ANALYSE Før den ufejlbarlige kinesiske leder kan erkende sin fejl, får folket det at føle

Protesterne i Kina fortsætter trods en mere hårdhændet politiindsats.

En brandulykke i den kinesiske by Urumqi har antændt demonstrationer i Beijing og mange andre kinesiske storbyer. (Foto: © Hector retamal, Ritzau Scanpix)

Selv blandt de protesterende i Shanghai har det været svært at begribe, at noget som de sidste par dages protester, virkelig kunne ske i Kina.

At kunne råbe skældsord efter sin regering, kræve reformer og frihed, og stå trodsigt mod rækker efter række af politifolk anså de fleste slet ikke for en mulighed. Ikke i Kina anno 2022.

- Du ved godt, hvad der skete i 1989 i Beijing ikke, spurgte en ung mand mig søndag aften, da vi stod og kiggede på, mens folk råbte om frihed på den anden side af gaden.

DR's korrespondent i Kina, Philip Róin, på gaden i Shanghai i weekenden:

Jeg fik ikke spurgt til, om han mente den månedlange folkefest og politiske diskussionsklub blandt de unge studerende på pladsen i centrum af hovedstaden, eller de hundredvis af støttedemonstrationer rundt om i landet. Eller om han mente det, som 1989 egentlig er kendt for: Den kinesiske hærs nedslagtning af tusindvis af unge mennesker på Den Himmelske Freds Plads.

Kort efter vores samtale stormede politiet vores fortovsskueplads. Betjente råbte, at vi skulle tage vores mundbind af, modsat af, hvad de har brugt de sidste år på at fortælle os.

Det var så de kunne lyse os i ansigtet og få vores biometriske data.

Ingen fik lov til at gå, før deres data var indsamlet. De, der satte sig imod, blev båret bort. Seks politifolk til hver. Ikke ulig protesterende-til-politifolk ratioen søndag nat i Shanghai.

  • Demonstranter i Bejing med hvide papirark i protest over Kinas covid-restriktioner, der har medført at millioner lever under strenge lockdowns. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Her er det demonstranter i Hongkong, der kritiserer Kinas coronaregler og mindes ofrene for en brand i byen Urumqi, der kostede 10 personer livet. Beboerne var under lockdown, da branden brød ud. (Foto: © JEROME FAVRE, Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter i Beijing. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter i Beijing. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter i Beijing. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter i Beijing. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter i Beijing. (Foto: © Thomas Peter, Ritzau Scanpix)
1 / 7

De kreative, farveløse symboler

Protesterne har nu spredt sig til flere steder i Kina.

I storbyer rundt om i landet bruger folk, de samme symboler som i Shanghai: Hvide stykker papir til at illustrere alt det, man ikke kan sige, men som alle kinesere alligevel ved, hvad er.

Nogle kreative demonstranter, der forstår internettet, skrev en falsk erklæring fra en papirproducent i Shanghai, hvori der stod, at man på ingen måde støttede det, deres produkt blev brugt til.

Efterfølgende udsendte producenten en meddelelse om, at det ikke var dem, der havde skrevet den erklæring.

Et dementi kan også bruges til at sprede din sag. Producentens kontra-meddelelse er blevet delt flittigt.

"Vi vil ikke have coronatest, vi vil have frihed", lød det søndag aften i Beijing:

Protesterende i Beijing, Chengdu, Wuhan, Yunnan, Xinjiang med mere vifter nu de samme hvide stykker papir. Hvide, uden farve, en hån mod et styre, der ynder at tale om risikoen for en farverevolution ansporet af "fremmede magter."

De protesterende taler om "A4-revolutionen" – uden farve.

Styrets svar er intimidering

Situationen i Shanghai er forandret fra lørdag nat og demonstranternes kreativitet er kommet op imod rå magt. Myndighederne har sat sig for at skære to af protesternes hoveder af – det geografiske og det digitale:

Gaden Wulumuqi Lu i midten af Shanghai, hvor protesterne begyndte lørdag nat, er blevet afskærmet af politiet. Afskærmet med de selvsamme hegn, som de tidligere har brugt til at spærre folk inde under den restriktive covid-politik – den samme politik, der har ansporet protesterne.

Politiet i Shanghai stopper tilfældige unge mennesker på gaden og beder dem åbne deres telefoner. De leder efter videoer og billeder af protester.

Kinesiske betjente forsøger at stoppe indbyggere i Shanghai i at tage billeder af det sted i byen, hvor demonstranter de seneste dage har protesteret mod styret:

Den slags videoer, der har inspireret folk til at tømme printerskuffen og sat protester i gang flere steder i landet.

En ung protesterende fortæller, hvordan hun har lagt alle billeder og videoer på en usbnøgle og gemt den væk. Instagram, Twitter og VPN'er har hun også slettet.

Hun frygter, at systemets fintmaskede, digitale net har logget hende, og at hun aldrig vil kunne forlade Kina. Ligesom det skete og stadig sker med dem, der var på pladsen i 1989.

Ufejlbarlig kontrol

De her protester får ikke lov at stå hen. Grunden til at de unge mennesker på Den Himmelske Freds Plads i 1989 fik lov til at fortsætte så længe, var fordi der var uenighed i det øverste lederskab af Partiet.

Dele ville lytte og reformere, andre ville slå hårdt ned.

Reformatorerne tabte, Deng Xiaoping beordrede militæret sat ind, og håbet om et demokratisk Kina blev knust.

Kina i dag er mere end noget et enemandsvælde under Xi Jinping.

En mand, der har sat sit navn på den forhadte nul-covid politik, der har animeret protesterne.

Den ligefremme vej for styret ville være at præsentere en plan for, hvordan Kina kommer ud af sit covid-morads. Ikke engang umiddelbar handling, bare en eller anden indikation på, at der rent faktisk er tænkt over, hvordan man får Kina tilbage til noget, der kan minde om normalitet igen.

Demonstranter i Kina:

Men det ville betyde, at de protesterende fik deres vilje. Eller i hvert fald noget af den.

Ved mindre protester giver myndighederne ofte indrømmelser til borgerne. De mægler med de utilfredse, og det hele fejes under gulvtæppet og glemmes.

Protesterne nu er så omfattende, at intet tæppe er stort nok. Og en offentlig indrømmelse ville gøre den ufejlbarlige leder fejlbarlig.

Covid er kontrol

Flere af Xis politiske projekter over de sidste fem år er blevet rullet tilbage på grund af dårlig timing, økonomiske konjunkturer og geopolitisk virkelighed.

Det største projekt, der ikke blev gennemført, var en opgradering af et vaklende sundhedssystem, der ikke ville kunne håndtere et fuldt covidudbrud.

Når man ser de tusindvis af betjente og udstyr i gaderne med alt deres teknologiske isenkram, kan man ikke lade være med at tænke på, om det er der, de penge, der skulle have gjort Kina klar til covid er endt. Kontrol med kineserne, i stedet for kontrol med covid.

Xi Jinping, Kinas præsident siden 2013. (Foto: © Athit Perawongmetha, Ritzau Scanpix)

Hvor mange sygeplejersker kan man få for hver af de seks politimænd, der skal bære en demonstrant væk?

Men hvis styret skal erkende, at Xi tog fejl med covid, og folket har ret, hvem ved så, hvad de vil kræve næste gang?

Det modsatte er ved at ske. Covid-reglerne er blevet strammet i Shanghai siden lørdag.

Igen er den forhadte politik blevet brugt som et belejligt greb til at stække borgernes frihed.

Det er som om, at de protesterende, der sætter covid-test over for frihed i deres natlige råb, ikke gør det af foragt for vatpinde.