I Beijing er Kommunistpartiets ledelse klarsynet på rivaliseringen med USA. Udenrigspolitisk er forholdet til amerikanerne både første og anden prioritet.

Ikke fordi man forventer, at det is-underlag, forholdet har skøjtet på de sidste tre år, pludselig bliver til et dansegulv, men fordi man har brug for en smule stabilitet. En håndfuld sand på den glatte overflade.

Det har man brug for, fordi lederne i Beijing kigger ind i problemer og rivalisering uanset hvor man skuer.

Den indenlandske økonomi har ikke kastet covid-dynen af sig, snarere det modsatte, man kan ikke eksportere sig ud af problemerne, fordi den globale økonomi sprutter.

Hvis Xi Jinping tager til Europa for at forbedre forholdet til EU, så får man at vide, at man skal holde igen med sin støtte til Rusland. Hvilket man hidtil ikke har været villig til.

Et mere stabilt forhold til den siddende amerikanske præsident, vil give Beijing mulighed for at plante træer i stedet for at slukke skovbrænde, samt et pusterum til at parere de udfald, der uundgåeligt kommer fra kandidaterne, når USA går ind i sit valgkamps-år i 2024.

Hvad kan Xi Jinping få ud af mødet?

Udover stabilitet, så er der en række frugter, der ikke hænger alt for højt for den kinesiske regering.

Man håber at nå en gensidig forståelse om, at det amerikanske og kinesiske militær ikke vil placere kunstig intelligens i autonome våben (dem uden en menneskelig pilot).

En aftale om at den kinesiske regering får begrænset eksporten af ingredienser til produktion af den fentanyl, der strømmer ind i USA, og slår titusindvis af amerikanere ihjel hvert år, er også en relativt billig omgang om for Beijing - omend noget man ikketidligere har villet handle på.

Man kan købe nogle sojabønner og nogle Boeing-fly, hvilket vil gøre amerikanerne glade.

Beijing vil også gerne forsøge at overbevise amerikanske virksomheder, såsom Apple, Microsoft, Starbucks, og tusindvis af andre mindre af slagsen, om at de ikke skal forlade landet - men derimod hælde flere penge ind i økonomien med investeringer i fabrikker, butikker og lokale ansættelser.

Xi Jinping skal onsdag aften lokal tid til middag med ledere af amerikanske virksomheder.

Helt lavpraktisk vil man gerne have et flot billede med Xi Jinping og Joe Biden, når de mødes i San Fransisco, så kan man signalere til lande i Stillehavsregionen, at Kina er en ansvarlig stormagt, der møder op hos rivalen for at tale voksent om tingene.

Hvem arbejder imod et optimalt udkom af mødet?

I Beijing har man brugt de sidste mange år på at gejle sin befolkning op med anti-amerikansk retorik.

På en given dag får vi fra kinesiske statsmedier at vide, at USA er på vej i forfald, og at det er amerikansk udenrigspolitik, der hælder benzin på bålet i Ukraine, Gaza, og i det Sydkinesiske Hav, hvor den kinesiske flåde dagligt chikanerer filippinske fartøjer i de filippinske havområder.

Man skal have omstillet partiets propagandaapparat til at behandle USA som en normal nyhedshistorie, og ikke et imperie der er ved at kollapse.

I en rundspørge fra starten af måneden svarede 69 procent af de adspurgte kinesere, at de ser på USA i et negativt lys. Kun 20 procent ser positivt på USA.

Xi Jinping har selv fortalt medlemmer i Kommunistpartiet, at USA forsøger at holde Kina tilbage:

“Nogle vestlige lande vil absolut ikke acceptere, at et socialistisk Kina bliver stærkt under ledelse af det Kinesiske Kommunistparti,” sagde han til militæret i 2015 kort tid efter et besøg i USA, ifølge New York Times.

Hvor meget den besked er blevet accepteret og adopteret af Kommunistpartiets 100 millioner medlemmer er der ikke spørgeskemaundersøgelser for, men anekdotisk partitro kinesere er ikke begejstret for amerikanske politikere i de her år.

Da en kinesisk ballon fløj over det amerikanske fastlands i februar i år og endte med at få aflyst den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Kina, blev der spekuleret i, om det var dele af partiapparatet, der havde spoleret en mulig opblødning i partiets USA-linje.

Hør dagens aftsnit af Verden ifølge Gram lige her: