Analyse: Forstå Wammens europæiske talmagi

Danmarks bidrag til EU-budgettet vokser ifølge Finansministeriet med 6,7 milliarder kroner. Det betyder dog ikke, at der nu skal findes ekstra 6,7 milliarder kroner på finansloven fra næste år.

Der bliver brugt lidt tal-magi i beregninger fra finansminister Nicolai Wammens (S). (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Den 27. maj præsenterede

Europa-Kommissionen
et forslag til, hvordan
EU
’s
budget
skal se ud fra næste år og de kommende syv år.

EU
-
Kommissionens
forslag fik embedsmændene i Finansministeriet til at finde den store regnemaskine frem. Og tirsdag i sidste uge sendte finansminister Nicolai Wammen (S) så en
pressemeddelelse
ud med resultatet af ministeriets beregninger.

Af pressemeddelelsen fremgik det, at Finansministeriet var kommet frem til, at

EU
-
Kommissionens
forslag ”vil føre til en stigning i de gennemsnitlige, årlige danske
EU
-
udgifter
på cirka 6,7 milliarder kroner”

Finansministeriets beregning og beskeden om, at der venter Danmark en årlig ekstra regning til

EU
-kassen på 6,7 milliarder kroner, fik ikke overraskende en del opmærksomhed fra både
medier
og politikere i Danmark.

- Næsten 7 milliarder kroner yderligere per år kommer

EU
-medlemskabet til at koste danskerne. Det er voldsomt mange penge, som regeringen vil tage fra danskernes velfærd, skrev Dansk Folkepartis Peter Skaarup på Twitter.

Og hos det socialdemokratiske medlem af

Europa-Parlamentet
Christel Schaldemose var
reaktionen
på Finansministeriets
pressemeddelelse
også klokkeklar:

De to tweets fra politiske veteraner som Peter Skaarup og Christel Schaldemose, som begge har mange års erfaring med håndtering af

EU
-politik, viser tydeligt, hvordan Finansministeriets
pressemeddelelse
blev opfattet.

Den danske

EU
-regning bliver 6,7 milliarder kroner dyrere om året. De penge skal den danske stat nu finde – enten ved at skære i dansk velfærd eller ved at opkræve nye
skatter
.

Ser man nærmere på Finansministeriets beregning, står det dog hurtigt klart, at danske politikere ikke skal ud at finde ekstra 6,7 milliarder kroner på

finansloven
hvert år i de næste syv år for at kunne sende pengene videre til Bruxelles.

Det skyldes ministeriets særlige måde at beregne stigningen i det danske bidrag til

EU
-
budgettet
.

EU-budget-swahili

Læser man hele sætningen i Finansministeriets

pressemeddelelse
om stigningen i det danske bidrag til
EU
-kassen, lyder formuleringen, at
Europa-Kommissionen
forslag fra den 27. maj ”vil føre til en stigning i de gennemsnitlige, årlige danske
EU
-
udgifter
på cirka 6,7 milliarder kroner (+34 procent) i forhold til det årlige gennemsnit for den nuværende MFF periode 2014-2020.”

Det er det, som står sidst i sætningen, der er

afgørende
for, at Finansministeriet er i stand til at nå frem til, at stigningen i Danmarks bidrag til
EU
-kassen bliver på hele 34 procent - 6,7 milliarder kroner.

Og lige nu er det høje tal vigtigt for Finansministeriet. For det skal nemlig bruges af statsminister Mette Frederiksen i de kommende

budget
-forhandlinger i Bruxelles. Mere om det senere.

MFF er en forkortelse fra engelsk og betyder ’Multiannual Financial Framework’. MFF dækker over, at når man aftaler rammerne for

EU
’s
indtægter
og
udgifter
, så gør man det normalt for en periode på syv år.

Den nuværende budgetperiode begyndte i 2014, og perioden slutter med udgangen af i år. Og den nye budgetramme, som

EU-landene
forhandler om for øjeblikket, skal efter planen dække over årene fra 2021 til udgangen af 2027.

Anden udregning

Så det første man skal vide om Finansministeriets beregning i

pressemeddelelsen
er, at ministeriet har lavet en beregning, der løber over en periode på 14 år.

Beregningsmetoden giver fint mening i forhold til de politikere og

embedsmænd
, der forhandler om den fremtidige budgetramme for
EU
-samarbejdet. De taler nemlig alle samme form for
EU
-
budget
-swahili og forstår hinanden.

Men hvis man ikke er vant til at jonglere med

EU
-milliarder i hverdagen, men i stedet er vant til bare at forsøge at balancere et normalt husholdningsbudget, så regner man ikke stigninger i
udgifter
over en periode på 14 år.

I en normal husholdning ville man se på, hvor meget man betaler i år, og hvor meget man skal betale næste år. Og forskellen mellem de to ting ville en normal husmor eller husfar klassificere som stigningen i udgifterne.

Men det er ikke sådan, Finansministeriet har udregnet stigningen i Danmarks bidrag til

EU
-
budgettet
.

Det bliver rådsformand Charles Michel (th), der skal lede forhandlingerne mellem statsministeren og de 26 andre stats- og regeringschefer i EU om den kommende budgetramme og genopretningsfond. (Foto: pool © Scanpix)

'Sådan kan man ikke regne'

Finansministeriet har sammenlignet Danmarks

udgifter
for perioden 2014-2020 med det forslag til den finansielle ramme for
EU
’s
budget
for 2021-2027.

- Men sådan kan man ikke regne, hvis man vil give borgerne et indtryk af, hvad de faktiske stigninger i Danmarks

EU
-bidrag er, siger Lucas Guttenberg, der er deputy director ved Delors Instituttet i Berlin, og som tidligere har arbejdet som økonom i Den Europæiske Centralbank.

- Hvis man skal se præcis, hvor meget mere Danmark skal betale, skal man sammenligne, hvor meget man betaler i 2020 med, hvor meget man skal betale i 2021, siger Lucas Guttenberg.

Hvis man vælger den regnemetode, bliver stigningen i Danmarks

EU
-bidrag noget lavere end det tal Finansministeriet præsenterede.

Finansministeriet skriver i en

pressemeddelelse
, at Danmarks bidrag til
EU
-kassen fra 2014-2020 i gennemsnit har været 19,7 milliarder kroner om året.

Ministeriet skriver så, at hvis Europa-

Kommissionens
budgetforslag skulle gennemføres i den form, der ligger, ville det betyde en stigning på 6,7 milliarder kroner om året for den kommende periode fra 2021-2027. Det ville med andre ord svare til et gennemsnitligt dansk
EU
-bidrag for 2021-2027 på 26,4 milliarder kroner om året.

Ifølge Lucas Guttenberg er der flere årsager til, at Finansministeriets beregning giver et skævt billede af, hvad den kommende stigning i Danmarks

EU
-bidrag reelt bliver.

Husmor-metoden

For det første bør man ifølge Lucas Guttenberg, hvis man vil have et mere forståeligt billede, sammenligne med, hvad Danmark betaler til

EU
-kassen i dag, og hvad
EU
-regningen bliver de kommende år. Og gør man det, bliver størrelsen af den danske ekstra-regning noget mindre.

- Det er i finanslovsforslaget for 2020 skønnet, at det danske

EU
-bidrag vil blive ca. 22,6 mia. kr. i 2020, står der i et notat om
EU
´s
budget
for 2020, som Finansministeriet i oktober sendte til Folketingets Europaudvalg.

I notatet vurderer ministeriet altså, at Danmarks bidrag til

EU
-kassen i 2020 bliver 22,6 milliarder kroner.

Så hvis man regner på bagsiden af en kuvert efter husmor-metoden, er udgiften i 2020 altså 22,6 milliarder kroner og udgiften i de kommende syv år 26,4 milliarder kr. Altså en stigning på 3,8 milliarder kroner.

Det er stadig en markant stigning i Danmarks

EU
-
udgifter
, men altså markant lavere end 6,7 milliarder kroner.

Det første slag om det reviderede forslag til EU's nye langtidsbudget finder sted fredag den 19. juni. Men hvor stats- og regeringscheferne normalt mødes fysisk i Bruxelles, skal de denne gang mødes via videolink på grund af coronarisikoen. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Rabatten mangler

Ser man nærmere på Finansministeriets

pressemeddelelse
, er der også en anden væsentlig information, som ministeriet ikke har fundet plads til i
pressemeddelelsen
.

Ministeriet nævner ikke, at Danmarks bidrag til

EU
-kassen vil blive mindre end ministeriets beregninger, hvis statsministeren skulle lykkes med at gøre Helle Thorning-Schmidt kunststykket efter og forhandle sig frem til, at Danmark skal have rabat på de danske indbetalinger til
EU
-kassen.

Da

Europa-Kommissionen
præsenterede sit forslag til en ny finansiel ramme for
EU
-
budgettet
den 27. maj, lagde
Europa-Kommissionen
faktisk op til, at den danske rabat vil blive ført videre.

Men

Kommissionen
har ikke sat noget tal på. Rabatterne vil typisk være noget af det,
EU
-lederne forhandler på plads i de sene nattetimer inden afslutningen af en
budget
-forhandling.

Men det er alligevel et markant valg af Finansministeriet end ikke at nævne, at der er en mulighed for, at Danmarks bidrag til

EU
-kassen vil blive lavere, end ministeriets beregninger viser, hvis Mette Frederiksen kan forhandle en
EU
-rabat hjem.

- Det er meget svært at beregne bidrag for de næste syv år, når man ikke ved, hvordan rabatterne vil se ud, siger Lucas Guttenberg.

Men hvis man for eksempel fortsatte husmor-regnestykket på bagsiden af kuverten, hvor forskellen mellem

EU
-bidraget i 2020 og Finansministeriets forventning til 2021 gav 3,8 milliarder kroner – og så viste Mette Frederiksen den tillid, at hun er en lige så dygtig forhandler som Helle Thorning-Schmidt og også får forhandlet en årlig rabat på en milliard kroner hjem – ja, så er stigningen i det danske bidrag til
EU
-
budgettet
2,8 milliarder kroner.

For syv år siden lykkedes det daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at forhandle en milliardrabat på plads til Danmark. EU-kommissionen lægger i sit seneste budgetudspil op til, at rabatterne skal videreføres. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Andre skævheder

Lucas Guttenberg har set nærmere på Finansministeriets beregninger, og han peger på flere andre faktorer, som også får betydning, inden man kan vurdere, hvor mange ekstra penge, der rent faktisk skal findes på

finansloven
de kommende år, når Danmarks bidrag til
EU
-kassen vokser. Og det gør bidraget.

For det første har Finansministeriet i beregningerne indregnet en ”fuld udnyttelse af betalingsbevillingerne” i

EU
-
budgettet
. Det gør ministeriet, fordi det er ”fast praksis.” Men ifølge Lucas Guttenberg giver det også et skævt billede af, hvor mange penge der faktisk skal betales til
EU
-kassen fremover.

- Det årlige

budget
er altid lavere end det budgetloft, som er vedtaget. Og betalingerne er normalt lavere, end hvad der er afsat på
budgettet
, siger Lucas Guttenberg.

Forklaringen er enkel. Der budgetteres med

EU
-støtte til tusindvis af projekter. Men i sidste ende bliver ikke alle projekter gennemført efter planen. Og nogle gange er der sat penge af til projekter i lande – men landene er ikke i stand til at gennemføre så mange
EU
-projekter, som der er afsat penge til.

Det er det, man på

EU
-
budget
-swahili kalder for landenes absorbtionskapacitet. Altså landenes evne til fuldt ud at udnytte muligheden for at bruge alle de penge, der er afsat på
EU
-
budgettet
til projekter i landet.

- Finansministeriet har i sine beregninger taget udgangspunkt i, at

EU-landene
udnytter alle midlerne helt op til loftet i
budgettet
og har ikke indregnet nogen form for rabat, siger Lucas Guttenberg.

Prisstigninger på vej

Den tyske

EU
-ekspert peger også på et andet fænomen, som hører med, når man i praksis skal vurdere, hvor meget et land egentlig betaler til
EU
-
budgettet
. Og det er udviklingen i et lands økonomiske
velstand
og udviklingen i priser.

Finansministeriets regnestykke dækker over en periode fra starten af 2014 til udgangen af 2027. Altså en periode på 14 år.

Tager man et blik på det danske forbrugerprisindeks hos Danmarks Statistik, får man et klart billede af, at alting bliver dyrere med tiden. Tager man forbrugerprisindekset fra januar 2007 og så skruer tiden frem til januar 2020 – altså en periode på 14 år – så taler tallene deres eget sprog. Indekset er fra januar 2007 til januar 2020 steget fra 85,7 til 103,0.

Hvis man så forestiller sig, at eksempelvis

EU
’s støtte til danske landmænd i den periode på 14 år havde været det samme beløb hvert eneste år, ville støtten til landmændene i praksis været faldet betydeligt. For landmændene ville kunne købe mindre og mindre for pengene.

På grund af udviklingen i landenes

velstand
og udviklingen i priserne får man ifølge Lucas Guttenberg et mere reelt billede af, hvor meget et land betaler til
EU
-kassen, hvis man vurderer landets
EU
-bidrag i forhold til landets bruttonationalindkomst (bni) i stedet for at vurdere landets indbetalinger til
EU
-kassen i faktiske tal.

Og bruger man den målestok, ser man også, at

Europa-Kommissionen
faktisk har lagt op til en stigning i
EU
’s
udgifter
.

Danmark ønsker – sammen med andre lande – at

EU-landene
skal enes om at holde
EU
´s
udgifter
maksimalt
1,00 procent af bni. Men ser man på Europa-
Kommissionens
seneste forslag, er der lagt op til en stigning, sådan at udgiftsniveauet hæves til 1,08 procent af bni.

- Hvis man bruger den beregningsmetode, får man et mere reelt billede af, hvad en stigning vil betyde for dansk økonomi, siger Lucas Guttenberg.

Her kan du høre, hvordan statsministeren tidligere har forklaret, hvorfor hun ikke vil gå med til et større EU-budget:

Uforudsigelige udgifter

Ser man på det, som venter i forhold til

EU
-
budgettet
i de kommende år, så er uforudsigeligheden denne gang større end nogensinde før.

Det er typisk sådan, at når

EU-landene
har vedtaget rammerne for en syvårig
budget
-periode, så er udgifterne lavere i starten af periode og højere i slutningen af perioden. Det skyldes, at mange projekter planlægges i starten, men at penge først udbetales, når projekterne er gennemført.

Det, som gør

EU
-
budgettet
endnu mere uforudsigeligt denne gang, er, at
EU-landene
også ventes at vedtage etableringen af en såkaldt europæisk genopretningsfond, der også skal afsætte penge til projekter, som skal bidrage til at sætte gang i den europæiske økonomi.

Pengene fra genopretningsfonden skal administreres gennem

EU
-
budgettet
. Og det store spørgsmål er, om
EU-landene
i praksis har kapacitet til at
håndtere
så mange projekter. Eller sagt på en anden måde: I hvor høj grad vil landene i praksis være i stand til at udnytte de mange penge, som stilles til rådighed, når der både er et større
EU
-
budget
og penge i en europæisk genopretningsfond? Det kan ingen svare på lige nu.

Og hvis penge på

EU
-
budgettet
ikke udnyttes fuldt ud, sådan som Finansministeriet har sat som en forudsætning i ministeriets beregninger, så skal pengene naturligvis ikke overføres fra den danske statskasse til
EU
-kassen.

Vigtig historie for Danmark

Når økonomerne i Finansministeriet ved, at sandsynligheden er tæt på nul for, at Danmark i de kommende syv år skal finde 6,7 milliarder kroner ekstra, som skal betales ind til

EU
-
budgettet
, hvorfor udsender ministeriet så alligevel en beregning, som viser et så højt tal? Et tal, som meget naturligt får bekymrede danske politikere op i det røde felt.

Forklaringen er ifølge Lucas Guttenberg de kommende forhandlinger i Bruxelles. Ser man på de lande, som i dag har rabat på deres indbetalinger til

EU
-kassen - Tyskland, Sverige, Holland, Østrig og Danmark - så har de alle præsenteret nationale regnestykker, der viser, at deres
EU
-bidrag står til at stige voldsomt.

- Jeg forstår politisk, hvorfor man gør det. Jo mere dit bidrag ser ud til at stige, jo mere forbedrer det din forhandlingssituation i Det Europæiske Råd. Derfor vil vi se mange lande gøre lige præcis det her.

- Tyskland har også gjort det som argument for, at Tyskland skal have rabat, fortæller Lucas Guttenberg.

Den tyske økonom fortæller, at Tyskland brugte en anden teknik end Finansministeriet i Danmark, når det tyske finansministerium skulle lave deres beregninger, der viste, hvor meget det tyske bidrag kommer til at stige.

- De sammenlignede dagens bidrag med det, der skal betales i 2027, siger Lucas Guttenberg.

Men fælles er, at lige nu har en række

EU-lande
behov for at præsentere beregninger, der viser, at deres bidrag til
EU
-kassen står til at vokse voldsomt. Det ”narrativ” er
afgørende
, når lande som Danmark i de kommende uger skal argumentere for en dansk
EU
-rabat, for en mindre stigning i
EU
-
budgettet
og for en
reform
af
budgettet
, sådan at pengene fremover anvendes på en måde, som giver større nytte set med danske øjne.

Kampen om fremtidens

EU
-
budget
er i fuld gang. Danmarks
kontingent
til
EU
vil vokse. Men med mindre statsminister Mette Frederiksen fuldstændig lægger sig ned i forhandlingerne, accepterer
Kommissionens
foreslåede stigning i
EU
-
budgettet
og dropper enhver tanke om en dansk
EU
-rabat – selv om
Kommissionen
tilbyder en rabat – så bliver stigningen i Danmarks bidrag til
EU
´s
budget
ikke 6, 7 milliarder kroner om året i de kommende syv år.

Facebook
Twitter