ANALYSE EU's investeringspakke skal sætte skub i europæisk økonomi

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, Margrethe Vestager og de øvrige EU-kommissærer har en plan for, hvordan de kan hjælpe med at få kickstartet den stillestående økonomi i Europa.

Ole Ryborg analyserer fordele og ulemper ved ny, enorm EU-fond. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

Europa-Kommissionen vil oprette en europæisk investeringsfond, som skal skaffe økonomisk vækst og arbejdspladser.

Set udefra ser fonden ud til at blive enorm. 2.350 milliarder kroner skal der være i fonden. Langt de fleste af pengene skal bruges til at finansiere store projekter. Det kan for eksempel være udbygning af bredbånd og andre former for telekommunikation, investering i vedvarende energi, udbygning af infrastruktur som jernbaner, lufthavne og motorveje.

Og så skal der også være et stort antal milliarder til at hjælpe især små og mellemstore virksomheder med at realisere deres investerings-projekter.

Økonomien er gået i stå

På overfladen ser fonden imponerende ud. Og der er ingen tvivl om, at netop øgede investeringer er en del af den medicin, som den europæiske økonomi har brug for, hvis en tredje periode med recession skal undgås.

Den europæiske økonomi er stagneret. Det bekræfter prognose efter prognose. Den seneste kom fra OECD i går.

Umiddelbart burde 2.350 milliarder investeringsvillige kroner altså kunne få både politikere og erhvervslivet i Europa til at juble højlydt. Men ser man på vurderingerne af fonden, som Jean-Claude Juncker præsenterer onsdag morgen kl 9 i Europa-Parlamentet i Strasbourg, så er reaktionerne mere afmålte.

For der er i Europa betydelig tvivl om, hvor stor effekt den kommende investeringsfond vil få.

Usikker finansiering

Det første store spørgsmålstegn handler om, hvordan fonden skal finde pengene til de mange projekter som den forventes at finansiere.

Tanken er, at der skal være et EU-bidrag til fonden på 16 mia euro - ca 119 milliarder kroner. Disse suppleres op med 5 milliarder euro fra den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg (EIB). Pengene fra EIB skal være øremærket til at hjælpe små og mellemstore virksomheder.

Tilsammen udgør de to beløb 21 milliarder euro. Og forhåbningen er, at hvis EU-pengene er villige til at stå for den mest risikable del af investeringen i de mange store projekter - ja, så vil private investorer være parate til at skyde resten af pengene i projekterne.

Optimistiske vurderinger

Juncker-Kommissionen regner i deres vurdering af fonden med, at for hver euro EU-Kommissionen skyder ind i fonden, så vil der komme 15 euro fra private investorer. Dette kaldes for gearing.

Set med privatøkonomiske briller virker den slags måske nok som det rene økonomiske hokus pokus. Men fænomenet er faktisk velkendt og benyttes mange steder. At benytte offentlige penge til at garantere den mere risikable del af en investering kan helt klart bidrage til, at private investorer bliver mere villige til at investere i et projekt.

Men selv om metoden er velkendt, så er en gearing på 15 gange private penge for hver EU-euro, et meget ambitiøst mål. Og det vil ikke være svært at finde økonomer som mener, at EU-vurderingen af en gearing på 15 er fuldstændig urealistisk.

Andre faktorer end penge

Præcis hvor stor effekten af investeringsfonden bliver, afgøres ikke kun af, hvor mange penge EU-budgettet er villig til at risikere ved forskellige projekter. Der er andre faktorer som er mindst lige så afgørende.

For uanset, om EU er villig til at tage sig af den mest risikable del af for eksempel et vindmølleprojekt eller ved anlægningen af en tunnel eller et bredbåndsnetværk, så er det ikke nok til at få private til at investere i projektet.

Private investorer - som for eksempel en dansk pensionsfond - vil generelt se på, hvor stort et afkast, en investering vil give. Og her ligger en af udfordringerne for den nye investeringsfond.

For efterhånden som finanskrisen har fundet et mere roligt leje, er der væsentligt flere private penge som leder efter gode investeringsmuligheder. Blandt andet fordi renterne på statsobligationer er så lave.

Svært at finde egnede projekter

Det er altså ikke umiddelbart penge som er det store problem. Udfordringen er at finde gode projekter at investere i. Og hvis et projekt allerede som udgangspunkt var en god investering, så var der egentlig ikke behov for EU-penge til projektet.

Spørgsmålet er med andre ord, om det er muligt at finde tilstrækkeligt med projekter, som ikke alligevel var blevet til noget - men som trods alt er så seriøse og attraktive, at private investorer er villige til at investere i projekterne - med EU som garant.

Europa-Kommissionen mener, at det er muligt. Kommissionen har allerede haft eksperter til at se på mulige projekter, og der findes allerede en liste på mere end 800 mulige investeringsobjekter, som projektmagere kunne forsøge at søsætte ved brugen af den nye fond.

Skal adskille sig fra regionalfond

For Juncker-Kommissionen er det vigtigt, at investeringsfonden opererer anderledes end eksempelvis den europæiske regionalpolitik.

I EU´s regionalfond er det meget vigtigt, at pengene fra fonden fordeles retfærdigt mellem EU´s 28 medlemslande. Sådan skal det ikke være med investeringsfonden. Her skal et ekspert-panel se på, hvilke projekter, som er mest egnede og som har størst mulighed for at tiltrække private investorer.

Og så vil man teste om private investorer er med på at søsætte projekterne.

Meget færre investeringer end tidligere

Investeringsniveauet i Europa er i dag 15 procent lavere end det var før den økonomiske krise. I nogle lande er tallet meget større. Men selv i et land som Danmark, som er kommet sikkert gennem krisen, er investeringniveauet i dag meget lavere end det var i rekordåret 2006.

Det er uklart, hvor stor effekten af investeringsfonden bliver. Det man kan sige med nogenlunde sikkerhed er, at det bliver en ekstra EU-subsidiering af private investeringer og jobs, og det vil have en vis effekt på beskæftigelsen.

Spørgsmålet er hvor længe og hvor omfattende. Og om konjukturen og tiltroen til den europæiske økonomi vil være forbedret, når investeringsfonden har løbet i de tre år, hvor pengene foreløbig er sat til at bruges.

Planen om investeringsplanen præsenteres onsdag i Strasbourg. Derefter skal den diskuteres af EU´s stats- og regeringschefer ved deres topmøde i Bruxelles i december. I starten af det nye år skal de juridiske rammer om fonden fastlægges og så er planen, at de første investeringer skal kunne besluttes næste sommer.

Facebook
Twitter