlingstider.

Europa-Kommissionen præsenterede i dag forslag til, hvordan der fremover bør gives hurtig tilladelse til de producenter, som laver produkter, der er vigtige for den grønne omstilling. Vindmøllefabrikker, produktionsanlæg for bilbatterier eller for eksempel brintanlæg skal fremover kunne godkendes hurtigere end i dag. På samme måde bør der også fremover gives hurtigere tilladelse til udvinding af råstoffer og sjældne jordarter, som bruges i den grønne omstilling.

Dagens forslag kommer i kølvandet på tidligere forslag fra Europa-Kommissionen, og som forhandles for øjeblikket. Man ønsker EU-regler, der skal forkorte godkendelsestiden for andre dele af den grønne omstilling. Det gælder f.eks. etablering af vindmølleparker og solcelleanlæg. Her er EU´s medlemslande og Europa-Parlamentet i fuld gang med at forhandle om nye regler, som efter planerne skal forkorte tiden for, hvor lang tid det tager at få godkendelse til projekter som er en del af den grønne omstilling.

Den grønne omstilling er ikke længere kun en kamp mod klimaforandringerne. Den er også blevet en sikkerhedspolitisk kamp for europæisk uafhængighed.

'Tavs godkendelse'

Uanset om det gælder etableringen af en fabrik, som skal producere bilbatterier, eller det er opstilling af et solcelleanlæg, så skal den fremtidige sagsbehandling gøres meget hurtigere. Står det til Europa-Kommissionen, så skal medlemslandene udpege en myndighed, der skal stå med det overordnede ansvar for håndteringen af ansøgninger til projekter indenfor den grønne omstilling. Og afhængig af projektets omfang og området, hvor projektet placeres, så skal der indføres korte behandlingstider for godkendelser.

Europa-Kommissionen opererer sågar med en slags ”tavs godkendelse”. Det vil sige, at hvis et projekt ikke har fået svar fra en offentlig myndighed indenfor en bestemt tidsramme, så vil det manglende svar være at betragte som en godkendelse. Og en måde at få sat ekstra fart på den grønne omstilling kunne være, at EU-landene udpeger geografiske områder, hvor det på forhånd står klart, at der hurtigt vil kunne gives tilladelse til projekter.

EU-landene opererer allerede i dag med særlige geografiske områder, hvor der er særlige krav til beskyttelse af miljøet. Områder som ikke nyder denne særlige EU-miljøbeskyttelse kunne omvendt blive udpeget til områder, hvor der hurtigt kunne etableres grønne projekter.

Klima er blevet sikkerhedspolitik

Selv om kampen mod klimaforandringerne går langsomt frem, har der frem til nu kun været begrænsede initiativer til at sætte mere fart på klimakampen.

Men det ønsker kommissionen at ændre nu.

En kombination af Ruslands invasion af Ukraine og det kraftigt forværrede forhold mellem USA og Kina betyder, at EU-samarbejdet nu står overfor nogle dramatiske skridt, som ændrer hele den måde EU håndterer klima og energi.

Ruslands invasion af Ukraine har påvirket både energiforsyningerne til Europa og prisen på energi.

Og det har fået Europas politikere til at konkludere, at EU-landene hurtigst muligt skal være selvforsynende med energi. Det er for dyrt og for farligt at være afhængig af omverdenen.

Corona åbnede øjne for afhængighed af andre

Samtidig har både corona-pandemien og den voksende krise mellem USA og Kina vist europæerne, at lige som det er farligt at være afhængig af omverdenen for energi, så er det også farligt at være afhængig af omverdenen, når det gælder råstoffer og teknologi.

Coronapandemien viste, at europæerne i alt for høj grad var afhængige af medicin og medicinsk tilbehør, som europæerne køber billigt i Asien.

Pludselig blev det en mangelvare.

Og nu frygter Europas politikere, at den grønne omstilling kan gøre EU sikkerhedspolitisk sårbar.

Det kan være farligt at omlægge fra benzin og dieselbiler til el-biler, hvis man ikke er i stand til selv at producere bilbatterier i Europa.

Det er farligt at omlægge elproduktionen til vindmøller og solceller, hvis man er afhængig af import - fra eksempelvis Kina - for at kunne producere el med vind og sol.

Mere EU, mindre Kina

I dag køber EU-landene 98 procent af de sjældne metaller, som bruges i moderne produktion, i Kina.

Det fortalte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag i Europa-Parlamentet.

Den udvikling skal ændres.

Så udover, at det nu skal gå meget hurtigere med at få tilladelse til blandt andet at opstille vindmøller og bygge batterifabrikker, så skal der også ske en udvikling, hvor europæiske virksomheder selv bygger vindmøller, solceller, batterifabrikker, varmepumper og så videre.

Målsætningen i det forslag, der blev præsenteret i dag i Bruxelles er, at EU-landene allerede i 2030 producerer mindst 40 procent af al den teknologi, Europa skal bruge i den grønne omstilling.

Et stort skridt i en ny retning

Udover nye og hurtigere regler for godkendelser, så kommer der også nye regler for eksempelvis statsstøtte, sådan at det bliver meget lettere at bruge offentlige midler til blandt andet at støtte etableringen af en bilbatterifabrik eller etableringen af en vindmøllepark i Europa.

De normale og velkendte EU-regler for statsstøtte og miljøbeskyttelse skubbes nu i baggrunden.

For den grønne omstilling er ikke længere kun en kamp mod klimaforandringerne.

Den er også blevet en sikkerhedspolitisk kamp for europæisk uafhængighed.

Og det er blevet en kamp for at sikre, at grønne arbejdspladser og den løbende udvikling af grøn teknologi bliver i Europa og ikke flytter til blandt andre USA og Kina.

De tektoniske plader i EU-samarbejdet flytter sig.

Gamle klassikere, som miljøbeskyttelse og begrænsninger af statsstøtte, rykker i baggrunden, mens energiuafhængighed og klassisk industripolitik med støtte til europæiske arbejdspladser vinder frem.

Dagens udspil fra Europa-Kommissionen er et stort skridt i en ny retning for EU-samarbejdet.