Når tilstrækkeligt mange mennesker taler om det samme emne hele tiden, så bliver forkortelser hurtigt en del af sproget. Sådan er det også i den igangværende økonomiske krise Europa befinder sig i.

Man kan faktisk påstå, at når et fænomen først har fået sin egen forkortelse - ja, så er der grund til bekymring.

Sådan er det med begrebet Grexit, som er den korte sammenfatning af Grækenlands exit ud af eurozonen.

Og nu er der kommet et nyt begreb - Spanic - som betyder spansk panik.

Frygten for spansk kollaps

Ser man på en europæisk målestok, så er Spanic noget som både markeder og politikere i hele verden frygter langt mere end Grexit.

En græsk udtræden af eurozonen vil være meget problematisk. Men de europæiske politikere mener dog, at de i dag er i en situation, hvor de vil være i stand til at håndtere situationen, hvis Grækenland bliver nødt til at forlade euroen.

Anderledes er det, hvis der for alvor udbryder panik i Spanien. Så vil Europa befinde sig i en langt mere alvorlig økonomisk situation end noget af det, vi har oplevet frem til i dag.

Enorme beløb

Alene størrelsen af den spanske økonomi er nok til at illustrere problemets omfang. Spaniens økonomi er dobbelt så stor som de tre kriseramte eurolande, Grækenland, Portugal og Irland - lagt sammen!

Så hvis Spanien først havner i vanskeligheder og skal hjælpes, så er det helt andre beløbs-størrelser der skal til, for at kunne hjælpe Spanien.

Duksene fejler

Det andet fænomen som er forklaringen på, at Spanic nu er blevet et begreb, er, at Spaniens krise er todelt. Dels er der en økonomisk krise, hvor landets budgetunderskud er højere end otte procent af bruttonationalproduktet. Men selv om det er alvorligt, så er det ikke umiddelbart det mest bekymrende.

For Spanien har fået en ny konservativ regering, som faktisk har gjort meget for at få stoppet landets galopperende underskud. Der er lavet arbejdsmarkedsreform, der er kommet indgreb overfor de autonome spanske regioner som i virkeligheden er dem, som har genereret underskuddet og der er en politisk vilje til at nedbringe underskuddet. Samtidig med at den spanske gæld er væsentligt lavere end det andre eurolande er tynget af.

Når der er grund til bekymring om Spanien, så er det af en helt anden årsag: De spanske banker.

Den spanske bank-syge

Spanien har en meget stor banksektor - og en sektor som i den grad operer udenfor Spaniens grænser. Spanske banker er store i Latinamerika, men også andre steder i Europa. Og de spanske banker er i vanskeligheder. Store vanskeligheder.

For de spanske banker har været meget aktive med alle typer af boliglån og lån til entreprenører indenfor byggebranchen, og af samme årsag blev bankerne ramt hårdt, da bolig-boblen brast i Spanien.

Dårlige boliglån

En vurdering er, at spanske banker har dårlige boliglån for omkring 1.350 milliarder kroner. Hovedparten af disse penge burde bankerne egentlig afskrive som tab. Når der for alvor er kommet fokus på den spanske bankkrise, så skyldes det landets fjerdestørste bank, Bankia, som egentlig er en fusion af syv banker.

Bankia er havnet så store vanskeligheder, at staten har været nødt til at gå ind og nationalisere banken.

Småsparerne taber stort

Håndteringen af Bankia har været meget kritisabel. Dels er der kritik af, hvordan den spanske regering, centralbank og det spanske finanstilsyn alle har været involveret i at anbefale aktionærer at købe Bankia aktier. Mere end 500.000 småsparere har købt Bankia aktier og står nu til at tabe penge.

Og så viser det sig, at midt i Bankias enorme krise, så står to af bankens direktører til udbetaling af særlige bonusordninger på 140 millioner kroner.

Uigennemtænkt redningsaktion

Det største problem er dog, at den spanske stat tydeligvis ikke vidste, hvad den gik ind til, da den bestemte sig for at redde Bankia.

Det viser sig nu, at Bankia har brug for en ekstra kapitalindsprøjtning på 142 milliarder kroner. Og for et land, hvor underskuddet på statens budget allerede er stort, så er det naturligvis et stort økonomisk problem, at skulle finde 142 milliarder kroner.

Tårnhøje renter

Specielt fordi den spanske obligationsrente er skudt i vejret. 10-årige spanske statsobligationer er nu oppe i en rente på 6,7 procent, hvilket betyder, at alene den årlige rente for et lån til at redde bankia, ville være på 9,5 milliarder kroner.

Penge som Spanien langt hellere ville bruge på at bekæmpe landets enorme arbejdsløshed og meget andet.

Frygt for panikken

Hvis problemet var isoleret til Bankia, så ville situationen være til at håndtere for den spanske regering. Men de 142 milliarder kroner som Bankia har brug for risikerer kun at være begyndelsen på en voksende spansk bankkrise.

Og det Europas politikere frygter mest af alt for øjeblikket, det er, hvis der bliver skabt så meget usikkerhed omkring den spanske banksektor, at der udbryder panik - eller 'Spanic' som det nu kaldes.

Run for the money!

For selv om der ikke nødvendigvis er en god grund for at starte en såkaldt bank-run, hvor kunderne tager deres penge ud af banken, så er der til gengæld altid en god grund til at deltage i en bank-run, når den først er startet.

Og derfor vogter alle på, om der er udsigt til, at kapital er begyndt at sive fra spanske banker. Og det er en tendens, der er gået i gang - i følge flere medier.

Kan ikke klare det alene

Hvis der for alvor opstår problemer for de spanske banker, så vil det være en krise som er så stor, at Spanien ikke kan håndtere den alene.

Så vil Spanien være nødt til at søge hjælp fra eurolandene og dermed kan Spanien om kort tid være det fjerde land, som bliver nødt til at bede om hjælp hos eurolandene.