ANALYSE Farvel til Trump - ikke til vreden og hadet

USA's venner håber, at den stabile supermagt nu vender tilbage. Men landet er svækket, og vejen frem er usikker.

Trump-støtter var til demonstrationen "Save America", hvor præsidenten selv holdt tale, inden angrebet på Kongressen den 6. januar. (Foto: John Minchillo)

Amerikanerne har det med at vælge en modgift mod den leder, som de lige har haft.

Efter den elitære professor, Barack Obama, kom provokatøren og reality tv-stjernen, Donald Trump.

Og efter fire års konstant kaos med Trump kommer den stilfærdige bedstefar, Joe Biden - og Biden lover nu, at USA er tilbage, som vi kender nationen.

Men det løfte er lettere at udstede, end det bliver at opfylde.

Trump et symptom

Donald J. Trump forlader ganske vist Det Hvide Hus for sidste gang som præsident i dag.

Samtidig er hans megafon, Twitter, taget fra ham, så Trump mister både magtens brynje og det sproglige nærkamps-våben, som har fået en hel verden til dagligt at følge hans politiske reality-show gennem de sidste fire år.

Men Trump er ikke årsagen til USA's kvaler og opbrud. Han er et symptom på dem.

Donald Trump holdt i aftes sin afskedstale:

Den bølge af frustration og vrede rettet mod Washington, som var brændstoffet, da Trump stillede op som præsidentkandidat i 2015, er kun blevet forstærket i de sidste fire år.

Ekstrem ulighed

Joe Bidens virkelige prøve kommer til at bestå i, hvordan han vælger at håndtere det faktum, at han bliver præsident for noget, som i dag kun på papiret kan kaldes for USA's forenede stater:

Den ekstreme økonomiske ulighed er vokset under Trump. En ulighed, som også gælder adgangen til uddannelse, til lægehjælp og til gode job.

Kampen mellem racerne er blusset op.

Black Lives Matter-demonstrationer finder stadig sted over hele landet. Her i Ohio efter en sort mand blev skudt af politiet i slutningen af december. (Foto: STEPHEN ZENNER © © Stephen Zenner / AFP)

Misinformation og konspirationsteorier har spredt sig som en løbeild, ofte forstærket eller ligefrem udsendt fra Det Ovale Kontor.

USA, to nationer

Den foreløbige kulmination på udviklingen kunne verden følge i direkte tv, da tusinder af Trump-tilhængere stormede Kongressen for to uger siden i noget, som bedst kan beskrives som et voldeligt kupforsøg.

Her kan du set et sammendrag af, hvad der skete den 6. januar:

Igennem fire år er samfundets bærende institutioner blevet undergravet og angrebet fra landets højeste embede - af USA's præsident. Fundamentet under demokratiet vakler, og splittelsen er kolossal.

USA er som to nationer, som absolut ikke kan lide hinanden.

Amerikanerne kun enige om én ting

Læg dertil, at coronapandemien, som er ganske ude af kontrol i USA, har kostet over 400.000 mennesker livet og har lammet dele af økonomien, så er det nærmest opskriften på den perfekte storm.

I en måling fra Axios/Ipsos forleden var adspurgte republikanere og demokrater lodret uenige om stort set alting.

Kun på ét spørgsmål var der konsensus - otte ud af ti på begge sider mener, at USA er ved at falde fra hinanden.

Republikanerne tror stadig på valg-løgn

Så - hvordan skal præsident Joe Biden genfinde nationens sjæl, som han lovede i valgkampen?

Der venter en stor opgave for Joe Biden, der i går talte ved en mindehøjtidelighed for covid-ofre i USA i Washington. (Foto: Michael M. Santiago © Scanpix)

Svaret er, at han kan ikke gøre det alene. Han har brug for sine politiske modstandere i det republikanske parti.

En ny måling fra NPR viser, at 70 procent af republikanske vælgere fortsat tror på Donald Trumps løgne om, at han i virkeligheden vandt valget - men at sejren blev stjålet fra ham gennem massiv valgsvindel.

Den løgn må republikanerne gøre op med, hvis amerikanerne skal kunne se hinanden i øjnene.

Spirende opgør hos republikanerne

Trump har ikke selv tænkt sig at trække løgnen tilbage.

Han har næret den igennem to måneder, og i dag forlader han Washington som den første præsident i moderne amerikanske historie, der ikke medvirker til den fredelige overdragelse af magten:

Trump deltager ikke ved indsættelsen af sin efterfølger, og Trump signalerer dermed, at han fortsætter den falske fortælling om valgsvindel.

Derfor er det op til lederne af det republikanske parti at fortælle sandheden nu.

Den afgående flertalsleder i senatet, Mitch McConnell, begyndte så småt opgøret med Trump i går ved for første gang at sige højt, at præsidenten bærer ansvaret for angrebet på kongressen, fordi han tilskyndede sine tilhængere med løgne om valgsvindel.

Sådan lød det fra Mitch McConnell i går:

Trump har kostet republikanerne dyrt

Det er en begyndelse, men langt fra nok efter fire år, hvor republikanske politikere har smækket hælene sammen overfor Trump og slugt enhver nok så berettiget kritik af hans adfærd.

Hvis verden og især USA's allierede som Danmark skal turde tro på Bidens ord om, “at USA er tilbage,” så kræver det, at republikanerne gør op med Trump-æraen, tager afstand fra Trumps populistiske nationalisme og fortæller amerikanerne sandheden om valget:

At Trump kostede partiet både præsidentposten og magten i begge kongressens kamre, og at han tabte ved et frit og fair valg.

Sammenfald af kriser giver Biden muligheder

For Joe Biden og hans nye regering rummer sammenfaldet af kriser også muligheder.

Situationen er så alvorlig for amerikanerne, at Biden formentlig har et vindue af muligheder i de kommende to-tre måneder, hvor behovet for effektive løsninger måske for én gangs skyld kan komme til at stå over partipolitisk skyttegravskrig:

Pandemien skal under kontrol; Vaccinationer skal ud til amerikanere i meget hurtigere tempo end hidtil. Biden vil forsøge at få endnu en stor økonomisk hjælpepakke igennem.

Økonomisk boom lurer i horisonten

Lykkes det at få bremset pandemien, som har kostet 100.000 mennesker livet alene i den sidste måned i USA, så ligger der formentlig et lille økonomisk boom og venter ude i den nærmeste fremtid.

For mens op mod en snes millioner amerikanere har mistet deres job først og fremmest i serviceindustrien, hvor mange farvede og sorte arbejder, så har andre amerikanere sparet op.

Det er veluddannede med gode job. De har ikke skullet køre på arbejde i snart et år og har kun i meget begrænset omfang kunnet bruge penge på restaurantbesøg og rejser.

Kommer pandemien under kontrol og samfundet i gang igen, kan de midler omsættes i et opsving - måske til sommer. Og da forbruget driver en meget stor del af USA's økonomi, kan det blive noget, som virkelig batter.

Biden har flertal i begge kongressens kamre. Det betyder, at han kan få udnævnt sine ministre og andre centrale embedsfolk hurtigt, uden at republikanerne kan blokere for dem.

Han kan komme igennem med en lang række politiske tiltag, som kræver simpelt flertal.

Opgør med penge i politik

Men det store spørgsmål er, om Joe Biden er klar til de markante opgør, som er nødvendige, hvis amerikanerne og resten af verden virkelig skal genvinde troen på det demokratiske eksperiment, som USA udgør:

Et opgør med penge i politik: I dag har USA's lille gruppe af ultra-rige kolossal indflydelse på nye love og reguleringer sammen med landets største virksomheder og fagforeninger, som de udnytter til egen fordel.

En snes store koncerner har meddelt, at de ikke længere vil give penge til republikanske medlemmer af kongressen, som stemte mod at godkende Bidens valgsejr 6. januar, efter at Trump-ekstremister havde angrebet bygningen, og fem mennesker havde mistet livet.

Opgør med tech-monopoler

Men der er behov for en gennemgribende reform af det system, som tillader rige mennesker og firmaer at give ubegrænsede midler til politikere for at få tjenester til gengæld - f.eks. at rige donorer sikrer sig store skattelettelser betalt af fremtidige generationer, som det skete med Trumps skattereform i december 2017.

Biden må også gøre op med de monopol-lignende tech-virksomheder, som har gjort det til en yderst givtig forretning at sprede had, misinformation og konspirationsteorier på sociale medier og på internettet.

Andelen af misinformation i USA er faldet, efter Trumps konto på Twitter og Facebook blev blokeret i sidste uge. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

I dag er de praktisk talt fritaget for ansvar for det indhold, som de spreder. Deres algoritmer betyder, at had og konspirationer hvirvles hurtigere ud end fakta og reel information - fordi det første er det, som engagerer flest mennesker og dermed giver de største annonceindtægter.

Millioner radikaliseret på nettet

Millioner af amerikanere er forsvundet ned i ormehuller på nettet i de sidste fire år og har reelt levet i et parallelunivers, hvor hvidt er sort, og op er ned.

Jeg har mødt dem igen og igen mange steder i USA i de sidste fire år.

Jeg er ikke i tvivl om, at de er blevet radikaliseret på nettet. Jeg har set det før, da jeg boede og rejste i Mellemøsten, hvor terrororganisationer som Islamisk Stat havde succes med at få ellers velfungerende unge mennesker i Vesten til på kort tid at forlade virkeligheden.

Nogle af de amerikanere var med i stormen på Kongressen.

Demonstranter stormede Kongressen den 6. januar og bar blandt andet Konføderationens flag. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

I dag siger de, at de deltog for at forsvare demokratiet. At de bare gjorde, hvad præsident Trump havde bedt dem om.

Demokratiet truet

Hvis demokratiet skal overleve i USA, må amerikanerne igen have en fælles forståelse af, hvad der sandt og falskt. De behøver ikke at være enige, men de må leve i den samme virkelighed.

Og de må igen kunne tro på, at deres politiske system faktisk arbejder for dem - helt almindelige vælgere - og ikke først og fremmest for store økonomiske interesser.

USA's nye præsident Joe Biden lover at arbejde på at samle nationen, på at genfinde dens sjæl.

Efter de sidste fire år er mange amerikanere reelt i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lykkes. Og mange i resten af verden er med god grund i tvivl om, hvorvidt USA evner at genvinde sin plads i verden.

Du kan følge indsættelsen af USA's 46. præsident, Joe Biden, her på dr.dk fra klokken 14.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter